Aarhus Universitets segl

Mørkbuget knortegås

Branta bernicla bernicla

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteTidspunktBestandBestandsudvikling
TrækfuglBilag IIB og Artikel 4.2-udpegetLivskraftig (LC)Midvinter3.010 (2024)
3.699 (2025) 
2014-2025: Fluktuerende
1981-2025: Fluktuerende
Maj16.007 (2024)2014-2025: Stabil
1981-2025: Stabil

Mørkbuget knortegås har i NOVANA-programmet 2004-2025 været optalt regelmæssigt og næsten årligt ved midvinter og i maj. Der foreligger også regelmæssige tællinger fra 1981-2003. Antallene har set over perioden 1981-2025 været fluktuerende om vinteren og overordnet set stabile om foråret. Der blev set højere antal i 1980'erne og 2010'erne. Det er en udvikling i antal i Danmark, som afspejler den generelle udvikling i flyway-bestanden (Ebbinge & Koffijberg 2018).

Om underarten

Underarten mørkbuget knortegås træffes i Danmark som træk- og vintergæst i lavvandede områder med undervandsvegetation og på strandenge.

Mørkbuget knortegås trækker gennem landet på vej til/fra yngleområderne i Sibirien. Om vinteren er de fleste mørkbugede knortegæs forsvundet til mildere egne, men i milde vintre overvintrer smågrupper i Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Kattegat og enkelte andre steder. I træktiden (april-maj og september-oktober) kan underarten ses over det meste af landet, men i særdeleshed i de sydlige dele. Danmark ligger på nordkanten af mørkbuget knortegås' vinterudbredelse.

Den samlede internationale bestand af mørkbugede knortegæs blev opgjort til ca. 211.000 fugle i 2011 (Fox & Leafloor 2018), men nyere data viser, at bestanden fra 2012-2023 har varieret mellem 200.000 og 300.000 fugle (van Roomen m.fl. 2025), hvor de laveste antal er fra ringe og de højeste fra gode yngleår. Bestanden fluktuerer således omkring et overordnet stabilt niveau på omkring 250.000 fugle. 

Mørkbuget knortegås er i princippet følsom overfor de samme tab af fourageringsområder, som nævnes under lysbuget knortegås, men har bortset fra den nordlige del af Vadehavet (jf. Clausen & Fischer 1994) ikke været ramt af større reduktioner i udbredelsen af bundplanter i dens regelmæssige forekomstområder i Danmark.

Tilgroning af strandenge kan som for lysbuget knortegås potentielt også være et problem for mørkbuget knortegås. Der vurderes dog ikke at være aktuelle større problemer med tilgroning i Vadehavet, landets vigtigste rasteplads. Det er ikke undersøgt om sådanne problemer forekommer på andre vigtige rastepladser i fx det Sydfynske Øhav eller omkring Lolland-Falster og Møn. Mørkbuget knortegås' levesteder på strandengene er mindre udsatte for habitattab som følge af forventede vandstandsstigninger i Vadehavet, fordi det er et tidevandsområde, hvor man kan forvente, at der vil ske en hurtig og løbende aflejring af nye sedimenter, og en efterfølgende fremvækst af strandenge (fx Schuerch m.fl. 2013). I de indre danske farvande må man forvente en tilsvarende problemstilling med et større habitattab, som det ses for lysbuget knortegås (jf. omtalen af analyser fra Limfjorden under lysbuget knortegås).

Overvågningsmetoder

Mørkbuget knortegås blev i NOVANA-programmet fra 2004 til 2016 overvåget to gange årligt gennem landsdækkende optællinger i henholdvis midten af januar og i maj, hvor begge tællinger byggede videre på regelmæssige tællinger foretaget disse måneder tilbage til 1981. Ved den årlige midvintertælling i januar tælles underarten på lige fod med de andre gæs, som optræder i Danmark. De største antal mørkbugede knortegæs forekommer som regel i Danmark i maj måned (Madsen m.fl. 1990). Majtællingen er i NOVANA-programmet kun udført i lige år hvert andet år siden 2017, og blev i denne rapportperiode derfor gennemført i 2024. I det nuværende NOVANA-program er underarten også medtaget i den årlige oktober-tælling, og blev derfor talt både i 2024 og 2025. Alle optællinger afrapporteres til Wetlands International, og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen for mørkbuget knortegås på flyway-niveau.

Mørkbuget knortegås optælles på de traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser i de dele af landet, hvor den forekommer årligt, herunder alle fuglebeskyttelsesområder, som er udpeget for underarten. 

Underarten optælles især ved målrettede landbaserede totaloptællinger af fjordområder og nærliggende strandenge og agerjorde, men overvåges ved landsdækkende midvintertællinger også ved totaltællinger foretaget fra fly, hvis muligt pga. vejrlig og andre forhold. I Vadehavet foretages flytælling i januar, maj og oktober. Øhavene syd for Fyn og Sjælland samt sydlige Læsø tælles om muligt i de samme måneder. Som for de øvrige gåsearter gennemføres de landbaserede optællinger som en totaltælling af fugle i fourageringsområderne. Tællingerne udføres af et netværk af optællere på underartens kendte rastepladser. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt. 

Resultater

Ved midvintertællingerne blev der talt henholdsvis 3.010 mørkbugede knortegæs i 2024 (Figur 1) og 3.679 fugle i 2025 (Figur 2), egentligt forholdsvis høje tal for årstiden, men det skyldes bl.a. at Læsø er flytalt begge vintre, hvilket ikke altid sker. 

I maj 2024 optaltes 16.007 mørkbugede knortegæs (Figur 3).  

I oktober 2024 optaltes 9.069 mørkbugede knortegæs (Figur 4) og i oktober 2025 9.045 fugle (Figur 5), hvilket var færre end de to forudgående år, hvor der blev registreret henholdsvis 10.821 (2022) og 17.358 fugle (2023) (Nielsen m.fl. 2024). 

Mørkbuget knortegås var ved alle tællingerne, akkurat som i tidligere år, langt overvejende udbredt i landets sydlige dele, især Vadehavet, med enkelte spredte forekomster i Kattegat og Limfjorden. 

Ved alle fem tællinger udført i 2024-2025 blev de største antal registreret i Vadehavet (fordelt på flere fuglebeskyttelsesområder, men alle i Ramsarområde R27), hvor flest blev set om foråret med 9.869 fugle i maj 2024. Udenfor Vadehavet er de største forekomster fra oktober 2024 1.874 fugle i det Sydfynske Øhav (F71) og 880 fugle ved Læsø (nordlige del af F127), fra maj 2024 1.047 fugle i Smålandshavet nord for Lolland (F85) samt fra midvinter 2025 med 1.209 fugle syd for Læsø (F127).

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af mørkbugede knortegæs om vinteren er stærkt afhængigt af vinterens hårdhed, med lave antal i kolde vintre som fx 2010 og 2011, og højere antal i mildere vintre (Figur 6). Underarten forekommer dog regelmæssigt i de samme områder, som de største antal ses i om foråret. Mørkbuget knortegås har i dag et udbredelsesmønster, der er meget lig det, af Madsen m.fl. (1990), beskrevne for 1980'erne, og som fremgår af kortene her i rapporten. Dette er i modsætning til lysbuget knortegås, hvis udbredelse er markant forandret i Danmark i samme periode. 

Ved majtællingerne har antallene af mørkbugede knortegæs været varierende fra år til år, men er overordnet set stabile (Figur 6). Variationen i antal kan formentlig blandt andet skyldes, at der i løbet af maj er et stort gennemtræk af fugle, der gradvis flytter sig fra de sydlige dele af Vadehavet i Holland og Nedersaksen til de nordligere dele i Slesvig-Holsten og Danmark.  

Referencer

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.

Mørkbuget knortegås / Foto: Peter Bundgaard ©

Figur 1. Fordeling af mørkbugede knortegæs optalt ved midvintertællingen i 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 2. Fordeling af mørkbugede knortegæs optalt ved midvintertællingen i 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 3. Fordeling af mørkbugede knortegæs optalt i maj 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 4. Fordeling af mørkbugede knortegæs optalt i oktober 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link. 

Figur 5. Fordeling af mørkbugede knortegæs optalt i oktober 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link. 

Figur 6. Antal mørkbugede knortegæs optalt ved regelmæssige landsdækkende tællinger i januar og maj 1981-2025. Desuden ses tallene fra oktober 2022-2025.