Aarhus Universitets segl

Krikand

Anas crecca

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteTidspunktBestandBestandsudvikling
TrækfuglBilag IIA og Artikel 4.2 udpegetLivskraftig (LC)Oktober87.262 (2024)
74.051 (2025)
2014-2025: Stigende
1987-2025: Stigende
Sensommer12.988 (2025)Ukendt
Midvinter38.233 (2020)
31.097 (2023) 
2014-2025: Stigende
1987-2025: Stigende

De største antal af krikænder forekommer om efteråret, hvor arten har været talt årligt fra 2004-2025, bortset fra i 2017, 2019 og 2021. Endvidere er arten optalt regelmæssigt ved midvinter siden 1968 og årligt i perioden 1987-2025. I 2024 og 2025 blev der talt henholdsvis 87.262 og 74.051 krikænder i oktober. Ved de sidste to midvintertællinger blev der talt henholdsvis 38.233 fugle i 2020 og 31.097 i 2023, der er de hidtil højeste antal registeret. 

Bestanden blev også opgjort i fældeperioden, hvor 12.988 fugle taltes. 

Både tællingerne og indeksberegningerne indikerer en overordnet set stigende bestand, både som rastende om efteråret og som overvintrende. 

Om arten

Krikand er en talrig og udbredt trækgæst, der forekommer i størst antal i Danmark fra september til midten af oktober (Christensen m.fl. 2022). De kommer til landet fra yngleområder i Fennoskandien og det nordvestlige Rusland (Bønløkke m.fl. 2006). Små antal af krikænder kan, når trækket kulminerer, træffes selv i meget små vandhuller, men store tusindtallige flokke findes især ved fjorde og lavvandede kyster, som rummer større arealer med enge og sumpe.

Krikand findes i træktiden ved de fleste egnede lokaliteter. De vigtigste rastepladser ligger ved de vest- og nordjyske fjorde og lagunesøer, ved Ulvshale-Nyord på Møn samt ved fjorde og nor på Sydsjælland.

Bestanden af overvintrende krikænder i Nordvesteuropa er senest blevet opgjort til 670.000 fugle med et 1 %-bestandskriterie på 6.700 fugle, og med en stigende bestandsudvikling (Wetlands International 2026). 

Krikand er jagtbar og som alle svømmeænder i Danmark følsom overfor forstyrrelser forårsaget af jagt. Arten er i den forbindelse blevet begunstiget af de mange nye reservater, der blev etableret fra 1989 til 2000. Se uddybning heraf under pibeand.

Det årlige jagtudbytte de seneste seks jagtsæsoner 2018/19-2023/24 har i gennemsnit været 93.447 fugle (Min.: 67.721, Maks.: 108.187) (Vildtudbyttestatistikken). Der er betydelige år-til-år variationer, og det årlige udbytte har været stigende siden 1995 (Madsen m.fl. 2021, opdateret). Set i et længere perspektiv var udbyttet jf. vildtudbyttestatistikken dog faldende fra 1980'erne til 1995. Det er ikke her vurderet om stigningen i rastefuglebestanden eller i jagtudbyttet de senere år er størst.  

Overvågningsmetoder

Krikand er i perioden 2024-25 overvåget ved to reducerede midvintertællinger og to oktobertællinger samt ved fældefugletællingen i sensommeren 2025.  

Landsdækkende tællinger er senest udført i 2020 og 2023, hvor kort over undersøgelsesområderne kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der også er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Alle tal fra midvintertællingernes indekslokaliteter indrapporteres til Wetlands International og benyttes til vurdering af udviklingen for artens flyway-bestand. 

Den primære optælling for krikænder er en næsten landsdækkende optælling i første halvdel af oktober, som er udført årligt fra 2004-2016. I NOVANA-programmet 2017-2021 overvågedes arten hvert andet år i oktober (lige år), men i det nuværende program overvåges den igen årligt i oktober, og blev således talt i både 2024 og 2025. Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne, når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi fuglene trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne bl.a. til overvågning af arten i fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget.

Optællingerne i oktober udføres i ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, herunder alle fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for en eller flere svømmeandearter. Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større naturgenopretningsområder. Blandt disse benyttes 54 udvalgte områder, hvorfra der findes data helt tilbage til dele af 1980'erne og 1990'erne, til beregning af årlige bestandsindeks.

Krikand er endvidere for første gang overvåget ved den landsdækkende fældefugletælling i 2025. Et kort over dækningen på tællingen kan findes via linket hér. 

Midvinter- og fældefugletællingerne af krikand udføres især fra land og ved totaltællinger foretaget fra fly. Mindre antal registreres også ved transekttællinger fra fly. 

I oktober optælles hovedparten af områderne fra land. Der foretages dog, hvis vejrlig og andre forhold tillader det, flytællinger i Vadehavet og det Sydfynske Øhav samt evt. ved Lolland og Læsø. Især Vadehavet kan ikke altid tælles, da tælling fra fly her fordrer både ideelle vejrforhold og tdievand. På Saltholm, der tælles fra land, hvilket forudsætter gode sejladsforhold, accepteres et bredere tidsvindue for optælling, netop pga. dette. I 2024 blev øen således optalt 10. november og i 2025 den 28. september.   

Til denne rapport er der, for at beregne landstotaler for både midvinter 2020 og 2023 samt oktober 2024 og 2025, suppleret med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke er dækket af NOVANA-tællerne.

Resultater

Der blev registreret 38.233 krikænder på den landsdækkende midvintertælling i 2020 og 31.097 i 2023, hvilket er de to højeste antal truffet i et år med landsdækkende midvintertællinger (Tabel 1). Arten kan om vinteren ses over det meste af landet, og blev både i 2020 og 2023 set i større antal på mange lokaliteter jævnt fordelt i landet (Figur 1 og).  

Bestandsindekset for midvinter har været markant stigende de seneste år (Figur 3). Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende stigende i både den lange periode fra 1987-2025, og den korte periode fra 2014-2025. 

Bestanden af krikænder blev også opgjort ved fældefugletællingen, hvor i alt 12.988 fugle blev talt (Figur 4). Der var forekomster af mere end 1.000 fugle i tre fuglebeskyttelsesområder, med 1.846 fugle i Vadehavet (F57), 1.284 i Ringkøbing Fjord (F43) og 1.104 ved Saltholm (F110). 

Ved oktobertællingerne af svømmeænder blev der optalt 87.262 krikænder i 2024 (Figur 5) og 74.051 i 2025 (Figur 6). Arten forekom i de to efterår i antal, der overstiger det internationale 1 %-bestandskriterie i to fuglebeskyttelsesområder, henholdsvis Vadehavet (F57) med 20.658 fugle i 2024 og 12.307 i 2025 samt Ulvedybet-Nibe-Gjøl Bredninger (F1) med 14.170 fugle i 2024. Arten var i øvrigt jævnt fordelt i landet med tusindtallige flokke på ganske mange lokaliteter (Figur 5 og 6).      

Bestandsindekset baseret på oktobertællingerne fra 54 lokaliteter med regelmæssige tællinger tilbage til 1987 har været jævnt stigende (Figur 7). Bestandens udvikling klassificeres ligesom for midvintertællingerne ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende stigende i både den lange periode 1987-2025 og den korte 2014-2025.  

Udvikling i antal og udbredelse

Det samlede antal af krikænder ved oktobertællingen i 2024 er det højeste antal, der er registreret siden 2004, jf. de faktisk opgjorte antal. Det er dog først fra 2020 og frem, der er foretaget opgørelser af egentlige landsbestande, ved supplering med DOFbasedata. Før 2020 blev bestanden opgjort ud fra omkring 120 faste optællingsområder. Indeks antyder at tidligere år også har haft høje antal, men de senere års høje værdier afspejler desuagtet, at bestanden af krikænder, der raster i Danmark om efteråret, er stigende. 

Der er betydelige år-til-år variationer i antallet som ses om efteråret i Danmark, der bl.a. påvirkes af sommerens ynglesucces, hvilket er påvist både for Vadehavet og Ringkøbing Fjord (Laursen & Frikke 2006, Meltofte & Clausen 2011). 

Antallet af overvintrende krikænder er stærkt afhængigt af vinterens hårdhed, med lavere antal i kolde vintre og højere i mildere år. Den markant stigende overvintrende bestand afspejler formentlig især den forøgede hyppighed af milde vintre. Det betydeligt lavere midvinterindeks i 2024 sammenlignet med 2023 og 2025 afspejler netop, at denne vinter var noget koldere end de to omkringliggende.  

Referencer

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.

Krikand / Foto: Peter Bundgaard ©

Figur 1. Fordeling af krikænder optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2020. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 2. Fordeling af krikænder optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2023. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 3. Udvikling i bestandsindeks for krikand ved midvinter fra 1987 til 2023, baseret på optællinger i indeksområderne. Indeks er sat til 100 i 1994. Den underliggende analyse af antal og bestandsudvikling (trend) for arten kan ses via dette link.

Figur 4. Fordeling af krikænder optalt ved den landsdækkende fældefugletælling i 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 5. Fordeling af krikænder optalt ved den landsdækkende oktobertælling i 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 6. Fordeling af krikænder optalt ved den landsdækkende oktobertælling i 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 7. Udvikling i bestandsindeks for krikand i oktober 1987-2025 optalt i 56 områder (især reservater), hvorfra der foreligger tidsserier fra mange af årene før NOVANA programmets opstart i 2004. Indeks er sat til 100 i 1994. Den underliggende analyse af antal og bestandsudvikling (trend) for arten kan ses via dette link.

ÅrAntal
1968146
1969300
197025*
1971500
1973500
198757
19882.073
19892.269
19914.735
19923.765
20001.919
20042.069
200814.647
20132.382
20164.091
202038.233
202331.097

Tabel 1. Antal af krikænder optalt ved de 17 landsdækkende midvintertællinger gennemført i perioden 1968 til 2023. 25* angiver at der blev afrapporteret en landstotal på 1-49 fugle.