Knopsvane er i vinterhalvåret primært knyttet til lavvandede fjorde eller beskyttede vige med udbredt undervandsvegetation, hvor fuglene ofte ses i store flokke. Fældende svaner ses i juli-august typisk i de samme habitater som de overvintrende fugle, dog koncentreret i færre områder.

Knopsvane er talrig over hele landet, både som ynglestandfugl og som fælde- og vintergæst fra yngleområder i Østersøområdet, nordlige Tyskland og Holland (Bønløkke m.fl. 2006). Bestanden af knopsvaner i Nordvest- og Centraleuropa er senest blevet opgjort til 260.000-300.000 fugle, med et 1 %-kriterie på 2.800 fugle og med en stigende bestandsudvikling (Wetlands International 2026).

Knopsvaner er som andre andefugle, følsomme over for menneskelige forstyrrelser i deres fældeperiode. Under fældningen mister fuglene alle svingfjer samtidig, og er derfor ikke flyvedygtige i op til tre uger i juli og august. Øgede menneskelige aktiviteter på meget lavvandede områder, hvor knopsvaner fælder, kan således påvirke fuglenes antal i negativ retning (fx Clausen m.fl. 2020).

Knopsvanernes antal påvirkes negativt i fjordområder, hvor der er observeret eutrofieringsbetingede tilbagegange i udbredelse og tætheder af vandplanter. Dette er veldokumenteret fra Ringkøbing Fjord (Meltofte & Clausen 2011), Nissum Fjord (Clausen & Holm 2011), Nibe-Gjøl Bredninger (Balsby m.fl. 2017), Mariager Fjord (Fælled 2011) og Odense Fjord (Clausen m.fl. 2014). Der er dog i de senere år også eksempler på, at svanerne vender tilbage, hvis vegetationen genetableres. Dette er dokumenteret fra Nibe-Gjøl Bredninger (Balsby m.fl. 2017) og Ringkøbing Fjord, hvor der er set stigende antal af svaner de seneste år. Lokalt er der eksempler på, at knopsvaner omkommer ved kollision med højspændingsledninger.

Knopsvane er i perioden 2024-25 overvåget ved de årlige reducerede midvintertællinger, samt den landsdækkende fældefugletælling i 2025. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Et kort over dækningen på fældefugletællingen kan findes via linket hér.

Arten overvåges desuden på de landsdækkende midvinteroptællinger, der senest er gennemført i 2020 og 2023. Kort over dækningen på de to tællinger kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. 

Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Mindre antal er registreret i forbindelse med transekttællinger fra fly. Datagrundlaget suppleres med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt, dette dog primært i år med landsdækkende optælling af arten.

På de to senest gennemførte landsdækkende midvintertællinger, blev der registreret omkring 53.000 fugle i 2020 (Figur 1) og godt 63.000 fugle i 2023 (Figur 2). Den geografiske fordeling af fuglene på de to tællinger var meget lig den observerede ved tidligere midvintertællinger. Flest fugle blev optalt i fjorde og lavvandede områder på Øerne, hvor antal, der overstiger det internationale 1 %-bestandskriterie på 2.800 fugle, blev optalt i fire fuglebeskyttelsesområder i begge vintre, hvor antal fugle i 2020 nævnes først og 2023 sidst: Ulvshale-Nyord-Præstø Fjord (F89) 10.143 og 8.177, Smålandshavet nord for Lolland (F85) 4.585 og 7.313, Karrebæk-Dybsø-Avnø Fjorde (F81) 3.737 og 6.922 og Roskilde Fjord (F105) 3.029 og 4.165 (Figur 1 og 2). I Nakskov Fjord (F88) var der 4.558 fugle i 2023 (Figur 2). Uden for øerne fandtes de største antal med 2.522 fugle i Ringkøbing Fjord i 2020 og 1.154 fugle i udmundingen af Mariager Fjord i 2023  (Figur 1 og 2). 

På den landsdækkende fældefugletælling i sommeren 2025 blev der i alt registreret 74.872 fugle (Figur 3). Fordelingen var meget lig fordelingen fra fældefugletællingen gennemført i 2018 (jf. Nielsen m.fl. 2024). Flest fugle blev registreret i den sydøstlige del af landet, med koncentrationer på over 2.800 fugle i fem fuglebeskyttelsesområder, med 12.503 fugle i Smålandshavet nord for Lolland (F85), 11.225 i Hyllekrog-Rødsand området syd for Lolland (F83), 10.450 ved Ulvshale-Nyord-Præstø Fjord (F89), 5.888 i det Sydfynske Øhav (F71) samt 3.624 i Karrebæk-Dybsø og Avnø Fjorde (F81). Eneste lokalitet med internationalt betydende antal udenfor Sydøstdanmark var 4.200 fugle i Ringkøbing Fjord (F43). Det fremgår af sum-kortet, der linkes til under Figur 3.

Bestandsindekset for midvintrene 2024 og 2025 var marginalt lavere end i de forudgående år (Figur 4). Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende faldende i den lange periode 1987-2025, men stabil i den korte 12-årige periode 2014-2025.

Udvikling i antal og udbredelse

Stigningen i antal mellem midvintertællingerne i 2020 og 2023 skyldes formentlig en kombination af vinterens hårdhed, årlige fluktuationer og dækningen. Antallet har således ligget på 50-70.000 fugle siden starten af 1990'erne (Tabel 1). 

Set i det lange perspektiv indikerer resultaterne af de landsdækkende optællinger ved midvinter, såvel som indeks, at bestanden af overvintrende knopsvaner i Danmark har været stabil over en mere end 50-årig periode (Tabel 1, Figur 4). De lavere antal og lave indeks i midten af 1980’erne afspejler, at der var fem isvintre fra 1978/79 til 1986/87. Det er velkendt, at dødeligheden blandt svanerne er høj i sådanne vintre (fx Andersen-Harild 1981, Bacon & Andersen-Harild 1989), hvilket givetvis påvirkede den samlede bestandsstørrelse i midt-1980'erne. De senere års lavere totalantal i år med landsdækkende tællinger kan ikke på samme måde tilskrives isvintre, men skyldes dels at et stigende antal af svaner, grundet de hyppigere milde vintre, overvintrer længere inde i Østersøen, hvor fx bestanden i Sverige er blevet opgjort til 7.300 i 1971, 31.000 i 2004 og 52.000 i 2015 (Nilsson & Haas 2016), og det nationale indeks for overvintrende knopsvaner er mere end firedoblet fra 1971 til 2025 (Green m.fl. 2026). 

Antallet af knopsvaner fra sommeren 2018 og 2025 er de hidtil højeste antal registeret i fældeperioden (Tabel 2). Antallet af fældende knopsvaner i Danmark er næsten tredoblet siden 1968, hvor den første tælling blev foretaget i fældeperioden. Stigningen de seneste år er givetvis ikke helt så stor, som tallene indikerer, da der var en meget god dækning i begge de to senest gennemførte fældefugletællinger i 2018 og 2025. Set i det lange perspektiv er der dog ingen tvivl om, at stadigt flere knopsvaner fælder i de danske farvande.