Aarhus Universitets segl

Pibeand

Mareca penelope

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteTidspunktBestandBestandsudvikling
TrækfuglBilag IIA og Artikel 4.2 udpegetLivskraftig (LC)Oktober370.279 (2024)
334.100 (2025)
2014-2025: Stigende
1987-2025: Stigende
Midvinter105.159 (2020)
169.481 (2023)
2014-2025: Stigende
1987-2025: Stigende

De største antal af pibeænder forekommer om efteråret, hvor arten har været talt årligt i perioden 2004-2025, bortset fra i 2017, 2019 og 2021. Endvidere er arten optalt regelmæssigt ved midvinter siden 1968 og årligt i perioden 1987-2025. I rapportperioden 2024-2025 er den samlede nationale bestand i oktober opgjort til henholdvis 370.279 fugle i 2024 og 334.100 fugle i 2025. Ved de sidste to landsdækkede midvintertællinger blev der talt henholdsvis 105.159 fugle i 2020 og 169.481 i 2023, hvilket er de hidtil højeste antal registeret om vinteren. I 2024-2025 er arten ved midvinter overvåget i indeksområderne. 

Både tællingerne og indeksberegningerne indikerer en overordnet set stigende bestand, både som rastende om efteråret og som overvintrende. Den samlede nationale bestand er således opretholdt på trods af perioder med vigende antal i eutrofe fjorde. Dette skyldes at der på andre lokaliteter er set betydelige fremgange i antal siden 1980’erne, især som en respons på de mange nye reservater, der blev etableret fra 1989 til 2000 (Clausen m.fl. 2013a, 2014).

Om arten

Pibeand er en almindelig og vidt udbredt trækgæst, der forekommer i størst antal i Danmark fra slutningen af september til slutningen af oktober (Christensen m.fl. 2022). De kommer til landet fra yngleområder i Fennoskandien og det nordvestlige Rusland (Bønløkke m.fl. 2006). Fuglene lever af plantemateriale, som de finder på lavt vand eller på strandenge. Arten forekommer også, omend i mindre antal, ved søer med bundplanter og omkransende ferske engarealer.

Pibeand findes i træktiden ved de fleste egnede lokaliteter. Vadehavet er Danmarks vigtigste rasteplads, men andre vigtige lokaliteter findes i Jylland ved de vestjyske fjorde, i Vejlerne og i Limfjorden. På Øerne var Ulvshale-Nyord den vigtigste rasteplads i 1990’erne og 2000’erne (Clausen m.fl. 2014), men forekomsterne har af ukendte årsager været lavere dér i 2010'erne (Clausen m.fl. 2019). Se dog observationerne fra 2024-2025, der omtales nedenfor.   

Bestanden af overvintrende pibeænder i Nordvesteuropa er estimeret til 1,3–1,6 mio. fugle med et 1 %-kriterie på 14.000 fugle, og har iflg. den seneste vurdering en stigende bestandsudvikling (Wetlands International 2026). 

Pibeand reagerer i lighed med knop- og pibesvane samt blishøne på situationer, hvor bundvegetationen forsvinder som følge af eutrofiering - og reduceres i antal som følge heraf. Det er dokumenteret fra Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Nibe-Gjøl Bredninger, Mariager Fjord og Egensedybet i Odense Fjord. Se uddybninger af denne problemstilling samt referencer under knopsvane og blishøne. Artens tilbagegang er dog som regel mindre udtalt end for de andre arter, bl.a. fordi pibeænderne kan skifte til at fouragere på ferske enge og strandenge både om dagen og natten. 

Alle svømmeænder i Danmark er jagtbare og følsomme overfor forstyrrelser forårsaget af jagt. Det var således denne gruppe af arter, der responderede mest entydigt på reservatforsøgene ved Nibe-Gjøl Bredninger og Ulvshale-Nyord (Madsen m.fl. 1995, Madsen 1998) og på etableringen af de mange nye reservater ("jagtfrie kerneområder") fra 1989 til 2000. Det samlede reservatnetværk har således bevirket, at langt højere antal af svømmeænder, herunder også pibeænder, forekommer om efteråret i Danmark i dag end tilbage i 1970'erne og 1980'erne (Clausen m.fl. 2013a).

Det årlige jagtudbytte de seneste seks jagtsæsoner 2018/19-2023/24 har i gennemsnit været på 45.998 fugle (Min.:39.604, Maks.: 58.945) (Vildtudbyttestatistikken). Der er betydelige år-til-år variationer, men ingen hverken opad- eller nedadgående tendens, så udbyttet må betragtes som stabilt. Da den rastende bestand af pibeænder i en længere årrække har været stigende, bl.a. pga. den nævnte forbedrede reservatforvaltning, og jagtudbyttet er stabilt, er den jagtlige udnyttelse af arten i Danmark blevet mere bæredygtig.

Overvågningsmetoder

Pibeand er i perioden 2024-25 overvåget ved to reducerede midvintertællinger samt to oktobertællinger. 

Landsdækkende tællinger er senest udført i 2020 og 2023, hvor kort over undersøgelsesområderne kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der også er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Alle tal fra midvintertællingernes indekslokaliteter indrapporteres til Wetlands International og benyttes til vurdering af udviklingen for artens flyway-bestand. 

Den primære optælling for pibeænder er en næsten landsdækkende optælling i første halvdel af oktober, der er udført årligt fra 2004-2016. I NOVANA-programmet 2017-2021 overvågedes arten hvert andet år i oktober (lige år), men i det nuværende program overvåges den igen årligt i oktober, og blev således talt i både 2024 og 2025. Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne, når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi fuglene trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne bl.a. til overvågning af arten i fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget.

Optællingerne i oktober udføres i ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, herunder alle fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for en eller flere svømmeandearter. Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større naturgenopretningsområder. Blandt disse benyttes 54 udvalgte områder, hvorfra der findes data helt tilbage til 1980'erne og 1990'erne, til beregning af årlige bestandsindeks. 

Midvintertællingerne af pibeand udføres især fra land og ved totaltællinger foretaget fra fly. Mindre antal registreres også ved transekttællinger fra fly. 

I oktober optælles hovedparten af områderne fra land. Der foretages dog, hvis vejrlig og andre forhold tillader det, flytællinger i Vadehavet og det Sydfynske Øhav samt evt. ved Lolland og Læsø. Især Vadehavet kan ikke altid tælles, da tælling fra fly her fordrer både ideelle vejrforhold og tdievand. På Saltholm, der tælles fra land, hvilket forudsætter gode sejladsforhold, accepteres et bredere tidsvindue for optælling, netop pga. dette. I 2024 blev øen således optalt 10. november og i 2025 den 28. september.  

Arten er også overvåget ved fældefugletællingen i sensommeren 2025, men forekom dog kun i beskedne antal (se Resultater).

Til denne rapport er der, for at beregne landstotaler for både midvinter 2020 og 2023 samt oktober 2024 og 2025, suppleret med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke er dækket af NOVANA-tællerne.

Resultater

Der blev registreret 105.159 pibeænder på den landsdækkende optælling ved midvinter i 2020 (Figur 1) og 169.481 i 2023 (Figur 2). Det er henholdsvis den næsthøjeste og højeste forekomst registreret ved en midvintertælling fra 1968 til i dag (Tabel 1). Bestandsstigningen afspejler både en generelt god dækning af lokaliteter, hvor arten forekommer, de milde vintre de to år samt artens generlle bestandsudvikling i Nordvesteuropa. Arten kan om vinteren ses over det meste af landet, men dog med langt hovedparten i Vadehavet og i flere af landets større reservatområder som fx ved Ulvedybet og Nibe-Gjøl Bredninger, i det Sydfynske Øhav og Roskilde Fjord samt på Saltholm (Figur 1 og 2).   

Bestandsindekset for midvinter har været markant stigende de seneste år, hvor den overvintrende bestand er firedoblet siden 1987 (Figur 3). Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende stigende i såvel den lange periode fra 1987-2025, som i den korte fra 2014-2025. Det noget lavere indeks i 2024 sammenlignet med 2023 og 2025 skyldes den koldere vinter og udbredt isdække under tællingen i 2024. 

Der blev indrapporteret 660 fældende pibeænder af DCE's faste tællere ved fældefugletællingen, og yderligere 39 fugle var indrapporteret til DOFbasen, i alt 699 fugle. Artens forekomst som fældefugl er ikke bearbejdet yderligere. 

Ved oktobertællingerne af svømmeænder blev der optalt 370.279 pibeænder i 2024 (Figur 4) og 334.100 i 2025 (Figur 5). Her skal det dog bemærkes, at Sydfynske Øhav og Læsø-området, der tælles fra fly, kun blev talt i 2024.

Arten forekom i begge efterår i størst antal i Vadehavet inkl. marskområderne (Ramsarområde R27) med 100.603 fugle talt fra land i 2024 og 90.569 i 2025. Udenfor Vadehavet noteredes de største antal (> 1 %-kriteriet på 14.000 fugle) i flg. fuglebeskyttelsesområder: i 2024 Ringkøbing Fjord (F43) 37.911, Ulvshale-Nyord-Præstø Fjord (F89) 22.159, Agger Tange (F23) 16.668, Mariager m.v. (F15) 16.599 og Ulvedybet-Nibe-Gjøl Bredninger (F1) 14.865 (Figur 4); i 2025 Ringkøbing Fjord (F43) 55.665, Saltholm (F110) 15.900 og Ulvshale-Nyord-Præstø Fjord (F89) 15.002 (Figur 5). 

Bestandsindekset baseret på oktobertællingerne fra 54 lokaliteter med regelmæssige tællinger tilbage til 1987 har været jævnt stigende (Figur 6). Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende stigende i såvel den lange periode fra 1987-2025, som den korte fra 2014-2025 (Figur 6).  

Udvikling i antal og udbredelse

Det samlede antal pibeænder optalt ved de seneste oktobertællinger fra 2024 og 2025, hvor der samtidigt er suppleret med data fra DOFbasen for at opnå landsdækkende antal, er markant højere end tællingerne i de forudgående år - og forekomsten i 2024 formentlig den største af arten nogensinde i Danmark. 

En væsentlig forklaring på den positive udvikling er, at vegetationen for alvor er kommet tilbage i Ringkøbing Fjord og pibeænderne responderer på dette. Faktisk blev der i 2024 udover ovennævnte antal også talt 10.055 fugle i den nordlige del af fjorden, udenfor fuglebeskyttelsesområdet (her var kun 1.150 fugle i 2025, hvor de fleste var i fuglebeskyttelsesområdet). Ligeledes var der en rekordforekomst ved Mariager Fjord i 2024. Her viser nye kortlægninger af bundvegetationen i 2025 (P. Clausen (DCE) & L.T. Nielsen (DHI) upubl. data) også, at der er fremgang i planteudbredelsen sammenlignet med den kortlægning som Fælled (2011) lavede i 2010. Der blev også set større antal af pibeænder i i fjorden i 2025. Antallene ved Ulvshale-Nyord-Præstø Fjord er også forholdsvis høje sammenlignet med de umiddelbart forudgående ti år.   

Før 2020 blev der kun opgjort antal fra omkring 120 lokaliteter, hvorfor tidligere års totaler ikke direkte kan sammenlignes med de seneste, men indeksberegningerne baseret på 60 områder indeholder alle de "store" lokaliteter, der alle er fuglebeskyttelsesområder, og næsten alle reservater udenfor Natura 2000-områderne, hvorfor indekset uden tvivl beskriver en reel udvikling med en stadigt stigende bestand af pibeænder om efteråret.

Antallet af overvintrende pibeænder er stærkt afhængigt af vinterens hårdhed, med lavere antal i kolde vintre og højere i mildere vintre. Udviklingen for midvinterbestanden viser samme udvikling som om efteråret, med generelt stigende bestande - givetvis især på grund af de stadigt hyppigere milde vintre. Det har bevirket at en stigende andel af den samlede bestand overvintrer her i landet. 

Referencer

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.

Pibeand
Foto: Rasmus Due Nielsen ©

Pibeand / Foto: Kevin Kuhlmann Clausen ©

Pibeænder sammen med knortegæs / Foto: Rasmus Due Nielsen ©

Figur 1. Fordeling af pibeænder optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2020. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 2. Fordeling af pibeænder optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2023. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 3. Udvikling i bestandsindeks for pibeand ved midvinter fra 1987 til 2025, baseret på optællinger i indeksområderne. Indeks er sat til 100 i 1994. Den underliggende analyse af antal og bestandsudvikling (trend) for arten kan ses via dette link.

Figur 4. Fordeling afpibeænder optalt i oktober 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 5. Fordeling af pibeænder optalt i oktober 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 6. Udvikling i bestandsindeks for pibeand i oktober 1987-2025 optalt i 56 områder (især reservater), hvorfra der foreligger tidsserier fra mange af årene før NOVANA programmets opstart i 2004. Indeks er sat til 100 i 1994. Den underliggende analyse af antal og bestandsudvikling (trend) for arten kan ses via dette link.

År Antal
1968 379
1969 4.100
1970 25*
1971 700
1973 3.000
1987 9
1988 10.860
1989 20.190
1991 24.236
1992 31.423
2000 28.707
2004 16.778
2008 62.076
2013 20.028
2016 29.249
2020 105.159
2023 169.481

Tabel 1. Antal af pibeænder optalt ved de 17 landsdækkende midvintertællinger gennemført i perioden 1968 til 2023. 25* angiver, at der blev afrapporteret en landstotal på 1-49 fugle.