Den ældste af de internationale tællinger er midvintertællingen af vandfugle, som er blevet gennemført i stort set alle europæiske lande siden 1967, og udgør rygraden i vandfugleovervågningen i Europa. Resultaterne af optællingerne afrapporteres årligt til Wetlands International, og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelserne for de fleste arter af vandfugle (Wetlands International 2018). Se mere herom i afsnittet om Internationale tællinger.   

Midvintertællingerne af vandfugle er årlige og skiftevis landsdækkende eller reducerede optællinger, således at landsdækkende optællinger i princippet gennemføres hvert tredje år og reducerede tællinger gennemføres de mellemliggende år. Indekslokaliteterne, der dækkes på en reduceret midvintertælling, er et subsample af en landsdækkende midvintertælling, hvorfor der også i år med landsdækkende midvintertællinger kan beregnes indeks for en række vandfuglearter. Der blev senest gennemført landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter i henholdsvis 2013 og 2016.

Landsdækkende optællinger dækker alle danske vandområder af betydning for alle arter af vandfugle, herunder samtlige fuglebeskyttelsesområder, hvor vandfugle indgår i områdernes udpegningsgrundlag. De internationale vandfugletællinger omfatter derudover totaltællinger af samtlige gåsearter samt sangsvane og pibesvane i midten af januar samtidig med midvintertællingen. Gåsetællingerne er udført næsten årligt siden 1981 og svanetællingerne siden 1992. For både gæs og gulnæbbede svaner benyttes fuglebeskyttelsesområderne i stigende grad kun som overnatningspladser, mens hovedparten af fourageringen finder sted spredt på landbrugsjorde ofte ret langt fra kysten.

Den landsdækkende midvintertælling sikrer, at der i NOVANA registreres maksimumforekomster af lommer, knopsvane, sangsvane, sædgås, gråand, troldand, taffeland, hvinand, skalleslugere, ederfugl, sortand, fløjlsland, havlit, blishøne og alkefugle.

I år, hvor der i henhold til NOVANA-programmet ikke skal gennemføres en landsdækkende optælling, gennemføres en reduceret midvintertælling af overvintrende vandfugle i Danmark, hvor alle vandfugle optælles i et større antal indeksområder.

De landsdækkende midvintertællinger

De landsdækkende tællinger kombinerer tællinger foretaget fra land og fly mhp. at dække hele landet. Dog er der ikke tradition for at offshore-delene af Skagerrak og Vesterhavet bliver dækket på disse tællinger. 

Undersøgelsesområde

I 2013 dækkede den landsdækkende optælling det meste af de indre danske farvande dog ikke en del af sydlige Kattegat, farvandet syd for Lolland og Falster samt kysten fra Møn til Saltholm og Isefjord. Vadehavet blev heller ikke dækket, men denne tælling er erstattet af et gennemsnit fra tre tællinger foretaget ved midvinter i perioden siden den sidste landsdækkende midvintertælling i 2008 og vinteren 2014. Uheldige omstændigheder i slutningen af optællingsperioden umuliggjorde færdiggørelsen af de førnævnte lokaliteter. Der blev i perioden 12. januar – 6. marts 2013 gennemført 19 flytællinger, og >400 lokaliteter blev dækket fra landjorden i perioden (Figur 1, kort 1).

Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre danske farvande, de fleste større og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen fra Skagen i nord til den dansk/tyske grænse i syd blev ikke dækket. I alt blev der i perioden 28. december 2015 til 29. februar 2016 gennemført 19 optællinger fra fly (Tabel 1) og >500 lokaliteter blev dækket fra land  (Figur 1, kort 2).

De reducerede midvintertællinger

De reducerede midvintertællinger kombinerer også tællinger foretaget fra land og fly, men har siden 2017 dækket forskellige områder i de enkelte år.  

Overvågningsprogrammet med indeksområderne startede i 1987 (Pihl 2000) og repræsenterer med resultaterne fra 2018 og 2019 en 33-årig tidsserie.

Undersøgelsesområde 

Til og med 2016 bestod de reducerede midvintertællinger af 41 områder optalt fra land og 8 større områder optalt fra fly, der alle ideelt taltes årligt (Figur 1, kort 1 og kort 2).

Fra 2017 har det reducerede program dækket skiftende områder, således at flere fuglebeskyttelsesområder dækkes ad flere omgange i hver enkelt NOVANA-periode. Herved vil et større antal områder på sigt indgå i indeksberegningerne, men ikke alle overvåges hvert år.

I forbindelse med NOVANA 2018-2019 afrapporteringen er antallet af lokaliteter, der indgår i indeks forøget fra 49 til 100 lokaliteter, der dog ikke overvåges årligt. I 2018 og 2019 blev henholdsvis 72 og 74 af lokaliteterne optalt. 

Til indeksberegningerne i denne afrapportering er historiske data fra tidligere landsdækkende tællinger 1987, 1988, 1989, 1991, 1992, 2000 og 2004 oparbejdet fra de 51 nye områder som er medtaget i indeks - sammen med de tællinger, der er udført i områderne fra 2016-2019.

De omtalte 100 indeksområder optælles bl.a. med henblik på at kunne udregne indeksværdier (Underhill & Prŷs-Jones 1994) for udviklingen i bestanden af en lang række af overvintrende vandfugle, især arter der er jævnt fordelt i landet og findes både i søer og kystnært ved lavvandende fjorde, i nor, bugte og vige (Pihl 2000). For disse arter præsenteres udviklingen som et indeks med angivelse af usikkerhed. Indeks er sat til 100 i 1994, som var det år, Habitatdirektivet trådte i kraft. De stiplede linjer omkring indeks angiver 90 % konsistensintervaller, dvs. bootstrapgenererede usikkerhedsintervaller på den estimerede indeksværdi, en pendant til konfidensintervaller (se detaljer i Underhill & Prŷs-Jones 1994)