Anser brachyrhynchus
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Tidspunkt | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|---|
| Trækfugl | Bilag IIB og Artikel 4.2-udpeget | Livskraftig (LC) | Midvinter | 15.911 (2024) 18.989 (2025) | 2014-2025: Fluktuerende/Stabil 1987-2025: Stigende/Fluktuerende |
| Forår | 15.541 (marts 2024) | ||||
| Efterår | 52.014 (november 2025) |
Antallet af kortnæbbede gæs talt ved midvinter i 2024 og 2025 var hhv. 15.911 og 18.989 fugle. Martstællingen i 2024 registrerede 15.541 individer, mens novembertællingen i 2025 nåede 52.014 fugle. Selv om midvinterantallet set i et langsigtet perspektiv har været stigende i Danmark, har stor variation i antallene i de seneste år betydet, at trenden ikke længere er statistisk signifikant. Arten vurderes derfor som fluktuerende. Den kortsigtede trend indikerer ligeledes, at væksten i bestanden er fladet ud, sandsynligvis som følge af øget afskydning i forbindelse med en adaptiv forvaltningsplan for arten. Både den kort- og den langsigtede trend lider imidlertid under, at arten er svær at overvåge, da den ofte optræder i fourageringsområder i indlandet langt fra fuglebeskyttelsesområderne. Dækningsgraden kan derfor være svær at afgøre og kan påvirke det enkelte års estimater betydeligt.
Stigningen i nationale antal efter 2010 afspejler først og fremmest en øget brug af Danmark som overvintringsområde, og kun i begrænset omfang en stigning i den samlede bestandsstørrelse. Tendensen til et fald i midvintertællingerne de senere år afspejler formentlig delvist en manglende tælledækning af de store landbrugsarealer som potentielt benyttes af kortnæbbet gås, samt formentlig en stagnerende bestand på flyway-niveau. Set i lyset af tællingerne foretaget i regi af den adaptive forvaltningsplan for arten, er der formentlig tale om stagnering snarere end en tilbagegang i antal.
Kortnæbbet gås fouragerer i Danmark hovedsageligt på agerjorde, og i mindre omfang på enge, og overnatter på lavvandede kollektive rastepladser, særligt langs kysten. I de senere år er arten begyndt at foretage lange, daglige fourageringstogter ind i landet i jagten på højenergi føde. Andelen, der overvintrer i Danmark, er steget markant efter 2010, da et stigende antal dropper trækket længere mod Syd til Holland og Belgien (Clausen m.fl. 2018).
Kortnæbbet gås yngler hovedsageligt på Svalbard, og trækker gennem Norge til overvintringspladserne i Nordvesteuropa - særligt Danmark, Holland og Belgien. Her i landet var forekomsten tidligere begrænset til den jyske vestkyst, men nu optræder den som udbredt træk- og vintergæst i store flokke i både Nord-, Vest- og Sønderjylland. Den er også stigende i sin forekomst i resten af landet, om end i noget mindre antal (Heldbjerg m.fl. 2025). I de senere år er desuden etableret en ynglebestand på øen Novaja Zemlja i det nordlige Rusland, hvorfra fuglene trækker ned over Finland og Sverige til det østlige Danmark, hvorfor arten i stigende grad også registreres i Sydøstdanmark på Lolland og Falster. (Madsen m.fl. 2023). Den samlede internationale bestand er i maj 2025 vurderet til ca. 78.700 fugle (Sørensen m.fl. 2025).
Alle jagtbare arter af gæs vurderes at være følsomme overfor forstyrrelser fra jagt, men denne problemstilling er i dag i vidt omfang tilgodeset gennem reservatnetværket (se uddybning under grågås). Kortnæbbet gås har igennem årtier været stigende i antal i Vesteuropa og herunder også i Danmark, og arten er genstand for en stor jagtlig udnyttelse (Clausen m.fl. 2017). De seneste år er jagttiden vurderet årligt som led i den adaptive forvaltningsplan for arten (Madsen m.fl. 2016, Madsen m.fl. 2017), og det årlige udbytte har de seneste 3 år ligget mellem 6.000-7.000 individer.
Kortnæbbet gås overvåges årligt gennem de landsdækkende midvintertællinger i midten af januar, og hvert andet år ved optællinger i marts (siden 2004) og november (siden 2017). Marts-tællingen var tidligere årlig, men er siden revisionen af overvågningsprogrammet i 2017 kun gennemført hvert andet år.
Alle optællingerne gennemføres af et netværk af observatører på kendte rastepladser for arten. Ved midvintertællingen i januar tælles kortnæbbet gås på lige fod med andre gæs, ved målrettede landbaserede optællinger af engområder og agerjorde i indlandet, samt, i mindre grad, som totaltællinger af fugle ved ind- og udflyvning fra traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser. Optællingerne af kortnæbbet gås i marts og november er nationale tællinger, som sigter mod at overvåge arten i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i udpegningsgrundlagene. Alle optællinger afrapporteres til Wetlands International, og danner baggrund for de løbende vurderinger af størrelsen af den samlede internationale flyway-bestand af kortnæbbet gås.
Som følge af en stor aktionsradius, og fourageringstogter langt ind i landet fra de kystnære rastepladser, ligger tællingerne i NOVANA-regi lavere end de, der udføres i forbindelse med forvaltningsplanen for arten, hvor gæssene konsekvent tælles under udflyvning fra kendte og vigtige rastepladser. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter uden dækning ved den pågældende tælling.
Ved midvintertællingerne i 2024 og 2025 var antallet af optalte kortnæbbede gæs hhv. 15.911 og 18.989 fugle (Figur 1, Figur 2). Hovedparten af de kortnæbbede gæs registreredes ved midvinter omkring Limfjorden, langs den jyske vestkyst og i Vadehavsregionen, med små og sporadiske forekomster i resten af landet (Figur 1, Figur 2). Større forekomster i det centrale Sønderjylland afspejler formentlig fugle, der trækker helt fra overnatningspladserne på Vadehavskysten til attraktive marker 30-40 km inde i landet, hvilket tydeligt afspejler besværlighederne ved totaloptælling af arten.
Marts-tællingen i 2024 resulterede i 15.541 fugle (Figur 3), og næsten samtlige fugle blev observeret i det nordvestlige Jylland med hovedparten omkring Limfjorden og Ringkøbing Fjord, som er artens vigtigste områder i Danmark på denne årstid (Figur 3). Ved november-tællingen i 2025 optaltes 52.014 fugle, og de største forekomster fandtes omkring Limfjorden, Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og i Sønderjylland - hvor sidstnævnte er fugle som trækker ind i landet fra overnatning på Vadehavskysten (Figur 4). Til sammenligning blev der ved tællingen under den adaptive forvaltningsplan for kortnæbbet gås i november 2025 talt 75.714 fugle i Danmark (EGMP 2026) - altså betydeligt højere antal. Omkring 60% af disse observeredes i Vadehavsregionen.
År til år variationerne i både januar- og marts- og november-tællingerne kan være betydelige, som følge af variation i vinterens hårdhed, trækkets progression og afstand fra kysten til fuglenes vigtigste fourageringsområder et givent år. De fluktuerende antal ved midvinter de senere år indikerer, at dækningen ved denne tælling (som gennemføres med fokus på en lang række arter og ikke kun kortnæbbet gås) nogle år kan være mangelfuld. Dette skyldes særligt gæssenes brug af fourageringsområder spredt over store områder i indlandet, der ofte ikke dækkes af frivillige optællere ved midvinter. Den bedste dækning opnås derfor i år hvor flere observatører gennemfører udflyvnings-/overnatningstællinger, hvor gæssene er nemmere at observere.
På trods af at langt de fleste kortnæbbede gæs tælles som fouragerende på landbrugsarealer, der ofte ligger udenfor fuglebeskyttelsesområderne, optræder de i antal, der overstiger det internationale 1 %-bestandskriterie på en række lokaliteter især i det Nord- og Sydvestjyske (Figur 1, Figur 2, Figur 3). Ifm. overnatning er det givetvis nærmest hele bestanden, som opholder sig i fuglebeskyttelsesområder.
Antallet af kortnæbbede gæs har på lang sigt været stigende både i Danmark og for bestanden som helhed (Figur 5, Sørensen m.fl. 2025). På den korte bane har der de seneste år været tegn på en stabilisering af bestanden, som med al sandsynlighed kan relateres til en øget afskydning ifm. den adaptive forvaltningsplan for arten (Madsen m.fl. 2017). Den store fluktuation i de observerede antal betyder imidlertid, at hverken den kort- eller den langsigtede trend viser statistisk signifikante ændringer. De varierende antal kan i et vist omfang skyldes, at mange fugle fouragerer på agerjorde, uden for de traditionelt dækkede områder, hvor forekomsten er meget uforudsigelig grundet forskelle i fødetilgængelighed fra år til år. Den overvintrende bestand i Danmark er dog utvivlsomt stagneret de seneste år. Selv om en stor del af artens fouragering finder sted på landbrugsarealer uden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, spiller fuglebeskyttelsesområderne en væsentlig rolle for opretholdelsen af uforstyrrede overnatningspladser.
Antallet af fugle i marts-tællingen har de seneste år været en smule lavere end i perioden før 2018, men resultaterne er følsomme over for gæssenes valg af fourageringsområder på tælledatoerne, da de hovedsageligt tælles kystnært og i de fuglebeskyttelsesområder, der dækkes af NOVANA-programmet. November-tællingerne har generelt højere antal, men med kun fem gennemførte tællinger af arten for denne periode er det endnu for tidligt at regne på trends for disse.
Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.
Figur 1. Fordeling af kortnæbbede gæs optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.
Figur 2. Fordeling af kortnæbbede gæs optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.
Figur 3. Fordeling af kortnæbbede gæs optalt ved martstællingen 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.
Figur 4. Fordeling af kortnæbbede gæs optalt ved tællingen i november 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.