Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) er knyttet til kølige, rene og iltrige vandløb med moderat til hurtigt strømmende vandføring, typisk i større åsystemer, men arten kan også forekomme i mindre vandløb (Hansen 2023). Larverne lever nedgravet i sand eller grus i kanten af vandløbet og gennemgår en juveniludvikling på 3–4 år. De kommer lejlighedsvis op og skjuler sig mellem sten og rødder fra udhængende brinker. Forvandlingen til voksen sker fra slutningen af juni til august på sten, tørlagte bredder, vegetation eller menneskeskabte strukturer som broer (Hansen 2023). 

De voksne individer ses primært i lysåbne strækninger tæt ved vandløbet, hvor de hviler på solopvarmede sten, grene eller eksponeret jord. Hannerne er territoriale og angriber ofte forbiflyvende artsfæller. Parringen foregår i vegetationen langs vandløbskanten, og æggene lægges i vandet ved korte dyp med bagkroppen; klækning sker efter 4–6 uger (Hansen 2023). Arten kan lejlighedsvis træffes længere væk fra vandløbet, fx i skovlysninger.

Habitatkravene er veldokumenterede: udenlandske studier viser, at arten kan yngle i vandløb fra 1,5 m til 50 m bredde og dybder på 50–120 cm med vandhastigheder på 0,2–0,4 m/s og maksimal skygning på ca. 30 % (Kuhn & Burbach 1998). En undersøgelse fra Gudenåen viser, at arten foretrækker lavvandede områder med god, men ikke hård strøm, stabilt substrat og groft organisk materiale (CPOM), fx kviste og grene fra rødel. Den undgår strækninger med meget fint partikulært materiale (FPOM) og områder med spor af grødeskæring (Mortensen & Bell 2021). Der findes dog begrænset viden om de voksnes habitatkrav i det omkringliggende landskab.