Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for stor kærguldsmed. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den seneste vurdering der blev gennemført i 2025 og medtager således data der er indsamlet til NOVANA rapporteringen for 2023-2024. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelsesregistreringer.
| Habitatdirektivet | Den Danske Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2025) | Seneste indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II og IV | Livskraftig (LC) | Stærkt ugunstig | Moderat ugunstig | 57 lokaliteter, heraf 2 i den atlantiske zone | Positiv, 2 lokaliteter mod 1 i 2021 | Positiv med forekomst i nye områder |
I 2023 blev stor kærguldsmed fundet på 57 lokaliteter fordelt på 23 UTM kvadrater. Den var især stærkt repræsenteret i kerneområder på Sjælland og Lolland-Falster (bl.a. Vaserne, Holmegård Mose, Kattehale Mose, Ellemosen, Bølleljungen, Store Stolmer Dam, Danstrup Hegn) samt på Bornholm (Bastemose, Puggekullekær, Græssøen). Disse er genfund fra tidligere NOVANA-perioder. I den Atlantiske region blev arten fundet på en ny lokalitet. Nye lokaliteter omfatter Hasmarkmosen (Fyn), Varde Øvelsesterræn (Jylland-ny i den atlantiske region) og Maglemose (Ganløse Ore). Derudover er flere nye delområder tilføjet i kendte komplekser. Fund på enkelte lokaliteter fra 2020–2021, fx Brem Mose og dele af Søholt Storskov, er ikke genfundet i 2023. Fravær skal tolkes med forbehold, da arten er svær at påvise i år med små bestande.
Samlet set viser arten stabil tilstedeværelse i Østdanmark og fortsat spredning til nye områder i Jylland og på Fyn.
Leucorrhinia pectoralis
Af Rikke Reisner Hansen
Stor kærguldsmed kendes historisk fra omkring 25 steder i Nordøstsjælland, på Falster og i et bælte hen over midten af Jylland. Ved en kortlægning af artens forekomst i perioden 1990-1999 blev arten kun fundet på fire lokaliteter i Nordøstsjælland (Pihl m.fl. 2000).
Stor kærguldsmed er rovlevende på mindre insekter både i voksenstadiet såvel som i nymfestadiet. Det 1-2-årige juvenil stadie (nymfestadiet) gennemføres under vand, og voksenstadiet udfolder sig på land. Nymfestadiet afsluttes i foråret. De voksne individer kan findes i perioden fra slut maj til midt juli (Wildermuth 1994, Fog 1998, Jaeschke et al 2013, Brauner 2006, Holmen 2002). De voksne individer observeres i en hel række akvatiske habitater med meget variable forhold (Sternberg & Buchwald 2000). Det betyder dog ikke, at dette nødvendigvis også er et ynglehabitat, da de voksne individer har en høj spredningskapacitet. Når de voksne individer er blevet kønsmodne, sker der en parring og hunnen finder de egnede ynglehabitater. Ynglehabitaterne er kendetegnet ved at være små, solbeskinnede, næringsfattige habitater i søer, damme, moser og fattigkær, hvor der er et lavvandet område med rig undervandsvegetation. Vegetationen er blandt andet karakteriseret ved forekomst af blærerod og hornblad. Herudover skal der være mange tørve- og bladmosser (Wildermuth 1992, Sternberg &Buchwald 2000 og Rannaph et al. 2011). Der må ikke være en stejl brink og bredvegetationen må ikke være så høj, at den skygger (under 1 m) (Harabis & Dolny 2012). Der skal være træer eller buske i nærheden, men dog ikke så tæt på, at de skygger habitatet (Rannah et al. 2011). Endelig undgår arten at yngle i habitater med mudret bund (Rannah et al. 2011). Vanddybden må ikke overstige 50-80 cm (Harabis &Dolny 2012; Sternberg & Buchwald 2000). Det har vist sig, at det er negativt, hvis habitatet er permanent vanddækket (Siblova 2021). Når æggene er klækket lever nymferne i skjul under tørvemosser og undervandsvegetation, hvor de jager deres bytte.
Stor kærguldsmed yngler derfor især i rene, næringsfattige eller svagt næringsrige søer og vandhuller, men findes også ved brunvandede skovsøer og ved gamle, delvis tilgroede tørvegrave med surt vand, hvor der er solrige lokaliteter med rig vegetation af vandplanter og tørvemosser.
Overvågningen af stor kærguldsmed er ekstensiv og er i denne overvågningsperiode sket ved visuel observation af voksne individer i flyvetiden (Teknisk anvisning TA06, version 3, 2023). En del af overvågningen sker i et fast stationsnet. Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelser på baggrund af overvågningsmetoden, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan indirekte anvendes som en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse. Udgangspunktet for overvågningen er derfor at følge ændringer i udbredelsen på 10x10 km kvadrat niveau. Derfor indsamles data først på alle lokaliteter med kendt forekomst af arten i NOVANA-programmet siden 2004. Herefter vælges lokaliteter (sandsynlige levesteder for arten) i habitatområder, hvor stor kærguldsmed indgår i udpegningsgrundlaget (Hansen & Kjær 2023).
I 2023 blev stor kærguldsmed registreret på 57 lokaliteter fordelt på 23 UTM kvadrater. Dette omfatter en lang række lokaliteter i Østdanmark, herunder Nordøstsjælland, Nordsjælland, Møn, Lolland-Falster og Bornholm, samt spredte fund i Jylland og på Fyn. Blandt de positive registreringer er Vaserne med flere vandhuller, Kattehale Mose, Ellemosen, Bølleljungen (vest), Store Stolmer Dam (Døns Overdrev), Jægersborg Hegn, Folehave Overdrev, Maglemose i Ganløse Ore, Freerslev Hegn (Bøllemose), Klevads Mose, Porsemosen, Uglesø Mose og Lille Natravnemose i Danstrup Hegn, samt Liselund (parksø og Skriversøen). Holmegård Mose har igen vist sig som et vigtigt område med fund i flere delområder, og på Falster er der fortsat forekomst i Horreby Lyng og Listrup Lyng. Bornholm har leveret sikre fund i Bastemose (inkl. syd), Græssøen og Puggekullekær. Derudover er der gjort nye registreringer på Hasmarkmosen på Fyn og i Varde Øvelsesterræn i Jylland (tabel 11.1 og figur 11.1).
Til sammenligning blev arten i 2020–2021 fundet på 24 lokaliteter fordelt på 13 UTM-kvadrater, primært i Østdanmark, hvilket dengang blev vurderet som en fortsat positiv udvikling i artens udbredelse (Tabel 11.2).
Tabel 11.1. Samlede antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af stor kærguldsmed i Danmark i 2023.
Sammenlignet med 2020–2021 viser 2023 en fortsat stærk tilstedeværelse i kerneområderne på Sjælland og Lolland-Falster, en solid bornholmsk forekomst samt spredte fund i Jylland og på Fyn. Flere lokaliteter er genfund, mens nogle repræsenterer helt nye forekomster i NOVANA-sammenhæng.
Nye lokaliteter omfatter Hasmarkmosen på Fyn, hvor stor kærguldsmed er fundet i 2023. Hasmarkmosen blev ikke undersøgt i 2020-2021, men den nærliggende Hasmark Vestermose blev, dog uden at der blev registreret fund. Varde Øvelsesterræn i Jylland er ligeledes et nyt område med fund i 2023. I Nordsjælland er Maglemose i Ganløse Ore kommet til, og der er tilføjet flere nye delområder i kendte komplekser som Vaserne, Holmegård Mose og Danstrup Hegn.
Historisk gennemgang viser, at Hasmarkmosen, Varde Øvelsesterræn og Maglemose ikke fremgår som fundsteder i tidligere NOVANA-rapporter, Naturbasen eller arter.dk, hvilket indikerer, at de er reelle nyfund. Derimod er Vaserne, Holmegård Mose og Danstrup Hegn kendte kerneområder med dokumenterede fund i tidligere perioder.
Genfund omfatter bl.a. Vaserne, Kattehale Mose, Ellemosen, Bølleljungen, Store Stolmer Dam, Jægersborg Hegn, Folehave Overdrev, Freerslev Hegn, Klevads Mose, Porsemosen, Lille Natravnemose og Uglesø Mose i Danstrup Hegn, Horreby Lyng, Listrup Lyng, Liselund, Holmegård Mose samt Bastemose, Puggekullekær og Græssøen på Bornholm.
Ikke genfundet i 2023 er bl.a. Brem Mose (Vejen), som var positiv for Stor kærguldsmed i 2020, samt enkelte delområder i Søholt Storskov og Ulvshale Hede, der tidligere har haft fund. Det skal tolkes med forbehold, da arten kan være svær at påvise med de anvendte metoder, især i år med små bestande. Manglende fund betyder derfor ikke nødvendigvis fravær, men kan skyldes de metodiske begrænsninger eller naturlige udsving i populationsstørrelse.
Samlet set peger udviklingen på en stabil tilstedeværelse i Østdanmark med fortsat spredning til nye lokaliteter i Jylland og på Fyn. Tendensen understøtter den overordnede positive udbredelsesudvikling, men med lokal dynamik og udskiftning mellem delområder. Mængden af eftersøgte lokaliteter er mere end fordoblet fra 2020 til 2023, hvilket også kan være en medvirkende faktor i den større udbredelse. Eftersom intensiteten af eftersøgningen beror på en fremgang i forekomster i den forrige overvågning, afspejler dette med stor sandsynlighed en reel og fortsat fremgang i artens udbredelse.
Tabel 11.2. dviklingen i forekomst og udbredelse af stor kærguldsmed i de seneste fire overvågningsperioder (samlede antal lokaliteter og kvadrater for perioden). Tallet i parentes angiver det antal lokaliteter/UTM-kvadrater som blev besøgt.
Brauner, O. (2006) Einjährige Entwicklung von Leucorrhinia pectoralis und Brachytron pratense in einem Kleingewässer Nordostbrandenburgs (Odonata: Libellulidae, Aeshnidae). Libellula 25 (1/2) 2006: 61-75
Fredshavn J., Nygaard B., Ejrnæs R., Johansson L.S., Dahl K., Christensen J.P.A., Kjær C, Elmeros M., Mortensen R.M., Møller J.D., Heldbjerg H., Sveegaard S., Galatius A., Brunbjerg A.K., Boel M., Strandberg M.T., Hansen R.R., Alnøe A.B. 2025. Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2025. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 51 s. Videnskabelig rapport nr. 673
Fog Nielsen, O (1998) De danske guldsmede. Danmarks dyreliv, Bind 8, Apollo Books.
Hansen, R. H. & Kjær, C. (2023). Overvågning af stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) [Teknisk anvisning A12, version 4]. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Tilgængelig fra https://ecos.au.dk/fileadmin/ecos/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA12StorKaerguldsmed_v4.pdf
Harabiš F, Dolný A (2012) Human altered ecosystems: suitable habitats as well as ecological traps for dragonflies (Odonata): the matterof scale. J Insect Conserv 16:121–130.
Holmen, M. (2002) Bidrag om fund og status for de i Danmark rødlistede arter af guldsmede og vandnymfer på Rødlisten 1997. https://danske-guldsmede.dk/publikationer/ODR%C3%98F-MS2004b.pdf (besøgt hjemmesiden 14.12.2022)
Jaeschke, A., Bittner, T., Reineking, B., Beierkuhnlein C. (2013) Can they keep up with climate change? – Integrating specific dispersal abilities of protected Odonata in species distribution modelling Insect. Conservation and Diversity 6, 93–103.
Nielsen, O. F. (1998) De danske Guldsmede. Apollo Books. 280 sider.
Teknisk anvisning A06, version 3. (2023). Overvågning af stor kærguldguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) . Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Tilgængelig fra https://ecos.au.dk/fileadmin/ecos/Fagdatacentre/Biodiversitet/TAA12StorKaerguldsmed_v3.pdf
Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laursen, J.S. (2000). Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU, nr. 322. 219 s.
Rannap, R., Kaart, T., Briggs, L., De Vries, W., Iversen, L. (2011) Habitat requirements of Pleobates fuscus and Leucorrhinia pectoralis. Project report for “Securing Leucorrhinia pectoralis and Pelobates fuscus in the northern distribution area in Estonia and Denmark”.
Siblova, Z., David, S., Moyzeova, M (2021) Ecologogical and distribution traits of the large white-faces darter (Leucorrhinia pectoralis (Charpentier, 1825) in Slovakia. Ekologia (Bratislava- Journal of the Institute of Landscape Ecology 40, 248-257.
Sternberg, K., K & Buchwald, R. (2000). Die Libellen Baden-Württembergs, Bd.2, Großlibellen (Anisoptera). Ulmer. Stuttgart. 712 pp.
Wildermuth, H. (1992): Habitate und Habitatwahl der Großen Moosjungfer (Leucorrhinia pectoralis Charp.1825 (Odonata, Libellulidae). – Z. Ökologie u. Naturschutz 1: 3-21.
Wildermuth, H. (2001): Das Rotationsmodell zur Pflege kleiner Moorgewässer. – Nat.schutz Landsch. plan. 33: 269-273.
Wildermuth (1994) Dragonflies and nature conservation: An analysis of the current situation in Central Europe. Adv. Odonatol. 6: 199-221.
Stor kærguldsmed Leucorrhinia pectoralis
Foto: Christian Fischer, Wikimedia Commons
Figur 11.1. Forekomst og udbredelse af stor kærguldsmed i UTM-kvadrater ved den nationale overvågning i 2023. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten og kvadrater i grå viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
