Cobitis taenia
Af Mikkel Boel
Pigsmerling, er en lille bundlevende ferskvandsfisk af karpeordenen, som findes i store dele af Europa og det centrale Asien. I mange regioner betragtes den som truet eller sårbar og indgår derfor i bevaringsprogrammer (Janko et al., 2007; Nunn et al., 2014; Bohlen, 2003). Dens biologi, habitatforhold og miljøkrav er blevet undersøgt i forskellige europæiske sammenhænge og viser en art, der er tilpasset forholdsvis beskyttede vandløb med lav strømhastighed, lav til moderat dybde samt varierede bund- og planteforhold. Den findes i danske vandløb og visse søer, på Als, Fyn og Sjælland.
Arten udviser betydelig genetisk og reproduktiv kompleksitet gennem hybridisering med beslægtede Cobitis-arter, et kompleks af populationer, der varierer langs miljøgradienter og flodsystemer (Janko et al., 2007; Culling et al., 2005).
I sit udbredelsesområde findes pigsmerling typisk i lavvandede til moderat dybe vande med lav til middel strømhastighed. Her foretrækker den bundtyper med fint til groft sediment materiale samt forekomst af trådalger eller tæt dække af vandplanter, som giver både skjul og gydepladser. Dette afspejler artens brede, men nøje definerede præference for strukturelt komplekse, bevoksede mikrohabitater i lavstrømmende vandsystemer (Sagawa et al., 2007; Bohlen, 2003). Studier af gydehabitater i artens naturlige udbredelsesområde har vist, at vegetationstæthed er en nøglefaktor for valg af gydepladser, idet æg hovedsagelig lægges i vegetationsrige områder (Bohlen, 2003).
Forvaltning af arter kræver en forståelse af landskabets sammensætning af ressourcer, samt en arts specifikke krav til struktur, vandkvalitet og vegetation (Dennis et al., 2003). Her er sammenhæng mellem habitater, beskyttelse af vegetationsrige ikke-næringsbelastede habitater, der understøtter både ungfisk og voksne stadier, afgørende for pigsmerlings trivsel. Forvaltningsstrategier lægger vægt på at reducere næringsstof- og sedimentpåvirkning og at opretholde habitatstruktur som grundlag for bevaringsvurderinger (Cowx et al., 2008; Roch et al., 2023).
Pigsmerling overvåges via den generelle NOVANA-kontrolovervågning af vandløbsfisk via et ”landsnet” af ca. 815 vandløbsstationer. Dette net af stationer (lokaliteter) undersøges med fiskeundersøgelser, hvor en station befiskes mindst én gang i løbet af en 6-årig overvågningsperiode (Wiberg-Larsen m.fl. 2016). Desuden er arten overvåget via den ligeledes generelle kontrolovervågning af mere end 200 større søer (Johansson & Lauridsen 2014). Her foretages undersøgelser ved hjælp af såkaldte oversigtsgarn, suppleret med elektrofiske-ri eller udlægning af ruser i bredzonen. Den samlede kontrolovervågning bi-drager til en landsdækkende overvågning af arten, som også omfatter den atlantiske zone (selvom arten ikke hidtil er påvist her). Denne overvågning er suppleret med en kortlægning af artens forekomst og udbredelse med hoved-fokus på de Natura 2000-områder, hvor arten er en del af udpegningsgrundlaget (Wiberg-Larsen & Johansson 2013).
For perioden 2018-2023 er pigsmerling fundet i 17 kvadrater i den kontinentale biogeografiske region, men ikke fundet i den atlantiske region (Figur 19.1, Tabel 19.1)
For nuværende og tidligere perioder er der udregnet estimater for fangst af pigsmerling ift. ydet fangstindsats: catch-per-unit-effort (CPUE) for søer, og individer per 100m (iPer100) for vandløb. Disse er præsenteret som median værdier, estimeret ved en robust median regressions model, og som procentvis ændring ift. den tidligste rapporterede periode 2004-2009 (Tabel 19.2).
Tabel 19.1. For nuværende og tidligere overvågningsperioder angives 10x10 km kvadrater for den kontinentale eller atlantiske region (KON/ATL), hvor arten har været eftersøgt, og hvor der har været positive fund.
Tabel 19.2. For nuværende og tidligere overvågningsperioder angives fangst af pigsmerling ift. ydet fangstindsats, catch-per-unit-effort (CPUE). For søer er data angivet i volumenvægtet catch-per-unit-effort (CPUE) og for vandløb som individer per 100m (iPer100) for relevant geografisk område, kontinental eller atlantisk (KON/ATL). Disse er præsenteret som estimerede median værdier og som procentvis ændring ift. den tidligste rapporterede periode 2004-2009.
I den kontinentale biogeografiske region, ser pigsmerlings geografiske udbredelse i kvadrater ud til overordnet set at være stabil (Tabel 19.1).
Bestandsmålene for pigsmerling målt som ydet fangstindsats, catch-per-unit-effort (CPUE) og individer per 100m(iPer100), viser et fald fra overvågningsperioden 2004-2009 til 2010-2015, hvorefter det er steget igen frem til den seneste overvågningsperiode, 2018-2024, dog uden at nå samme niveau igen. Det gælder både for søer og vandløb (Tabel 19.2). Det betyder, at pigsmerling, overordnet set er gået tilbage siden 2004-2009 frem til den seneste indsamlingsperiode, 2018-2024, i de områder hvor den findes og overvåges.
Det anbefales at sikre så naturlige forhold som muligt, især bevoksede og beskyttede mikrohabitater med fint til groft sediment materiale, der giver fødesøgning, gyde- og opvækstområde og skjul for prædation.
Pigsmerling Cobitis taenia
Foto: Ron Offermans/Wikimedia Commons
Figur 19.1. Udbredelse af pigsmerling i 10 km-kvadrater i overvågningsperioden for NOVANA-overvågningen i 2018-2023. Grønne kvadrater viser kvadrat med fund af pigsmerling, og de grå kvadrater viser kvadrater uden fund, men som er en del af overvågningsprogrammet. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
