Euphydryas aurinia
Hedepletvinge er i NOVANA blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2004, 2006 og 2008 samt i 2012 og 2015. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
I 2004, 2006 og 2008 blev hedepletvinge overvåget på 81 lokaliteter. Arten blev registreret på 21 lokaliteter fordelt på 11 UTM-kvadrater (Fig. 1).
I 2012 og 2015 blev hedepletvinge overvåget på 119 lokaliteter. Arten blev registreret på 79 lokaliteter fordelt på 15 UTM-kvadrater (Fig. 2).
Udbredelsesområdet for hedepletvinge er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 4 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den kontinentale region fremgår af Tabel 1.
Hedepletvinge Tabel 1. Udbredelse i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af hedepletvinge i Danmark i 2004, 2008 og 2010 samt i 2012 og 2015. Desuden vises udviklingen i perioden 2004-2015 og vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU).
Hedepletvinge var tidligere udbredt i det meste af landet, men er ikke siden 1920’erne set uden for Jylland. Omkring 1950 begyndte den også at forsvinde fra mange af de jyske lokaliteter. Overvågningen i NOVANA har i perioden påvist arten på et stigende antal lokaliteter og i flere UTM-kvadrater. Samtidig med at arten er blevet hyppigere i sit udbredelsesområde i Nordjylland nord for Limfjorden, har den i perioden 2004-2011 spredt sig til helt nye levesteder i Nordjylland, som nu inkluderer den atlantiske biogeografiske region (Tab. 2).
Hedepletvinge tabel 2. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af hedepletvinge i Danmark i 2004, 2008 og 2010 samt i 2012 og 2015.
Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelser på baggrund af overvågningsmetoden, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan indirekte anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse, jo større bestand og omvendt, hvis ændringerne i bestandene giver anledning til ændret udbredelses- eller forekomstareal (Tabel 3). Overvågningen omfatter kendte lokaliteter/UTM-kvadrater, som kan give et mål for bestandsstørrelser. Det er dermed muligt at måle relative ændringer mellem perioder, hvor arten overvåges efter samme metode.
Hedepletvinge Tabel 3. Bestandsstørrelse (antal lokaliteter/individer) i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af hedepletvinge i Danmark i 2004, 2008 og 2010 samt i 2012 og 2015. Desuden vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).
Der foreligger så vidt vides ingen ekspertvurderinger af den samlede bestandsstørrelse af hedepletvinge i Danmark.
Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af hedepletvinge i 2004, 2008 og 2010 samt i 2012 og 2015 (Fig. 1, 2). Da der er tale om en stikprøvevis eftersøgning af arten på et begrænset antal udvalgte lokaliteter, giver denne beregningsmetode ikke det reelle areal for levesteder for arten, men en værdi som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).
Hedepletvinge Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af hedepletvinge i Danmark i 2004, 2008 og 2010 samt 2012 og 2015. Desuden ses udvikling i perioden 2004-2015 og vurdering af egnede levesteder for arten (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten).
Hedepletvinge lever typisk i overgangszonen mellem fugtige og tørre arealer på mager jord, såsom fugtige heder, tørvemoser og ugødskede enge med rigelige bevoksninger af djævelsbid, som er den foretrukne værtsplante. Sommerfuglen klækker normalt ultimo maj-primo juni afhængig af vejret. Flyvetiden varer ca. tre uger. De befrugtede æg lægges på undersiden af værtsplantens blade, hvor de klækker 2-3 uger senere. Larverne lever i et fællesspind, som gradvis flytter sig, efterhånden som de fortærer værtsplanten. I august-september spinder de et overvintringsspind dybt nede i vegetationen (Søgaard & Helsing 2012).
Resultaterne af overvågningen af hedepletvinge i perioden fra 2004-2015 har vist, at arten har flere store bestande og en række mindre, men ikke uvæsentlige bestande, der formodentligt er afhængig af tilskud af individer og genetisk udveksling fra nabobestande. I den forbindelse spiller temporære bestande sandsynligvis en rolle som trædesten imellem subpopulationerne. Der er klare indikationer på, at hedepletvinge er gået væsentligt frem, idet både udbredelsen og antallet af lokaliteter er øget i perioden. Der er dog næppe tvivl om, at nye lokaliteter i et vist omfang repræsenterer hidtil oversete forekomster og ikke nyetablerede bestande.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i modsætning til tidligere, se fx Søgaard (2013), ikke har været adgang til en større mængde løsfund i forbindelse med denne afrapportering.
_male.jpg)
Hedepletvinge Euphydryas aurinia
Foto: Charles J. Sharp, Wikimedia Commons
Hedepletvinge Figur 1. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af hedepletvinge i 2004, 2006 og 2008. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Hedepletvinge Figur 2. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af hedepletvinge i 2012 og 2015. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Hedepletvinge blev sidst rapporteret i 2015. Se rapporten herunder.
