Sortplettet blåfugl er knyttet til tørre, varme lokaliteter som overdrev og klitheder, hvor der findes værtsplanterne timian (Thymus spp.) eller merian (Origanum vulgare) samt værtsmyren hedestikmyre (Myrmica sabuleti) (Thomas et al. 2009; Casacci et al. 2010). Hunnen lægger sine æg enkeltvis på blomsterknopper af værtsplanterne, og larverne skal adopteres af værtsmyren inden for 24 timer efter at have forladt planten for at overleve. Denne afhængighed gør arten ekstremt følsom over for ændringer i habitatets struktur og sammensætning.

For at sikre levedygtige bestande kræves en høj tæthed af både værtsplanter og værtsmyrer. Internationale retningslinjer angiver, at værtsplanterne bør dække mindst fem procent af udbredelsesarealet, og at der skal være omkring 2500 reder af M. sabuleti pr. hektar. For at understøtte en enkelt larve kræves et bo med mere end 350 arbejdere (Thomas et al. 2009; Casacci et al. 2010). Vegetationen skal være kort og åben for at skabe varme mikrohabitater, som 

er nødvendige for myrernes trivsel; i nordlige områder bør vegetationshøjden være under tre centimeter, mens der i sydlige områder kan tolereres op til tyve centimeter (Thomas et al. 2009). Desuden bør størstedelen af værtsplanterne ligge inden for fourageringsradius af M. sabuleti (~1 – 2 meter), da larvernes overlevelse afhænger af hurtig adoption (Thomas et al. 2009, Cammaerts & Cammaerts 2000).

Historisk har sortplettet blåfugl været kendt fra omkring 50 lokaliteter på Bornholm, Møn, Sjælland, Samsø, Djursland, ved Horsens, i Hammer Bakker og ved Jammerbugten. Siden midten af 1990’erne er arten kun registreret på Høje Møn, og de seneste jyske fund var Bulbjerg i 1991 og Grønne Strand i 1997 (Søgaard m.fl. 2021). I dag findes Danmarks eneste bestand i og omkring Høvblege Bakker på Møn, hvor arten har været overvåget regelmæssigt siden 1991. Den bliver fundet i forbindelse med hver NOVANA overvågning, men i stærkt varierende antal.

De største trusler mod sortplettet blåfugl er tilgroning eller homogenisering som følge af manglende græsning eller overgræsning, der ødelægger værtsplanterne og myrernes mikrohabitater. Hertil kommer klimatiske faktorer: Tørke kan reducere larvernes overlevelse i myreboene, mens våde somre nedsætter hunnernes ægproduktion (Thomas et al. 2009). Den lille, isolerede bestand er desuden sårbar over for tilfældige hændelser og genetisk erosion, hvilket understreger behovet for målrettet pleje og sikring af habitatkvalitet på tilstødende lokaliteter (Ugelvig et al. 2011).

Forvaltning bør fokusere på at bevare en mosaik af åbne, tørre områder med høj tæthed af værtsplanter og optimale forhold for værtsmyren. Ekstensiv vintergræsning anbefales, mens helårsgræsning kun bør ske med lavt græsningstryk (Thomas et al. 2009). Erfaringer fra genopretning i Storbritannien viser, at succes først opnås, når både værtsplante- og myretæthed opfylder de nævnte krav, og vegetationen holdes tilstrækkeligt kort til at sikre varme mikroklimaer (Thomas et al. 2009; Casacci et al. 2010).

Sortplettet blåfugl er i NOVANA-programmet blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2005, 2011, 2014, 2017, 2020 og 2023.

I både 2020 og 2023 blev sortplettet blåfugl overvåget på otte lokaliteter. Arten blev begge år registreret på tre lokaliteter i ét UTM-kvadrat (Fig. 1, Tab. 1).

Det er vanskeligt at estimere bestandsstørrelser på baggrund af overvågningsmetoden, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau.

Bestandsstørrelsen blev dog i 2003 anslået til 200-400 individer (Wind & Pihl, 2004). Ved overvågningen i 2014, 2017 og 2020 blev der optalt henholdsvis 47, 30 og 106 individer. Ved den seneste tælling i 2023 blev der registreret 100 individer som det højeste antal.