Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for fruesko. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering, der er gennemført i 2025 og bevaringsstatus medtager således de seneste NOVANA-data for fruesko. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af det samlede antal af vegetative og blomstrende skud.
| Habitatdirektivet | Den Danske Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2025) | Seneste indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II og IV | Sårbar (VU) | Ikke vurderet1 | Stærkt ugunstig | Registreret på 2 lokaliteter | Ikke vurderet1 | Negativ |
1 Arten findes ikke i den atlantiske region.
Fruesko er i 2023 eftersøgt i de to bestande, hvor arten findes i Danmark. Efter et dyk i bestandene i 2017 øgedes antallet af skud i 2019 for derefter at falde igen i 2021 og 2023 til det laveste antal siden overvågningens start i 2004. Andelen af blomstrende skud var i 2021 især lavt for Skindbjerg, og det lave tal for Skindbjerg resulterede i det laveste antal registrerede blomstrende skud nationalt set i perioden 2004-2021 og en samlet bestandsstørrelse (vegetative + blomstrende skud), der svarede til 2004-niveau. På trods af en lille stigning i antallet af blomstrende skud i Skindbjerg-bestanden i 2023, er antallet det tredje laveste i hele perioden. Det samme gjorde sig gældende for Buderupholm-bestanden. På trods af en lille stigning i det totale antal vegetative og blomstrende skud samt den samlede bestand i 2023, viser overvågningsdata en signifikant parabelform, hvor udviklingen er vendt fra en signifikant stigning i antallet af vegetative og blomstrende skud samt i den totale bestand i perioden 2004-2016 til et fald i 2017-2023.
Skindbjerg-bestanden udgør omtrent 90 % af den nationale bestand, mens Buderupholm-bestanden udgør omtrent 10 % af den nationale bestand.
Cypripedium calceolus
Af Ane Kirstine Brunbjerg
Fruesko er en op til 40 cm høj, flerårig urt. Den har en underjordisk, vandret krybende, forgrenet jordstængel. En jordstængel er i stand til at sætte flere overjordiske skud, der kan blomstre og sætte frugt eller forblive vegetative. De overjordiske skud danner sammen med den tilhørende jordstængel en klon, som er genetisk set identisk (Kull 1987, 1999, Kull & Kull 1991). Fruesko har derved både en generativ og en vegetativ formeringsstrategi.
Fruesko vokser på kalkholdig, veldrænet jordbund i lysåben bøgeskov og på overdrev. Fruesko forekommer i Danmark på to skråninger med kalkrig jordbund ved henholdsvis Buderupholm og Skindbjerg i Himmerland. Voksestedet ved Buderupholm er en skovklædt, nordvestvendt skråning domineret af bøg. Ved Skindbjerg er det en nordøstvendt, græsklædt skråning med spredte buske af ene. Skråningens nordvestlige ende er beplantet med rødgran. Her vokser fruesko i randen af beplantningen og under træerne.
Overvågningen af fruesko omfatter dels en fastlæggelse af artens udbredelse udtrykt ved antallet af UTM-kvadrater og lokaliteter arten optræder i (Tabel 7.1 og Figur 7.1) og dels en systematisk bestandsopgørelse. Der kan være flere lokaliteter indenfor samme UTM-kvadrat. En bestand er en sammenhængende samling af individer af fruesko på et levested. På grund af den vegetative formeringsform er det umuligt i felten at adskille de enkelte individer. Derfor opgøres artens bestandsstørrelse som antallet af overjordiske skud på levestedet. Fruesko individernes fordeling og bestandens udstrækning ved Buderupholm er blevet opgjort ved at opmåle de enkelte kloners placering på voksestedet. Ved Skindbjerg vokser mange af klonerne så tæt, og skråningen hælder så meget, at det er vanskeligt at stedfæste mange af klonerne entydigt med GPS. Her er bestandene opdelt efter de enkelte parcellers driftsform (afgræsning og høslæt), og deres udstrækninger fastlægges ved hjælp af GPS.
Under optællingen af overjordiske skud i blomstringsperioden fra sidst i maj til midt i juni fordeles de på vegetative og blomstrende skud. De blomstrende skuds formeringspotentiale fastlægges ved at fastslå, om blomsterne er intakte, eller om de er afbidte eller aborterede. Et blomstrende skud er afbidt, når alle blomster er bidt af og kun stænglerne står tilbage. Skuddene registreres som aborterede, når der ikke dannes færdigudviklede blomster på stænglen. Antallet af kapselbærende skud tælles i midten af august, hvor kapslerne modnes. Derudover registreres der en række levestedsdata i form af biotiske og abiotiske faktorer, jf. den tekniske anvisning (Wind m.fl. 2011). Overvågningsmetoden er uændret siden 2011.
Tabel 7.1. Oversigt over det samlede antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt og fundet samt antal 10 x 10 km kvadrater med positive lokaliteter i de tre programperioder.
Fruesko forekommer to steder i Himmerland. Arten blev opdaget i Buderupholm allerede i 1884, mens den har været kendt siden 1968 i Skindbjerg. De årlige optællinger af frueskoskud blev iværksat i henholdsvis 1943 og 1982. Angivelser af arten fra andre landsdele skyldes enten udplantede individer eller forveksling med især skov-hullæbe (Epipactis helleborine), hvis blade og vækstform kan forveksles med frueskos. Fra 2004 til 2017 har der været en årlig intensiv overvågning af de to bestande af fruesko, mens overvågningen har været udført hvert andet år fra 2017 og frem. Arten er endvidere eftersøgt på flere potentielle voksesteder i nærheden af de to kendte bestande inden for UTM-kvadratet, men arten er ikke blevet fundet på nogen af dem.
I hele den periode hvor arten har været overvåget (2004-2023) har det totale antal skud af fruesko varieret mellem ca. 1.100 og ca. 2.300 skud. Efter et dyk i Skindbjerg-bestanden i 2017 er antallet af vegetative skud øget i 2019, men faldet yderligere til værdier under 2017-niveau i 2021 og 2023. Andelen af blomstrende skud for Skindbjerg-bestanden er steget i 2023 efter i 2021 at have været det laveste i hele perioden (2004-2023). For den totale bestand er andelen af blomstrende skud for anden gang stigende i 2023 efter den laveste registrering i 2019.
Skindbjerg-bestanden udgør omtrent 90 % af den nationale bestand, og efter en signifikant fremgang i antallet af vegetative skud, blomstrende skud og den samlede bestand i perioden 2004 til 2016, er udviklingen nu vendt til en tilbagegang siden 2017 (signifikant parabel, p<0,001 for vegetative, blomstrende og det samlede antal skud). Der kan således konstateres et fald i det samlede antal skud med det laveste antal skud i 2021 og 2023 siden 2004. Selvom der skete en fordobling af antallet af vegetative skud fra 2017 til 2019, er antallet af vegetative skud i 2021 og 2023 igen lavere. Antallet af blomstrende skud er er igen steget i 2023 efter det laveste registrerede antal i 2021 (Figur 7.2a).
Buderupholm-bestanden udgør omtrent 10 % af den nationale bestand. Der er en signifikant parabelform i både det samlede antal skud (p=0,016) og de blomstrende skud (p<0,001) i overvågningsperioden, hvor en fremgang i 2004-2016 nu er vendt til tilbagegang. Antallet af vegetative skud er tilsyneladende i fremgang i slutningen af perioden i Buderupholm-bestanden. Der er to begivenheder, der influerer på antallet af skud i Buderupholm-bestanden. Der har dels været en opgravning af tre kloner i 2012, dels plukning af et ukendt antal skud inden optællingen i 2016. Der ses således et tydeligt fald i det samlede antal af både vegetative og blomstrende skud fra 2015 til 2016. Det samlede antal skud steg en smule fra 2016 til 2017, mens det er nogenlunde uændret fra 2017 til 2019, om end andelen af blomstrende skud er faldet markant (Figur 7.2b). I 2021 steg antallet af blomstrende skud dog igen mens antallet af vegetative skud faldt betragteligt (Figur 7.2b). I 2023 skete det modsatte – et fald i antal blomstrende skud og en stigning i antal vegetative skud førte til en lille stigning i det samlede antal skud i forhold til 2021.
En statistisk analyse af den overordnede trend for den samlede bestand i hele perioden 2004-2023 viser, at udviklingen nu er vendt fra en signifikant stigning i den nationale bestand til en signifikant tilbagegang, både hvad angår de vegetative, de blomstrende og det samlede antal skud (Figur 7.2a,b, signifikant parabelform, p< 0,001). Andelen af blomstrende skud varierer en smule fra år til år og de blomstrende skud udgør generelt en højere andel af skuddene på Buderupholm end Skindbjerg. Antallet af kapselbærende skud har været lavt de seneste fire optællinger og antallet i 2021 og 2023 er de laveste registrerede i hele perioden 2004-2023 (Tabel 7.2).
Tabel 7.2. Oversigt over de to overvågede lokaliteter med fruesko i perioden 2004-2023 og den samlede nationale bestand. For hvert år er angivet det samlede antal vegetative(Veg) og blomstrende (Blomst) skud (herunder afbidte og aborterede), det samlede antal skud (Samlet) og fra hhv. 2008 og 2012 endvidere antallet af kapselbærende skud (Kapsel).
Kull T 1987. Population ecology of Cypripedium calceolus L. - In: Laasimer L & Kull T (red.). The plant cover of the Estonian SSR: Flora, vegetation and ecology. Valgus Tallin. P. 77-83.
Kull T 1999. Cypripedium calceolus L. – Journal of Ecology 87: 913-924.
Kull T & Kull K 1991. Preliminary results from a study of populations of Cypripedium calceolus in Estonia. - In: Wells TCE & Willems JH (red.) Population Ecology of Terrestrial Orchids. Spa Academic Publishing bv. The Hague. P. 69-76.
Littell RC Milliken GA Stroup WW Wolfinger RD & Schabenberger O 2006. SAS formixed models, 2nd ed. Cary, NC: SAS Institute.
Wind P Nyegaard B & Mortensen M 2011. Overvågning af fruesko Cypripediumcalceolus. – DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Teknisk anvisning fra DCE nr. A32, version 1, 13 s.
Fruesko. Foto: Peter Wind, AU.
Figur 7.1. Forekomst og udbredelse af fruesko i UTM-kvadrater ved den nationale overvågning i 2023. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Figur 7.2. A. Bestandsudviklin-gen for fruesko i Skindbjerg i perioden 2004-2023. Individerne er opdelt i vegetative og blomstrende skud (herunder afbidte og aborterede). Den signifikante fremgang først i perioden er afløst af signifikant tilbagegang for både det samlede antal skud, antallet af blomstrende og vegetative skud (Chi square; p < 0,001). Udviklingstendensen er analyseret med en generaliseret lineær model med poisson fordeling. Analysen er lavet med PROC GENMOD i SAS 9.4 (Littell m.fl. 2006). B. Bestandsudviklingen for fruesko i Buderupholm i perioden 2004-2023. Den signifikante fremgang først i perioden er afløst af signifikant tilbagegang for både det samlede antal skud, antallet af blomstrende og vegetative skud (Chi square; p < 0,001). Udviklingstendensen er analyseret med en generaliseret lineær model med poisson fordeling. Analysen er lavet med PROC GENMOD i SAS 9.4 (Littell m.fl. 2006).
