Aarhus Universitets segl

Tajgasædgås

Anser fabalis fabalis

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteTidspunktBestandBestandsudvikling
TrækfuglBilag IIA og Artikel 4.2-udpegetNæsten truet (NT)Midvinter4.177 (2024)
3.249 (2025)
2014-2025: Faldende
1987-2025: Faldende

Ved midvintertællingerne i 2024 og 2025 var antallet af optalte tajgasædgæs hhv. 4.177 og 3.249 fugle. Antallet er lavere end i de foregående årtier, og synes at være faldende. Sædgæs har i Danmark været optalt først i 1980’erne og årligt siden 1987, men optællingerne er først fra 2005 opsplittet i de to underarter tajgasædgås Anser fabalis fabalis og tundrasædgås Anser fabalis rossicus. Det er i overvågningssammenhæng antaget, at alle fugle op til og med 2005 var tajgasædgæs (fordi tundrasædgås blev betragtet som meget sjælden her i landet på daværende tidspunkt), samt at alle ubestemte fugle frem til og med 2010 var tajgasædgæs. Selv om tallene derfor er behæftet med en lille taksonomisk usikkerhed, er det overvejende sandsynligt, at antallet af tajgasædgæs i Danmark har været faldende de senere år.

De sandsynligste forklaringer på denne nedgang er en kombination af faldende bestandsstørrelse for den lille vestlige bestand (ynglefugle fra Skandinavien) samt en overvægt af lune vintre de senere år. Her er det evident at den antalsmæssigt større bestand bestående af finsk-russiske ynglefugle er mindre talrig i Danmark når vintrene er lune, fordi fuglene i større omfang overvintrer i Sverige. Årsagen bag tilbagegangen i den vestlige bestand kendes ikke.

Om underarten

Tajgasædgås træffes i Danmark hovedsageligt på grønne enge, og i mindre udstrækning på høstede marker, vintersæd og kulturgræsser (Clausen m.fl. 2024). Selv om enge med afgræsning eller høslæt foretrækkes, spiller vintersædmarker i kolde vintre en vigtig rolle for opretholdelsen af en positiv energibalance (Vergin m.fl. 2025). Underarten overnatter på akvatiske kollektive rastepladser i form af søer eller oversvømmede enge, hvorfra den udviser en relativ lille aktionsradius ift. fødesøgningsområde sammenlignet med andre gæs.

Tajgasædgås yngler i skovmoser i det nordlige Skandinavien og det nordlige Rusland, og overvintrer i det nordvestlige Europa og Centralasien. På Vandfugleaftalens 8. partsmøde i oktober 2022 (AEWA 2022, Resolution 8.2), blev det vedtaget at de tajgasædgæs, der optræder i Danmark, må henføres til to separate bestande: Dels en vestlig bestand ("Scandinavia breeding population"), som her i landet forekommer stort set udelukkende i Thy og Hanherred, og dels en central bestand ("Finland and NW Russia breeding population"), som forekommer i største antal i Nordøstjylland (især i Lille Vildmose og omkring Tjele/Nørreådalen, se Brandt m.fl. 2017, Clausen m.fl. 2024) og på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, hvor den specielt i kolde vintre optræder talrigt. Den totale vestlige bestand tæller kun i omegnen af 1.000-2.000 fugle, mens den centrale bestand på flyway-niveau tæller ca. 70.000 fugle (Sørensen m.fl. 2025, Wetland International 2026).

Alle jagtbare arter af gæs vurderes at være følsomme overfor forstyrrelser fra jagt, men denne problemstilling er i dag i vidt omfang tilgodeset gennem reservatnetværket (se uddybning under grågås). De i Danmark overvintrende bestande af tajgasædgås påvirkes på flyway-niveau formentlig af intensiveret skovbrug i Skandinavien (Marjakangas m.fl. 2015), og i mindre omfang af jagt, der nu reguleres som led i den adaptive forvaltning af arten i regi af den europæiske gåseforvaltningsplatform. Resultater fra Sverige indikerer, at en midlertidig jagtfredning af arten i Finland havde en positiv effekt på den centrale bestand (Skyllberg & Nousiainen 2017), og de gradvise indskrænkninger i både den rumlige og tidsmæssige jagtudøvelse i Danmark (i 2011 og 2014), har formentlig reduceret truslerne betydeligt på nationalt plan (Christensen m.fl. 2025). Sædgås har således nu kun lokal jagttid 1. sep. – 30. nov. i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner, i en periode hvor tajgasædgæssene anses for ikke at være til stede i større antal. Der kan dog, særligt i Nord- og Vestjylland samt på Lolland og Falster, være en problematik omkring forveksling af tajgasædgæssene med de jagtbare kortnæbbede gæs, og der forekommer i nogle af underartens danske overvintringsområder forstyrrelser fra jagt på andre arter (Brandt m.fl. 2017).

Overvågningsmetoder

Tajgasædgås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar. Ved midvintertællingen i januar tælles tajgasædgås på lige fod med de andre gæs, som optræder i Danmark. Optællingsresultaterne indsendes til Wetlands International og danner baggrund for de løbende vurderinger af størrelsen af den samlede internationale flyway-bestand af tajgasædgås.

Tajgasædgås optælles på alle kendte og regelmæssigt benyttede danske raste- eller fourageringspladser, hvoraf de vigtigste findes i det sydøstlige Danmark og det nordlige Jylland. 

Tajgasædgås er især registreret ved optællinger foretaget fra land, men enkelte flokke er observeret ved totaltællinger foretaget fra fly. De landbaserede optællinger gennemføres af et netværk af optællere, som en totaltælling af fugle enten ved udflyvning fra overnatningspladser eller i fourageringsområderne. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter uden dækning ved den pågældende tælling.

En stor del af fourageringen finder sted på enge og landbrugsarealer uden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor underarten er på udpegningsgrundlaget. Fuglebeskyttelsesområderne spiller dog en væsentlig rolle for opretholdelsen af uforstyrrede overnatningspladser.

Resultater

Ved midvintertællingerne i 2024 og 2025 var antallet af optalte tajgasædgæs hhv. 4.177 og 3.249 fugle (Figur 1, Figur 2). Hertil kommer, at hhv. 710 og 136 sædgæs ved tællingerne blev indrapporteret uden angivelse af underart. Baseret på forekomsten af disse, kan en del af dem være tajgasædgæs, men flere af observationerne er gjort i rasteområder, hvor begge underarter kan forekomme. Antallet af indrapporterede sædgæs uden bestemmelse til underart har imidlertid været faldende i de senere år.

Da de to bestande af tajgasædgæs nu forvaltes hver for sig, er de også her behandlet selvstændigt, også fordi størrelsen af bestandene er meget forskellig. 

De største forekomster af tajgasædgæs tilhørende den større finsk-russiske ynglebestand blev begge vintre optalt i traditionelle rasteområder for underarten i Sydøstdanmark (Lolland, Falster, Møn og omkring Holmegaard Mose), på Vestsjælland (nær Tissø og Saltbæk Vig) og i det nordøstlige Jylland (Lille Vildmose og Nørreådalen). Her blev der talt henholdsvis 3.063 fugle i 2024 (Figur 1) og 2.414 fugle i 2025 (Figur 3). For denne bestand er det internationale 1 %-bestandskriterie på 690 fugle, og antal der overstiger dette er registreret i Lille Vildmose og Nørreådalen (Figur 1, Figur 3). 

Antallet af fugle, der er sikkert bestemt som tajgasædgæs fra den vestlige bestand i Thy og Hanherred var i 2024 1.014 fugle (Figur 2) og i 2025 835 fugle (Figur 4). Det er antal, der svarer til hhv. 86 % og 83 % af de fugle, der blev optalt indenfor hele den vestlige Skandinaviske ynglebestands geografiske afgrænsning i de to vintre (Sørensen m.fl. 2025, EGMP 2026). Fordi bestanden er så lille, er det internationale 1 %-bestandskriterie på blot 15 fugle. Det betyder, at næsten enhver flok, der er set i Thy, overstiger kriteriet for international betydning (Figur 2, Figur 4).  

Udvikling i antal og udbredelse

Selv hvis hovedparten af de ikke-bestemte sædgæs i de senere år er tajgasædgæs, ligger januar-tællingerne i de seneste år betydeligt lavere end ved tilsvarende tællinger gennem de seneste årtier, hvor der sås tilbagevendende forekomster på over 10.000 fugle (Figur 3). Siden 2012 er der ikke set regelmæssige forekomster af denne størrelsesorden, og den nationale trend er således negativ (se også Heldbjerg m.fl. 2025). Faldet i det samlede antal fugle fra de to bestande i Danmark skyldes formentlig først og fremmest, at færre fugle fra den centrale bestand overvintrer her, og muligvis, at den vestlige bestand, som for nylig er blevet udskilt som sin egen, er gået tilbage. Sørensen m.fl. (2025) viser at den centrale bestand på flyway-niveau ser ud til at være stabil, mens den vestlige bestand stadig er meget lille.

Fuglenes udbredelse og fordeling i Danmark er temmelig stabil, og underarten er foreløbig meget konservativ i sit valg af rasteområder. De lavere antal af finsk-russiske ynglefugle i de senere år skyldes hovedsageligt færre fugle i de traditionelt benyttede områder, og en del af forklaringen herpå er formentlig de hyppigere lune vintre, hvor underarten er mindst talrig, da fuglene så i større omfang overvintrer i Sverige (Nilsson & Kampe-Persson 2020). Nye undersøgelser af sædgæssene i Nordøstjylland har påvist, at gæssene i løbet af de sidste 20 år har fremrykket deres afrejse fra vinterkvartererne i Danmark betydeligt (Vergin m.fl. 2026).

Referencer

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.

Tajgasædgås / Foto: Jørgen Peter Kjeldsen ©

Figur 1. Fordeling af tajgasædgæs fra den centrale bestand optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 2. Fordeling af tajgasædgæs fra den vestlige bestand ved midvintertællingen i Nordjylland i 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist.

Figur 3. Fordeling af tajgasædgæs fra den centrale bestand ved den landsdækkende midvintertælling i 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 4. Fordeling af tajgasædgæs fra den vestlige bestand ved midvintertællingen i Nordjylland i 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist.

Figur 5. Antal af tajgasædgås optalt i Danmark ved midvintertællingen i januar 1981-1983 og 1987-2025. De orange punkter for perioden 2010-2025 angiver ubestemte sædgæs. Før 2010 blev det antaget, at alle ubestemte sædgæs var tajgasædgæs.