Baggrund
Pomeransfugl blev tilføjet NOVANA-programmet i 2018. Arten overvåges hvert andet år i maj måned i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget.
Undersøgelsesområde
Der foretages en landsdækkende optælling af pomeransfugl med særligt fokus på fuglebeskyttelsesområder, hvor denne er på udpegningsgrundlaget. Arten forekommer primært langs vestkysten af Jylland fra den tyske grænse til Skagen-halvøen i nord. Grundet artens fordeling i landet suppleres tællingen i høj grad med data fra DOFbasen.