En række arter er ikke omfattet af NOVANA-programmets trækfugleovervågning, men skal stadig indrapporteres til EU ved Artikel 12-afrapporteringen hvert sjette år. For alle nedenstående arter drejer det sig om antal individer ved midvinter. Den overvintrende bestand af vibe opgøres kun i forbindelse med de landsdækkende midvinteroptællinger, der foretages hver tredje vinter. Arten er således ikke overvåget i perioden 2024-25.  

Arten er marin om vinteren, hvorfor den kun ses uregelmæssigt fra land med de fleste observationer langs Jyllands vestkyst og i de senere år også nord for Sjælland. Det er dog kendt, at arten også overvintrer fåtalligt i farvandet nord for Anholt, hvorfra der dog ikke foreligger en egentlig opgørelse af totale antal. Arten ses desuden i antal >50 fugle nordtrækkende ved Skagen i det sene forår og det må formodes, at en del af disse fugle overvintrer i dansk farvand, bl.a. nord for Anholt, som beskrevet ovenfor. 

Arten afrapporteres på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal rastende individer rapporteret per lokalitet i januar måned, hvor kun de mest oplagte gengangere er frasorteret. Individer rapporteret som trækkende er frasorteret. 

I januar blev der i 2024 blev der registreret 3 fugle og i 2025 4 fugle. Det faktiske antal fugle er dog nok noget højere, og er i denne rapportering vurderet til 25-100 fugle. Antallet registreret fra land varierer fra år til år, men desuagtet vurderes bestanden, som værende sandsynligvis stabil. 

En uregelmæssig ynglefugl i Danmark. I Atlas 3 undersøgelsen fra 2014-2017 blev der registreret ét sandsynligt og tre mulige ynglefund, men ingen sikre ynglefund (Vikstrøm og Moshøj 2020). Arten har i hele NOVANA-perioden 2004-2023 været en meget uregelmæssig ynglefugl (0-1 par per år). Ser man på langtidsudviklingen siden 1980 har antallet af ynglepar været 0-2 par (Grell 1998). Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark.

Arten afrapporteres på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned, hvor kun de mest oplagte gengangere er frasorteret. Arten overvintrer i de største antal på havet, hvor den kan være svær at registrere. Den overses således let på optællinger foretaget fra fly, men også på landoptællinger hvis fuglene ligger langt fra kysten. Den faktiske vinterbestand er ukendt, men der registreres årligt mellem 100-250 fugle (Christensen m.fl. 2022), hvilket må formodes at være under den faktiske overvintrende bestand. Der blev ikke gennemført landsdækkende midvintertællinger i hverken 2024 eller 2025, hvorfor der ikke var fuld dækning af de marine områder fra flytællinger. Arten registreres som nævnt dog også kun i ringe grad fra optællinger fra fly. 

Der blev i alt registreret 36 og 58 fugle i henholdsvis 2024 og 2025. Den geografiske fordeling var ikke nævneværdigt forskellig de to år og adskilte sig heller ikke fra tidligere gennemførte tællinger. På begge tællinger var der som vanligt flest i den sydøstlige del af Danmark, men der var også faste forekomster nord for Sjælland, i farvandet omkring Als, omkring Bornholm, i Lillebælt og Aalborg Bugt. 

I perioden 2020-2025 er der registreret mellem 36 og 143-162 fugle. Det må formodes, at de årlige variationer i antal i januar måned til dels skyldes observationsbetingelser, hvor flest fugle registreres i perioder med stille vejr. Den samlede overvintrende bestand vurderes stadig til 100-250 fugle, hvilket formentlig er lavere end det faktiske antal overvintrende fugle.

Arten yngler fåtalligt i Danmark og dette nærmest udelukkende på en enkelt lokalitet (Maribosøerne), men træffes af og til også ynglende på andre nærtliggende lokaliteter, bl.a. Nakskov Fjord (Christensen & Christophersen 2023).

Arten afrapporteres i nærværende rapport for anden gang under NOVANA programmet. Arten blev første gang afrapporteret i forbindelse med Artikel 12 afrapporteringen til EU i 2025 (Fredshavn m.fl. 2025). Antallet afrapporteres på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned, hvor kun de mest oplagte gengangere er frasorteret.

Arten træffes om vinteren stort set udelukkende i Maribosøerne. I 2024 blev arten dog truffet på hele seks lokaliteter væk fra Maribosøerne og sammenlagt blev der registreret 9 individer. I 2025 blev der registreret tre fugle ved Maribosøerne, som de eneste i landet.

Dværgfalk yngler ikke i Danmark, men observeres som en forholdsvis almindelig trækgæst forår og efterår og som en fåtallig vintergæst. Artens nærmeste yngleområder er i de skandinaviske fjelde. Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark. 

Arten afrapporteres på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned. Det kan ikke udelukkes, at datamaterialet indeholder gengangere, da flere af lokaliteterne, hvor arten er registreret, ligger i umiddelbar nærhed af hinanden. Arten overses dog nok i nogen grad, hvorfor de nedenfor rapporterede årstotaler stadig anses for at være konservative.

Antallet af overvintrende fugle var i samme størrelsesorden i både 2024 (35) og 2025 (39) og det registrerede antal fugle har i perioden 2020-2025 ligget forholdsvis stabilt mellem 35-46 fugle. Jørgensen (1990) estimerede den overvintrende bestand til omkring 100 fugle, hvilket baseret på opgørelserne i perioden og det faktum, at arten er svær at overvåge, stadig vurderes at være realistisk for den samlede overvintrende bestand. Flest fugle registreres langs vestkysten af Jylland. 

Arten afrapporteres på baggrund af data indsamlet ved de landsdækkende midvintertællinger (senest i 2023), der gennemføres hvert tredje år, samt et udtræk fra DOFbasen. Summen af overvintrende fugle afhænger af vinterens hårdhed. Arten forekommer i de højeste antal i efteråret (Meltofte 1993).

På de to landsdækkende midvintertællinger i 2020 og 2023 blev der i alt registreret henholdsvis 15.096 fugle og 6.500 fugle, hvilket er mange flere end på tællingen i 2016, hvor der blev registreret 393 fugle. De høje antal skyldes for begge år en mild vinter. 

Enkeltbekkasin yngler ikke i Danmark, men observeres som en forholdsvis almindelig trækgæst forår og efterår og som en fåtallig vintergæst. Artens nærmeste yngleområder er i de skandinaviske fjelde. Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark.

Arten afrapporteres på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned, hvilket på baggrund af artens meget skjulte levevis må formodes at være et groft underestimat. Meget åbenlyse gengangere er frasorteret. Arten registreres om vinteren primært på våde enge. I perioder med kulde koncentreres fuglene ofte ved åbent vand, som f.eks. kildevæld og bredder af vandløb. 

Der blev i 2025 i alt registreret 37 forskellige fugle og i 2024 19 fugle. I perioden 2020-2025 er der årligt registreret mellem 19 og 99 fugle i januar måned. De registrerede antal i 2024 og 2025 var således i den lave ende. Antallet af registrerede enkeltbekkasiner i januar måned hænger primært sammen med, hvor stor en indsats, der er gjort for at eftersøge arten. Det formodes også, at vinterens hårdhed i nogen grad influerer på antallet af overvintrende fugle. Arten lever som beskrevet ovenfor meget skjult og registreres stort set udelukkende, når den jages op. Pedersen (1991) estimerede en overvintrende bestand på 10.000-20.000 fugle. Bestanden af overvintrende enkeltbekkasiner er meget forsigtigt vurderet til at være 100-10.000 fugle, da det vurderes, at de registrerede antal kun i meget ringe grad afspejler det reelle antal overvintrende fugle. Vurderingen er således behæftet med meget stor usikkerhed. 

Gråmåge yngler ikke i Danmark og har sine nærmeste ynglepladser på Island. Arten er en fåtallig gæst her i landet. Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark. 

Arten afrapporteres på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned. Åbenlyse gengangere er forsøgt frasorteret.

Arten var igen i 2024 og 2025 forholdsvis fåtallig i januar måned med henholdsvis 9 og 6 fugle. Alle fuglene blev set i Vest - og Nordjylland med de fleste som vanligt fra strækningen mellem Blåvand og Skagen, især i strækningens større havne.  

Hvidvinget måge yngler ikke i Danmark og har sine nærmeste ynglepladser på Grønland. Arten er en forholdsvis sjælden gæst her i landet, men kan i nogle år forekomme i højere antal. Der er ingen kendte trusler for arten i Danmark. 

Arten afrapporteres på baggrund af data indsamlet ved de årlige midvintertællinger samt et udtræk fra DOFbasen. Summen er det maksimale antal individer rapporteret per lokalitet i januar måned. Åbenlyse gengangere er forsøgt frasorteret.

I 2024 blev 6 fugle observeret med en i Skagen, to i Hirtshals og tre i Hanstholm, mens der i 2025 udelukkende var fugle Hanstholm (4). Arten kan i nogle år forekomme i store antal (bl.a. i 2012, Christensen m.fl. 2022), men typisk er den udelukkende en fåtallig vintergæst. 2024 og 2025 var således normale år.