Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for grøn buxbaumia. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering, der er gennemført i 2025 og bevaringsstatus med-tager således de seneste NOVANA-data for grøn buxbaumia. Udviklingsten-densen er for denne art vurderet på baggrund af det samlede antal sporehuse.
| Habitatdirektivet | Den Danske Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2025) | Seneste indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II | Livskraftig (LC) | Stærkt ugunstig | Registreret på 43 lokaliteter | Ukendt | ||
Grøn buxbaumia er eftersøgt på 71 lokaliteter og fundet på 43 af disse i 2023. Det største antal sporehuse blev observeret på lokaliteterne ved Tisvilde Hegn og Jægerspris Nordskov. På grund af artens ringe størrelse og at den er kortlivet har den tidligere været overset, men med overvågningen er der kommet fokus på arten, og antallet af fundsteder er steget betragteligt siden 2004 hvor den kun var kendt fra én lokalitet. Fund på mange nye lokaliteter er altså ikke udtryk for en stigende bestandsudvikling, men en bedre eftersøgning. Artens præferencer for substrat og voksested er for nyligt blevet grundigt undersøgt og det formodes at føre til stadig flere fund på nye lokaliteter (Bertelsen & Leth, 2019). I 2017 blev grøn buxbaumia eftersøgt på Sjælland og fundet på mange flere lokaliteter end alle øvrige år. Det skete da SGAV (MST) på eget initiativ foretog en meget grundig eftersøgning efter grøn buxbaumia i 2017. Flere lokaliteter med fund fra 2017 er ikke genbesøgt senere. I 2020 blev arten kun eftersøgt på halvt så mange lokaliteter som i 2017. I 2023 blev arten eftersøgt på flere lokaliteter end i 2020, men færre end i 2017. Alle lokaliteter med fund i 2020 er genbesøgt i 2023.
Buxbaumia viridis
Ane Kirstine Brunbjerg
Grøn buxbaumia er en lille bladmos, som let overses i felten. Hos grøn buxbaumia er selve planten (gametofytten) uanseelig, mens sporehuset på sporehusstilken (sporofytten) kan blive op til 1,5 cm lang. De aflangt ægformede sporehuse kommer frem hen på efteråret og er grønne indtil lige før modning i foråret, hvor de bliver lysebrune. Artens livscyklus er beskrevet af Wiklund (2004). Grøn buxbaumia er i Danmark fortrinsvis, men ikke udelukkende, fundet i skove med lang kontinuitet. Arten vokser ofte i skovbunden eller på uforstyrrede skovvejskrænter eller diger på steder karakteriseret af fugtigt mikroklima og moderat soleksponering. Vækstsubstratet er oftest stærkt nedbrudt ved eller humus fx stubbe af rødgran, ædelgran eller sjældnere bøg (Bertelsen & Leth, 2019).
På grund af det ringe kendskab til forekomsten af grøn buxbaumia, har eftersøgningen af arten tidligt i overvågningsperioden (fra 2004 og frem) formodentlig været for snæver når det kommer til voksested. I takt med at antallet af fund er steget, er der nu en bedre forståelse for artens habitatpræferencer (Bertelsen & Leth, 2019).
Overvågningen omfatter dels en fastlæggelse af artens udbredelse udtrykt ved antallet af UTM-kvadrater og lokaliteter arten optræder i (Tabel 9.1 og Figur 9.1) og dels en systematisk bestandsopgørelse. Der kan være flere lokaliteter indenfor den samme UTM-kvadrat. En bestand er en sammenhængende samling af sporehuse af grøn buxbaumia på et voksested.
Det eneste observerbare stadium af grøn buxbaumias livscyklus er de grønne sporehuse med tilhørende sporehusstilke (setae). Det er ikke muligt i felten at afgøre, om et sporehus repræsenterer ét individ (protonema), eller om et protonema sætter flere sporehuse. Overvågningen udføres ved en optælling af sporehuse (eller sporehusstilke, hvis sporehuset mangler) og antallet af sporehuse bruges som et indirekte mål for bestandsstørrelsen.
Da grøn buxbaumia oftest vokser i skov og tit inden for meget små levestedsarealer, er det ikke muligt at stedfæste bestandens aktuelle udbredelsesareal tilstrækkeligt præcist med GPS til at få et retvisende voksestedsareal. I stedet vurderes voksestedets størrelse i intervaller (0-0,5m2, 0,5-1m2, 1-2m2, 2-5m2, 5-10m2, 10-100m2, >100m2). Der registreres endvidere en række levestedsdata i form af biotiske og abiotiske faktorer, jf. den tekniske anvisning (Wind & Nygaard, 2017). Metoden er stort set uændret gennem de tre programperioder.
Tabel 9.1. Oversigt over antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt og fundet samt antal 10 x 10 km kvadrater med positive lokaliteter i de syv overvågningsrunder og fire programperioder.
Grøn buxbaumia er siden 2004 blevet overvåget intensivt i et stadigt stigende antal bestande og eftersøgt på et større antal potentielle lokaliteter. I første programperiode (2004-2009) og i starten af anden programperiode (2010-2015) blev grøn buxbaumia overvåget i 2004/2005, 2007/2008 og 2011/2012 på den eneste kendte lokalitet i Gribskov på Sjælland. Arten blev i samme periode eftersøgt uden fund i yderligere 25 UTM-kvadrater. I 2014 blev arten fundet på 18 nye lokaliteter. I tredje programperiode (2016-2021) blev arten overvåget i 2017 og 2020/2021 og i fjerde programperiode er arten indtil videre overvåget i 2023. En gennemsøgning af især Gribskov og Tisvilde Hegn i 2017 førte til yderligere 38 nye lokaliteter dér, samt 6 andre lokaliteter andre steder i landet, hovedsageligt i Nordsjælland men også i det nordøstlige Jylland. Arten blev ikke genfundet på den oprindelige lokalitet i Gribskov i tredje programperiode, ligesom den heller ikke blev fundet på 53 lokaliteter med potentielle levesteder i 2017.
Ud fra den nye viden om forekomsten af grøn buxbaumia fra den ekstraordinære eftersøgning i 2017, blev lokaliteterne i 2020 udvalgt således, at arten blev eftersøgt i alle UTM-kvadrater med kendte fund fra 2010-2017. I 2020 blev arten fundet på 27 lokaliteter – altså færre end i 2017, dog med tilsvarende færre eftersøgte lokaliteter i 2020 sammenlignet med den ekstraordinære indsats i 2017. De 27 lokaliteter var til gengæld spredt på 20 UTM-kvadrater mod de 14 i 2017. I 2023 blev der overvåget flere lokaliteter end i 2020, men færre end i 2017. Til gengæld er andelen af lokaliteter med fund i forhold til det eftersøgte antal væsentligt højere end i 2017 og 2020. Alle lokaliteter med fund fra 2020 er genbesøgt i 2023 og derudover er en bedre dækning indenfor habitatområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget blevet prioriteret.
Grøn buxbaumia er i de fire programperioder 2004-2009, 2010-2015, 2016-2021 og 2022-2027 blevet registreret på et varierende antal lokaliteter fra én lokalitet i den første programperiode, til det højeste antal (55 lokaliteter) i 2017 og 2023 (43 lokaliteter) (Tabel 9.1). Antallet af UTM-kvadrater med fund er steget siden NOVANA-programmets start fra 1 i 2004 til 29 i 2023. Det maksimale antal sporehuse på den oprindelige lokalitet i Gribskov var 79 (i 2007). Her har arten ikke været eftersøgt i 2020 og 2023. Af de resterende lokaliteter husede Horserød Hegn det maksimale antal i både 2014 (1020), 2017 (303) og 2020 (447), hvorimod det højeste antal sporehuse på en enkelt lokalitet (1637) i 2023 blev fundet på Slotsbakke i Tisvilde Hegn.
Den målrettede eftersøgning har medført en betragtelig stigning i antallet af sporehuse efter 2011 i forhold til de tre første optællingsår (Tabel 9.2), og det langt største antal sporehuse blev registreret i 2023. Antallet af optalte sporehuse (inkl. henfaldne sporehuse og setae) af grøn buxbaumia er faldet fra 2027 i 2014, over 1596 i 2017 til 1105 i 2020. Faldet i perioden 2014 til 2017 skyldes hovedsageligt en væsentlig reduktion i antallet af sporehuse i nogle af de store bestande. Selv registreringen af 43 nye lokaliteter i 2017 kunne ikke opveje faldet i antallet af sporehuse. Faldet fra 2017 til 2020 kan ikke tolkes som en nedgang i bestandsstørrelser, da arten blev eftersøgt på flere lokaliteter i 2017 end 2020 og da en stor del af de besøgte lokaliteter i 2020 ikke overlapper med lokaliteterne i 2017. Alle lokaliteter med fund i 2020 er genbesøgt i 2023. På trods af at der samlet set var flere sporehuse i 2023, var antallet af sporehuse faldende på nogle lokaliteter (fx Horserød Hegn, Lindebjerg Eng) og stigende på andre (fx Jægerspris Nordskov lok. 90 og 79) fra 2020 til 2023. Samtidig er der også registreret sporehuse på flere nye lokaliteter i 2023. Det er derfor vanskeligt at udtale sig om bestandsudviklingen. Arealerne af bestandene er oftest små (Tabel 9.2), men ligesom for antallet af sporehuse er det svært at konkludere noget om udviklingen i bestandsarealer pga. de skiftende lokaliteter. I 2023 var det primære levested for grøn buxbaumia humuslag på jorden og henfaldende nåletræ - især i form af stammer eller stubbe af nåletræ under nedbrydning. I ca. en tredjedel af 5 m cirklerne med fund var der tegn på nylig træfældning eller naturligt stormfald, ligesom der også var en høj andel af bar jord i 5 m cirklerne (ca. 44 % i gennemsnit).
Grøn buxbaumia synes umiddelbart i fremgang, men fremgangen skyldes et bedre kendskab til grøn buxbaumias morfologi, biologi, fænologi og økologi samt en målrettet eftersøgning på egnede voksesteder. På trods af de mange nyopdagede levesteder for grøn buxbaumia er den stadig én af de arter, vi ved for lidt om til at kunne vurdere dens aktuelle status (Goldberg 2019). På nuværende tidspunkt er der ikke umiddelbart tegn på, at arten er i tilbagegang, men konvertering af nåletræsplantager til løvskove kan på sigt påvirke bestanden negativt (Moeslund 2019).
Tabel 9.2. Oversigt over de overvågede lokaliteter/bestande med grøn buxbaumia i perioden 2004-2023. Antallet af sporehuse er inklusiv henfaldne sporehuse og setae. Bestandsarealet er estimeret på en syv punkts-skala (0-0,5m2, 0,5-1m2, 1-2m2, 2-5m2, 5-10m2, 10-100m2, >100m2). Grå celler indikerer, at arten ikke er overvåget i det pågældende år.
Bertelsen C & Leth P 2019. Grøn Buxbaumia (Buxbaumia viridis) i Danmark – forekomst og habitat. Flora og Fauna 124, 47-58
Fredshavn J, Nygaard B, Ejrnæs R, Damgaard C, Therkildsen O R, Elmeros M, Wind P, Johansson L S, Alnøe A B, Dahl K, Nielsen E H, Pedersen H B, Sveegaard S, Galatius A & Teilmann J 2019. Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 52 s. Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 340 http://dce2.au.dk/pub/SR340.pdf
Goldberg I 2019. Sjældne mosser i Danmark. Præsentation ved biodiversitetssymposiet den 23. januar 2019. – Bryologkredsen & AU Bioscience.
Moeslund J E 2019. Den danske rødliste.
bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/soeg-en-art/
Wiklund K 2004. Establishment, Growth and Population Dynamics in two Mosses of Old-growth Forests. – Comprehensive Summaries of Uppsala Dissertations from the Faculty of Science and Technology 996. Uppsala.
Wind P & Nygaard B 2017. Overvågning af grøn buxbaumia Buxbamia viridis. –DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Teknisk anvisning fra DCE nr. A40, version 3, 14 s.
Grøn buxbaumia
Fotos: Peter Wind
Figur 9.1. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af grøn buxbaumia i 2023. Grøn firkant angiver undersøgte UTM-kvadrater med registrering af arten, og grå firkant uden registrering. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
