Aarhus Universitets segl

August

Skestork og grågås

Baggrund

Skestork blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2017. Arten er gået fra at være en sjælden gæst til at være fast ynglefugl i Danmark med over 300 par i 2017 (se afsnittet om skestork som ynglefugl). Arten forekommer efter endt ynglesæson i en række vådområder med de største antal nær yngleområderne omkring Limfjorden, Ringkøbing Fjord og Vadehavet. Grågås blev tidligere optalt i september, men er er siden den seneste revision i 2022 overgået til kun at blive optalt i august måned hvert andet år. Augusttællingen bidrager desuden med data til fælles europæiske opgørelser, der sammenstilles under European Goose Management Plan (EGMP). 

Undersøgelsesområde

Tællingen er en totaltælling, men skestork dækkes primært på lokaliteter med kendte forekomster nær artens primære yngleområde. Særligt fokus er på fuglebeskyttelsesområder, hvor arterne er på udpegningsgrundlaget som trækfugl. Tællingen er en totaltælling, som suppleres med tal fra en flytælling i Vadehavet og fra og med 2023 også en i sydøst Danmark.