Aarhus Universitets segl

Artikel 12-rapportering

Rapportering til EU hvert 6. år

Hvert sjette år afrapporterer Danmark en status for størrelse og udvikling af overvintrende danske fuglebestande til EU-kommissionen i overensstemmelse med fuglebeskyttelsesdirektivets Artikel 12. Den seneste afrapportering fra 2025 (Fredshavn m.fl. 2025) omfattede status for 69 overvintrende fugle, mens yderligere seks arter (der ikke overvintrer i EU-landene) blev afrapporteret ud fra forekomsten på andre årstider. Det er ikke alle de afrapporterede arter, der dækkes af den nationale overvågning af trækfugle, som i henhold til NOVANA-programmet udelukkende dækker arter, der står på udpegningsgrundlaget for et eller flere fuglebeskyttelsesområder. Afrapporteringen i 2025 omfattede således bl.a. midvinterbestande af flere arter af måger, hejrer, vadefugle og ringdue, der ikke overvåges under NOVANA.

Det faglige grundlag for den seneste Artikel 12-afrapportering var NOVANA Samlerapporten 2018-2023. For de fleste overvintrende arter opgøres antallet ca. hvert tredje år gennem landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter, hvilket i denne periode blev foretaget i 2020 og 2023. Antallet af de fleste svaner og gæs opgøres dog årligt. Udviklingen i den overvintrende bestand af vandfugle beregnes ud fra de årlige reducerede midvintertællinger. For en række arter, der ikke som udgangspunkt overvåges under NOVANA-programmet, er der foretaget yderligere analyser af optællingsdata indrapporteret af NOVANA-programmets tællere og/eller DOFbasen samt litteraturstudier.  

De afrapporterede arter forekommer ikke nødvendigvis med maksimale antal i Danmark ved midvinter, men afrapporteringen gør det muligt at lave en sammentælling af totale antal af overvintrende fugle i EU og deres udvikling. 

Da fuglene er optalt ved midvinter, varierer de meget mere i antal fra år til år end ynglefuglene. En række arter bliver i Danmark i milde vintre (fx pibesvane, flere arter af gæs, svømmeænder og storspove), hvorimod de i hårde vintre trækker ud af landet. For andre arter er det omvendt (fx tajgasædgås). Dette er forklaringen på, at mange arter er angivet som værende fluktuerende.

En mere detaljeret beskrivelse af antal og trends kan findes under de enkelte arter.

Referencer

  • Pihl, S. & Fredshavn, J.R. (2015). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark. Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 44 s. – Videnskabelig rapport fra DCE – National Center for Miljø og Energi nr. 176. http://dce2.au.dk/pub/SR176.pdf
  • Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Eskildsen, D.P. & Flensted, K.N. (2019). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark - 2019. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. - Videnskabelig rapport nr. 363. http://dce2.au.dk/pub/SR363.pdf
  • Fredshavn, J. R., Holm, T. E., Bregnballe, T., Sterup, J., Pedersen, C. L., Nielsen, R. D., Clausen, P., Nyegaard, T., Palm Eskildsen, D., & Flensted, K. N. (2025). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2025: Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 48 s. - Videnskabelig rapport nr. 672. https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_600-699/SR672.pdf