Af NOVANA-programbeskrivelsen for perioden 2023-2027 fremgår, at: ”Trækfuglearterne vandrefalk, havørn, blå kærhøg, fiskeørn og kongeørn overvåges tilfældigt, når de ses på de målrettede vandfugletællinger, samt vha. data fra DOFbasen.”. 

Disse arter har, i modsætningen til vandfuglene, med andre ord ikke en dedikeret overvågning, som umiddelbart kan bruges til fx at opgøre nationale bestande, og deraf afledte %-bestandskriterier, der kan bruges ved revisioner af fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag, et nyere datagrundlag der ikke fandtes ved seneste revision (jf. Clausen m.fl. 2019).  

I denne rapport er det for første gang forsøgt at råde bod på dette for tre af de nævnte arter, nemlig havørn, blå kærhøg og vandrefalk. 

Data er tilvejebragt ved at opfordre NOVANA-programmets tællere til også at indrapportere Bilag 1-rovfuglearter og mosehornugler, som de ser i forbindelse med vandfugletællingerne. De overvåges alle primært ved optællinger foretaget fra land. Især Havørn, men også vandrefalk, ses dog også ofte fra flytællinger, især totaltællingerne som udføres i kystnære områder. 

Til bestandsopgørelsen for de tre arter benyttes data fra oktobertællingerne for blå kærhøg og vandrefalk, og fra midvintertællingerne i januar for havørn, da de tre arter forventes at forekomme i størst antal de nævnte måneder (jf. Christensen m.fl. 2022). 

For hver tælling er data suppleret med et udtræk fra DOFbasen. Her er der i lighed med metoden benyttet for vandfugletællingerne, benyttet en opgørelsesperiode på 16 dage, hvor der inkluderes en uge før og efter den udmeldte tælle-weekend, som benyttes i de koordinerede NOVANA-tællinger. Dette sker for at medtage fugle fra lokaliteter, hvor arterne ikke blev registreret i forbindelse med NOVANA-tællingerne. Der er udelukkende medtaget observationer af rastende og fouragerende fugle, herunder flokke optalt ved kollektive overnatningspladser (havørn og blå kærhøg). Vandrefalk overnatter solitært eller i par.

Ved bearbejdningen er der tilvalgt fugle ud fra indrapporterede oplysninger om køn og alder, bestemt ud fra fjerdragts karakteristika. Her er detaljeringsgraden i indrapporteringerne, både til NOVANA fugledatabasen og DOFbasen, forskellig fra art til art. 

Havørn: Mange havørne indrapporteres med aldersangivelser, men sjældent med oplysninger om køn, der alene kan vurderes ud fra størrelse i felten. Her er observatørernes brug af alderskategorier noget varierende, hvorfor der for et givent område er medtaget det maksimale antal indrapporteret som henholdsvis ungfugle (angivet som juvenile/2K i databaserne), ikke-kønsmodne fugle (immature/subadulte/3K/4K/5K) og kønsmodne fugle (adulte/5K+). Et område er i denne forbindelse en ansamling af forekomster af havørne på Danmarkskortet ved GIS analysen, fx Tissø-Lille Åmose området, Karrebæk-Dybsø-Avnø Fjorde, Præstø Fjord-Feddet, hvor det maksimale summerede antal af hver af de tre alderskategorier eller en stor flok uden aldersangivelse medtages i datasættet.

Blå Kærhøg: Denne art indrapporteres oftest med en sondring mellem de letgenkendelige adulte hanner og ”brune fugle”, dvs. adulte hunner og ungfugle, der er svære at adskille fra hinanden i felten. Det betyder, at der for en given lokalitet er medtaget det højeste antal adulte hanner + det højeste antal “brune fugle”. I få tilfælde har observatører sondret mellem adulte hunner og ungfugle (evt. kønsbestemte), hvor det så er summen af hver af de tre brune kategorier, der benyttes. På en overnatningsplads kan det fx være det største antal hanner talt en morgen/aften og brune fugle talt en anden morgen/aften indenfor opgørelsesperioden på 16 dage.    

Vandrefalk: Denne art indrapporteres ofte med sondring mellem adulte og ungfugle, men sjældent med kønsangivelser, der primært kan vurderes ud fra størrelse i felten. I langt de fleste tilfælde er der for en given lokalitet dog kun medtaget det højeste antal af henholdsvis adulte og juvenile fugle, men i enkelte tilfælde er yderligere individer medtaget ud fra kønsangivelser. 

For alle tre arter gælder, at der i omegnen af lokaliteter, hvor større antal forekommer og er optalt af NOVANA-programmets tællere eller bidragsydere til DOFbasen, er forudsat en afstand på mere end 10 km, før andre lokaliteter tilvælges som supplerende data. 

Opgørelser baseret på bestandsmodellering

Der er, som et alternativ til en midvinterbestandsopgørelse ud fra tællingerne, for havørn også forsøgt, at estimere midvinterbestanden ud fra en bestandsmodel. Den bygger på en antagelse af, at de fleste unger bliver i landet (og hvis de flyver ud, sikkert erstattes af andre født i Tyskland/Sverige). Det skyldes at der er evidens for, at der sker en vis udveksling med individer fra og til den tyske bestand og i mindre omfang den svenske (Ehmsen m.fl. 2009, Eskildsen m.fl. 2024). Modellen er en forholdsvis simpel deterministisk model, hvor der benyttes faste årlige overlevelsesrater til at estimere antallet af fugle, som overlever fra år til år. Der er således ikke indbygget stokastiske processer, som fx forøget dødelighed i hårde og lavere dødelighed i milde vintre, i modellen. 

Modellen bygger på en bestand, der det første år i 1993 bestod af det ene par, som fandtes i et yngleterritorie i Danmark (Skelmose & Larsen 2025) samt 20 andre havørne af forskellig alder, der fandtes i Danmark dette år (jf. et dataudtræk fra DOFbasen). De efterfølgende ni år tilføjes ungfugle (2K = 2. kalenderårsfugle), der dukker op i januar-maj udenfor de daværende få yngleområder (igen med baggrund i et dataudtræk fra DOFbasen). Efter de ni år er der så mange dansk udfløjne unger (jf. Skelmose & Larsen 2025), at det bliver svært at sondre mellem danske og indvandrede individer. Danske udfløjne unger tilføjes hvert år til modellen, ud fra de årlige opgørelser som er sammenfattet i den nyeste rapport fra DOFs ”Projekt Ørn” (Skelmose & Larsen 2025).   

Antallet af overlevende immature og adulte fugle estimeres herefter ud fra det forrige års antal. Der benyttes fem aldersspecifikke overlevelsessandsynligheder fra et grundigt skotsk studie (Evans m.fl. 2009), hvor det er overlevelsen af frit opfostrede individer, der benyttes (artiklen har også overlevelses parametre for udsatte individer, som generelt er lavere). Evans m.fl. (2009) har en førsteårs overlevelse på 81,9 %, som gradvist stiger til 96,6 % for de adulte fugle. I en alternativ model benyttes en lavere førsteårs overlevelse på 67,0 % i kombination med Evans’ overlevelsesrater for de fire andre alderskategorier. Den lavere førsteårs overlevelse er baseret på et studie af relativt få danske udfløjne havørneunger, som blev fulgt med telemetri (Eskildsen m.fl. 2024).