Den ældste af de internationale tællinger er midvintertællingen af vandfugle, som er blevet gennemført i stort set alle europæiske lande siden 1967, og udgør rygraden i vandfugleovervågningen i Europa. Resultaterne af optællingerne afrapporteres årligt til Wetlands International, og danner baggrund for de løbende vurderinger af flyway-bestandsstørrelser og -udviklinger for de fleste arter af vandfugle (Wetlands International 2026). Se uddybning i afsnittet om Internationale tællinger.
Midvintertællingerne af vandfugle udføres ideelt i januar, hvor den landbaserede tælling altid udføres i midten af måneden. Flytællingerne udføres hvis muligt i januar, men ellers i februar.
I år, hvor der i henhold til NOVANA-programmet ikke skal gennemføres en landsdækkende optælling, gennemføres en reduceret midvintertælling af overvintrende vandfugle i Danmark, hvor alle vandfugle optælles i et større antal indeksområder. Dvs. at midvintertællingerne er årlige og skiftevis landsdækkende eller reducerede optællinger. De landsdækkende optællinger gennemføres i i princippet hvert tredje år og de reducerede tællinger de mellemliggende år. Indekslokaliteterne, der dækkes på en reduceret midvintertælling, er en delmængde af de områder, der dækkes af en landsdækkende midvintertælling. Derved kan der også i år uden landsdækkende midvintertællinger beregnes indeks for en række vandfuglearter. Se uddybning i afsnittet om Indeksbergeninger. Der blev senest gennemført en landsdækkende optælling af vandfugle ved midvinter i 2023.
Landsdækkende optællinger dækker alle danske vandområder af betydning for alle arter af vandfugle, herunder samtlige fuglebeskyttelsesområder, hvor vandfugle indgår i områdernes udpegningsgrundlag. De internationale vandfugletællinger omfatter derudover totaltællinger af samtlige gåsearter samt sangsvane og pibesvane i midten af januar samtidig med midvintertællingen. Gåsetællingerne er udført næsten årligt siden 1981 og svanetællingerne siden 1992. For både gæs og de gulnæbbede svaner benyttes fuglebeskyttelsesområderne i stigende grad kun som overnatningspladser, mens hovedparten af fourageringen finder sted spredt på landbrugsjorde ofte ret langt fra kysten.
Den landsdækkende midvintertælling sikrer, at der i NOVANA registreres maksimumforekomster af overvintrende arter, som lommer, knop- og sangvane, taiga -og tundrasædgås, gråand, troldand, taffeland, hvinand, skalleslugere, ederfugl, sortand, fløjlsland, havlit, blishøne og alkefugle.
De landsdækkende tællinger kombinerer tællinger foretaget fra land og fly mhp. at dække hele landet. Dog er der ikke tradition for at offshore-delene af Skagerrak og Vesterhavet bliver dækket på disse tællinger.
Undersøgelsesområde
I 2020 dækkede den landsdækkende optælling det meste af de indre danske farvande. Vadehavet blev først dækket primo marts, men grundet tidlig ankomst af en række forårsarter, er denne tælling ikke medtaget i bearbejdningen for den landsdækkende midvinter 2020. Der er i stedet udelukkende brugt data fra de landbaserede optællinger i området. Der blev i perioden 28. december 2019–5. marts 2020 gennemført 16 flytællinger, og >1.300 lokaliteter blev dækket fra landjorden i perioden (Figur 1).
I 2023 dækkede den landsdækkende optælling det meste af de indre danske farvande, samt sydlige Nordsø. Der blev i perioden 3. januar-28. februar gennemført i alt 15 flytællinger (Tabel 1) og knap 2.150 lokaliteter blev dækket fra landjorden (Figur 2).
Det større antal landlokaliteter i 2023 skyldes dels at mange delområder, der i 2020 blev optalt fra fly, i 2023 blev talt fra land, fx. omkring de snævre dele af Kolding Fjord og Lillebælt, ved Als og Sundeved, samt omkring Svendborgsund og Tåsinge; dels at flere nye frivillige tællere var blevet rekrutteret til at bidrage direkte til NOVANA-programmet ved at dække søer og kystnære områder i hele landet, hvorfra der i 2020 var benyttet supplerende data fra DOFbasen.
De reducerede midvintertællinger kombinerer også tællinger foretaget fra land og fly. Overvågningsprogrammet med indeksområderne startede i 1987 (Pihl 2000) og repræsenterer med resultaterne fra 2024 og 2025 nu en 39-årig tidsserie. Overvågningsprogrammet blev revideret i 2017, og har siden dækket forskellige områder i de enkelte år.
Undersøgelsesområde
Til og med 2016 bestod de reducerede midvintertællinger af 41 indeksområder optalt fra land og 8 større områder optalt fra fly, der alle ideelt taltes årligt (kort over disse kan ses i NOVANA 2020-2021 rapporten).
Fra 2017 har det reducerede program dækket skiftende områder fra år til år således, at flere fuglebeskyttelsesområder dækkes ad flere omgange i hver NOVANA-periode. Herved har det været muligt at inddrage et større antal områder i indeksberegningerne, der dog ikke alle overvåges hvert år. Rekruttering af en stadigt større kreds af frivillige tællere har dog medført, at en stigende andel af områderne overvåges årligt.
I forbindelse med NOVANA 2018-2019 og 2020-2021 afrapporteringerne blev antallet af områder, der indgår i indeks, således forøget til først 100 og siden 112 områder. Det betød at alle tælleområder i de vestjyske fjorde, den vestlige del af Limfjorden (mellem Thyborøn og Aggersund), indre Flensborg Fjord, flere fjorde, sunde og nor ved Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, Saltholm samt en række søer på Sjælland blev medtaget i indeksberegningerne. De samme 112 områder blev benyttet til 2018-2023 samlerapporten (kort over disse kan ses i NOVANA 2018-2023 rapporten).
Til denne rapport (2024-2025) er antallet af indeksområder udvidet yderligere, hvor det primære formål denne gang har været at indbygge de “vadehave” der ligger udenfor Vadehavet. Det betyder, at der nu er medtaget tælleområder på Nordfyn, Fynshoved, Endelave og Horsens Fjord, Alleshave Bugt, Kattegatkysten fra Gjerrild til Stensnæs samt fladvandet syd for Læsø. Disse steder er prioriteret fordi indsamlingen af data herfra efterspørges af East Atlantic Flyway Initiative, der hvert tredje år understøtter opgørelser af bestandsstørrelser og -udviklinger for en lang række vandfuglearter, der trækker igennem Vadehavet på et tidspunkt i deres årscyklus (van Roomen m.fl. 2025). Disse beregninger føder direkte ind i Vandfugleaftalens (AEWA) Conservation Status Report hvert tredje år - og dermed også opdateringer af 1 %-bestandskriterier, bestandskriterier, der anvendes til at udpege områder med international betydning for vandfuglene, da disse defineres som områder, der huser mindst 1 % af den internationale bestand af en given art.
Derudover er en række søer i Jylland, den østlige del af Limfjorden (mellem Aggersund og Egense), Randers Fjord, Åbenrå Fjord, Als og Augustenborg fjorde samt Isefjorden medtaget i datasættet. Udvidelserne i listen af indeksområder er sket gennem en oparbejdning af tælleområdespecifikke data fra de tolv landsdækkende tællinger, som er udført fra 1987 til 2023 samt evt. tidsserier der findes fra reservatovervågningen eller andre projekter.
Der indgår dermed nu 289 indeksområder (Figur 2) i datasættet til indeksberegningerne. Heraf udgør 161 indeksområder hele eller dele af 73 fuglebeskyttelsesområder, og dermed de fleste af de områder, der har rastende vandfugle i udpegningsgrundlagene. Yderligere 36 indeksområder omfatter hele eller dele af 23 habitatområder, der ikke er fuglebeskyttelsesområder. Det er især søer på Sjælland, og Øst- og Midtjylland med gode data tidsserier.
Lomvier. Foto Rasmus Due Nielsen ©
Troldand Aythya fuligula. Foto Rasmus Due Nielsen ©
Tabel 1 Flytællinger ved midvintertællingen 2023.
Figur 1 Kortene viser områder optalt fra fly (fordelt på total- og transekttællinger) samt fra land af DCE’s observatørnetværk ved de to seneste landsdækkende midvinteroptællinger i 2020 og 2023. Bemærk at fuglebeskyttelsesområde F113, Sydlige Nordsø vest for Blåvand, er blevet udvidet i 2023. Tællingen i 2023 udmærker sig også ved at det i samme vinter lykkedes at tælle såvel omkring Bornholm og i Sydlige Nordsø indenfor den afsatte tidsperiode. Disse to områder er svære at dække pga. hyppige perioder med blæsevejr, og sidstnævnte pga. militære skydeaktiviteter ud fra Kallesmærsk Skydeområde. Dette område blev således sidst overvåget ved midvintertællingen i 2013.
Bestanden af Sortgrå ryle Calidris maritima opgøres ved de landsdækkende midvintertællinger. Foto Rasmus Due Nielsen ©
Figur 2 Kort der viser de 289 områder, som indgår i indeksberegningerne for vandfugle talt ved midvinter 1987-2025. Der er sondret mellem områder som optælles fra henholdsvis land og fly. Vadehavet blev førhen oftest talt fra fly, men er i de seneste år oftere talt fra land.
Fløjlsænder. Foto Rasmus Due Nielsen ©
