Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for gul stenbræk. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering, der er gennemført i 2025 og bevaringsstatus medtager således de seneste NOVANA-data for gul stenbræk. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af antallet af blomstrende skud.
| Habitatdirektivet | Den Danske Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2025) | Seneste indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II og IV | Truet (EN) | Stærkt ugunstig | Stærkt ugunstig | Registreret på 7 lokaliteter | Positiv | |
Gul stenbræk er i 2023 blevet registreret på 7 lokaliteter, ud af de 10 hvor arten har kendte forekomster. Siden NOVANA-programmets start er arten blevet opdaget på nye lokaliteter i forbindelse med anden overvågning eller citizen science, og antallet af positive lokaliteter med gul stenbræk er derfor øget fra fem (2004-2007) til 10 (2023). Halkær SV og Halkær NØ, som blev registreret som to bestande i 2011-2021 er i 2023 igen slået sammen.
I 2023 er der sammenlagt registreret 2.534 blomstrende skud, hvilket er noget lavere end den markante forøgelse af den nationale bestand, der blev observeret i 2019 og 2021. Det høje antal blomstrende skud i 2021 skyldtes især en markant fremgang i den største bestand ved Rosborg sø, der næsten var mere end syvdoblet fra 2017 til 2021. I 2023 var antallet af blomstrende skud i Rosborg dog faldet til under en femtedel af antallet i 2021. På trods af lavere tal på tværs af alle lokaliteter i 2023, viser overvågningsdata, med fremgangen i 2019-2021, nu en signifikant parabelform, hvor udviklingen er vendt fra et signifikant fald i antallet af blomstrende skud i perioden 2004-2017 til en stigning i 2019 og 2021. Tallene kan dog lige så godt være et udtryk for en højere blomstringsfrekvens (især i 2019 og 2021) end en egentlig fremgang, hvilket understreges af 2023-antallet, der ligner udviklingen i 2007-2017.
Saxifraga hirculus
Af Ane Kirstine Brunbjerg
Gul stenbræk er en flerårig urt. Når den skal blomstre, skyder en lodret, op til 30 cm lang, blomsterbærende stængel frem fra overvintringsknoppen. Samtidig anlægges der en eller flere korte, vandret krybende udløbere, der ender i en ny overvintringsknop, som rodfæstes sidst på vækstsæsonen. Herved anlægges et eller flere datterindivider, der sammen med moderindividet danner en klon. Forbindelsen til moderindividet opløses, når det visner bort efter endt frugtsætning. Gul stenbræk har således både en generativ og vegetativ formeringsstrategi. Undersøgelser af artens formeringsevne viser en ringe kønnet spredningsevne, og at spredning primært foregår vegetativt på voksestedet (Olesen & Warncke 1987). Blomstringsintensiteten er følsom over for en række biotiske og abiotiske faktorer, herunder høj og stabil grundvandsstand, der fremmer blomstring (Ohlson 1986).
Gul stenbræk vokser i Danmark i moslaget i lysåbne væld og vældmoser med konstant fremsivende, enstempereret grundvand året igennem (paludellavæld).
Overvågningen omfatter dels en fastlæggelse af artens udbredelse udtrykt ved antallet af UTM-kvadrater og lokaliteter arten optræder i (Tabel 8.1 og Figur 8.1) og dels en systematisk bestandsopgørelse. Der kan være flere lokaliteter indenfor den samme UTM-kvadrat. En bestand af gul stenbræk er en sammenhængende samling af individer (kloner) på et voksested. På grund af den vegetative formeringsform er det umuligt i felten at adskille de enkelte individer. Derfor opgøres artens bestandsstørrelse som antallet af skud, og da de vegetative skud ofte gemmer sig i mosdækket, overvåges artens bestand ved optælling af antallet af blomstrende skud.
Overvågningen udføres ved en totaloptælling af blomstrende skud vel vidende, at antallet af blomstrende skud i nogen grad er et udtryk for blomstringsintensitet og formeringsevne det pågældende år. Antallet af blomstrende skud kan således variere betydeligt fra år til år (Figur 8.2), også selv om bestandens udstrækning varierer mindre. Hvis der ikke er blomstrende skud på tidligere positive lokaliteter, eftersøges vegetative skud for at dokumentere gul stenbræks forsatte forekomst og udbredelse på et voksested jf. den tekniske anvisning (Wind & Nygaard 2017). For store bestande, dvs. bestande med mere end 100 blomstrende skud, fastlægges bestandens geografiske udstrækning på levestedet ved hjælp af GPS. For små og opdelte bestande af gul stenbræk registreres den arealmæssige dækning og antal blomstrende skud for hver enkelt bestand.
Der registreres endvidere en række levestedsdata i form af biotiske og abiotiske faktorer (vegetationsstruktur, pleje og hydrologi), jf. den tekniske anvisning (Wind & Nygaard 2017).
Tabel 8.1. Oversigt over det samlede antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt og fundet samt antal 10 x 10 km kvadrater med positive lokaliteter i de tre programperioder. *Antallet af positive lokaliteter i 2019-2023 er 10 når Halkær NØ og Halkær SV tælles som én lokalitet.
Gul stenbræk er siden 2004 blevet overvåget intensivt på alle kendte lokaliteter med arten og eftersøgt på et større antal potentielle lokaliteter. I første programperiode (2004-2011) blev gul stenbræk overvåget årligt på syv lokaliteter og eftersøgt uden fund på yderligere 13 lokaliteter. I anden programperiode (2012-2017) blev gul stenbræk overvåget årligt på 10 lokaliteter og eftersøgt uden genfund på ni andre lokaliteter, hvor den tidligere havde været fundet, eller som er blevet vurderet som egnede voksesteder. I tredje programperiode (2019-2023) er gul stenbræk overvåget hvert andet år på de samme 10 lokaliteter som i anden periode, men med fund på yderligere én ny lokalitet, Halkær Mølle. Arten er eftersøgt på yderligere syv lokaliteter uden fund i 2019 og endnu én i henholdsvis 2021 og 2023. Nye lokaliteter er blevet opdaget i forbindelse med anden overvågning eller via citizen science, og de er løbende blevet inddraget i overvågningen - således er antallet af kendte lokaliteter øget fra fem (2004-2007) til 10 (2023) (Tabel 8.1 og 8.2). Eftersøgningen af levesteder i de to første programperioder har ført til genfund ved Bredsgårde i 2008 og nyfund ved Resen Bæk i 2012, Binderup Ådal i 2013 og Klarisgård i 2015. I tredje periode er arten fundet med mange skud på en enkelt ny lokalitet, Halkær Mølle. Gul stenbræk har formodentlig vokset på disse lokaliteter længe, men de vegetative bestande kan være svære at erkende i moslaget.
Gul stenbræk er i 2023 blevet registreret på 7 ud af de 10 lokaliteter, hvor arten har kendte forekomster. Herudover blev der i Binderup Ådal fundet vegetative skud i 2023. Der er i 2023 sammenlagt registreret 2.534 blomstrende skud, hvilket er et drastisk fald siden den markante forøgelse af den nationale bestand i 2019 og 2021. Det høje antal blomstrende skud i 2021 skyldtes især registreringen af markant flere blomstrende skud i den største bestand ved Rosborg sø, der var mere end syvdoblet fra 2017 til 2021 (Tabel 8.2). I 2023 var Rosborg-bestanden dog tilbage på lidt over 2017-niveau, ligesom antallet af skud i 2023 var lavt på alle de resterende lokaliteter. Arten er især fundet på steder med intakt fugtigbundsvegetation med en stor andel af bladmosser og kun få vedplanter.
Resultaterne af den intensive overvågning af gul stenbræk i perioden 2004-2023 viser, at antallet af blomstrende skud svinger fra år til år i de enkelte bestande. En statistisk analyse af den overordnede trend viser, at udviklingen nu er vendt fra en signifikant tilbagegang i den nationale bestand til en signifikant fremgang (Figur 8.2, p< 0,001), hvilket især er drevet af de høje antal af blomstrende skud i 2019 og 2021. Analysen estimerer en relation for hver lokalitet og bedømmer overordnet om der er en trend hen over årene. Rosborg-bestanden viser samme parabel-trend som totalpopulationen (p<0,001) mens trenden for resten af lokaliteterne overvejende er en signifikant stigning (kun Krogens Møllebæk viser en signifikant faldende trend, mens Binderup Ådal, Resenbæk og Rødding ikke viser nogen signifikant trend).
I overvågningen anvendes antallet af blomstrende skud af gul stenbræk som et indirekte mål for bestandsstørrelsen. Antallet af blomsterstande afspejler artens blomstringsintensitet og formeringsevne det pågældende år, og er ikke nødvendigvis udtryk for bestandens reelle størrelse, der formodes at være mere stabil.
Gul stenbræk. Foto: Peter Wind, AU.
Figur 8.1. Forekomst og udbredelse af gul stenbræk i UTM-kvadrater ved den nationale overvågning i 2023. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten og kvadrater i grå viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Figur 8.2. Bestandsudviklingen for gul stenbræk i perioden 2004-2023 for de 10 lokalite-ter/bestande, hvor arten er over-våget (bemærk at Halkær blev optalt som to bestande i 2011-2021). Data viser en signifikant parabelform (p<0,001) hvor den samlede bestand af gul stenbræk igen er i fremgang efter en lang periode med tilbagegang (2004-2017). Dette skyldes dog især de markante stigninger i antal i 2019 og 2021, hvor 2023-tallene er på niveau med hvad der blev obser-veret i perioden 2004-2017. Udviklingstendensen er analy-seret med en random coefficient generalized mixed model med poisson fordeling af responsva-riablen. Modellen tager hensyn til, at lokaliteterne kan have forskellig trends. Analysen er lavet med PROC GLIMMIX i SAS 9.4 (Littell m.fl. 2006).
Tabel 8.2. Oversigt over de 10 overvågede lokaliteter/bestande med gul stenbræk i perioden 2004-2023. For hvert år er angivet antallet af blomstrende skud. Grå celler indikerer at lokaliteten ikke er overvåget i det pågældende år. Lokaliteten Halkær blev i forbindelse med iværksættelsen af den anden programperiode delt i to delbestande. 1) Løsfund i 2013 gjort af Naturstyrelsen Himmerland. * Ingen blomstrende individer, men vegetative skud.
Littell RC Milliken GA Stroup WW Wolfinger RD & Schabenberger O 2006. SAS for mixed models, 2nd ed. Cary, NC: SAS Institute.
Ohlson M 1986. Reproductive differentiation in a Saxifraga hirculus population along an environmental gradient on a central Swedish mire. Holarctic Ecology, 9: 205-213.
Olesen JM & Warncke E 1987: Gul Stenbræks naturhistorie. - URT 1987: 3-16.
Wind P & Nygaard B 2017. Overvågning af gul stenbræk Saxifraga hirculus. – DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Teknisk anvisning fra DCE nr. A31, version 2, 19 s.
