Leucorrhinia pectoralis
Stor kærguldsmed er i NOVANA blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2004, 2007 og 2011 samt i 2014 og 2017. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
I 2004, 2007 og 2011 blev stor kærguldsmed overvåget på 54 lokaliteter. Arten blev registreret på 14 lokaliteter fordelt på 9 UTM-kvadrater (Fig. 1).
I 2014 og 2017 blev stor kærguldsmed overvåget på 78 lokaliteter. Arten blev registreret på 20 lokaliteter fordelt på 13 UTM-kvadrater (Fig. 2).
Bemærk, at alle UTM-kvadrater, hvor der er gennemført overvågning af de tre guldsmedearter, omfattet af NOVANA-programmet, fremgår af kortene.
Udbredelsesområdet for stor kærguldsmed er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den kontinentale region fremgår af Tabel 1.
Stor kærguldsmed Tabel 1. Udbredelse i den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af stor kærguldsmed i Danmark i 2004, 2007 og 2011 samt 2014 og 2017. Desuden er udviklingen i perioden 2004-2017 samt vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU) angivet.
I Danmark forekommer stor kærguldsmed på NØ- og S-Sjælland samt Falster-Møn. (Tabel 2).
Stor kærguldsmed Tabel 2. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af stor kærguldsmed i Danmark i 2004, 2007 og 2011 samt i 2014 og 2017.
Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelser på baggrund af overvågningsmetoden, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan indirekte anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse, jo større bestand og omvendt, hvis ændringerne i bestandene giver anledning til ændret udbredelses- eller forekomstareal (Tabel 3). Overvågningen omfatter kendte lokaliteter/UTM-kvadrater, som kan give et mål for bestandsstørrelser. Det er dermed muligt at måle relative ændringer mellem perioder, hvor arten overvåges efter samme metode.
Stor kærguldsmed Tabel 3. Bestandsstørrelse (antal lokaliteter/individer) i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af stor kærguldsmed i Danmark i 2004, 2007 og 2011 samt i 2014 og 2017. Udviklingen i perioden 2004-2017 og vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB) er angivet.
Der foreligger så vidt vides ingen ekspertvurderinger af den samlede bestandsstørrelse af stor kærguldsmed i Danmark.
Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af stor kærguldsmed i 2004, 2007 og 2011 samt i 2014 og 2017 (Fig. 1, 2). Da arten blev forsøgt overvåget på alle kendte lokaliteter giver denne beregningsmetode et areal for levesteder, som kan indikere evt. ændringer i artens levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).
Stor kærguldsmed Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af stor kærguldsmed i Danmark i 2004, 2007 og 2011 samt 2014 og 2017. Desuden angives udviklingen i perioden 2004-2017. samt vurdering af egnede levesteder for arten (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten).
Stor kærguldsmed yngler især i rene, næringsfattige eller svagt næringsrige søer og vandhuller, men findes også ved brunvandede skovsøer og ved gamle, delvis tilgroede tørvegrave ned surt vand. Den foretrækker solrige lokaliteter med rig vegetation af vandplanter og tørvemosser.
Stor kærguldsmed er i forbindelse med NOVANA-overvågningen udelukkende fundet i Østdanmark, men der er i de senere år gjort andre fund af arten i Jylland, på Fyn og Bornholm. Der er således tale om en overordnet positiv udvikling for arten i Danmark. Denne udvikling vil givetvis blive afspejlet i de kommende års NOVANA-overvågning. Fremgangen for arten de sidste 10 år har især været knyttet til bestanden i Nordøstsjælland, hvor man aktivt har genskabt nye vådområder i Gribskov. Der er således ikke tvivl om, at der her er tale om levedygtige bestande. De største bestande af stor kærguldsmed findes således i Vaserne og ved Kattehale, hvorfra arten har gode muligheder for at sprede sig til andre og nye levesteder i Nordøstsjælland.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i modsætning til tidligere, se fx Søgaard (2013), ikke har været adgang til en større mængde løsfund i forbindelse med denne afrapportering. Dette er formentlig en del af årsagen til at arten er fundet på flere lokaliteter i den seneste overvågningsperiode sammenlignet med den forrige periode, hvor disse løsfund var en del af datamaterialet.
Billede mangler
Stor kærguldsmed Leucorrhinia pectoralis
Foto:
Stor kærguldsmed Figur 1. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af stor kærguldsmed i 2004, 2007 og 2011. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten, gul firkant angiver løsfund og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Stor kærguldsmed Figur 2. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af stor kærguldsmed i 2014 og 2017. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten, og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Stor kærguldsmed blev sidst rapporteret i 2014. Se rapporten herunder.
