Bjergand forekommer primært i lukkede nor og beskyttede og uforstyrrede havområder, men træffes også i større søer. Fuglene raster øjensynligt om dagen for at tage på fourageringstogter om natten. Arten har et diverst fødevalg, der især består af små muslinger og snegle, men rejer, småfisk (guppier og hundestejler) og plantefrø indgår også i diæten (Madsen 1954).  

Arten yngler på Island, i Skandinaviens og Finlands bjergegne samt østover i det nordlige Rusland. Bjergand er en meget sjælden og uregelmæssig dansk ynglefugl, men overvintrer regelmæssigt på nogle få lokaliteter og spredt i den resterende del af landet. De overvintrende bjergænder forekommer overvejende i Kattegat, Bælterne, samt i Syd- og Sydøstdanmark. I den sydlige del af landet veksler fuglene ofte mellem ferske og marine områder. 

Antallet af bjergænder i Nordvesteuropa er ifølge det seneste bestandsestimat fra 2020 på 240.000-280.000 fugle, med et 1%-kriterie på 2.600 fugle og en stabil bestandsudvikling (Wetlands International 2026).

Bjergand er jagtbar, men dog med et begrænset udbytte i perioden 2012-2023 på mellem 164-707 fugle, og jagtudbyttet er faldet markant siden 1960'erne (Vildtudbyttestatistikken). Arten forekommer kun i større antal på et begrænset antal lokaliteter, hvorfor forstyrrelse må formodes at have en vis indflydelse på artens valg af rastepladser. Det må formodes, at arten i nogen grad også rammes af bifangst, som er vist fra andre lande (Marchowski et al. 2020, Marchowski 2022). Arten blev på den seneste europæiske rødlister noteret som værende i tilbagegang, men blev dog listet som Least Concern (LC) (Birdlife International 2021). Som nævnt ovenfor indikerer nyere data, at den negative bestandsudvikling er stoppet.

Bjergand er i perioden 2024-25 overvåget ved de årlige reducerede midvintertællinger. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Det er dog en art, der er tilnærmelsesvist fuldstændigt dækket fra de landbaserede tællinger og årlige flytællinger, der foretages i det nuværende NOVANA-program. Derfor er den til denne rapport behandlet som om der var tale om en egentlig landsdækkende tælling.

Arten overvåges desuden på de landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter, som senest er gennemført i 2020 og 2023. Kort over undersøgelsesområderne for de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. 

Arten er især optalt ved transekt- og totaltællinger foretaget fra fly, men også i mindre omfang ved optællinger foretaget fra land. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt. 

Der blev optalt henholdsvis 18.818 og 19.465 bjergænder i vintrene 2024 og 2025 (Figur 1 og 2), hvilket er noget højere end de antal, der blev registeret ved de seneste landsdækkende tællinger. Der blev også set mere end 20.000 fugle i vinteren 2022 (ikke endeligt bearbejdede data), men ellers skal man tilbage til 2013 for at finde tilsvarende antal (Tabel 1). De største forekomster var, som ved de seneste to landsdækkende tællinger i 2020 og 2023, flest ved det Sydfynske Øhav (10.640 fugle i alt i øhavet i 2024, 5.550 fugle ved Lindelse Nor og 2.170 i Nakkebølle Inddæmning i 2025). I 2024 blev der derudover set 5.470 fugle i Helnæs Bugt og i 2025 taltes flere flokke i Smålandshavet nord for Lolland med 6.380 fugle i alt.    

Arten registreres i høj grad på de samme lokaliteter år efter år. Flokkene, der forekommer til havs, er dog til dels uforudsigelige i deres forekomst og kan være svære at se fra land, hvorfor de i nogle år kun registreres fra fly. Set i et længere perspektiv er bestanden faldet, men har siden 2000 været forholdsvist stabil på et lavere niveau.

Til denne rapport er der for første gang beregnet et bestandsindeks, fordi der nu medtages betydeligt flere lokaliteter i beregningen, heraf flere nye som er regelmæssige rastepladser for arten. Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende faldende i den lange periode 1987-2025, men stigende i den korte periode 2014-2025.

Forekomsten af bjergænder i fældeperioden er ubetydelig, da der kun belv registreret fem individer i sommeren 2025.  

Udvikling i antal og udbredelse

Fordelingen af overvintrende bjergænder i 2024 og 2025 adskilte sig ikke væsentligt fra tidligere års tællinger, og størstedelen af de overvintrende fugle blev i lighed med tidligere tællinger registreret på forholdsvis få lokaliteter (Figur 1 og 2). Førhen var den centrale del af Lillebælt i særklasse artens vigtigste overvintringsområde, men ses nu sjældnere her af ukendte årsager. De største flokke har de seneste 10 år typisk været at finde omkring Sydfyn, Langeland og Ærø. Forekomsten af rigtigt mange fugle nord for Lolland i 2025 er usædvanlig. Ved udmundingen af Randers Fjord har der ofte været en større overvintrende flok, men den var fraværende i 2024 og 2025. Her er de højeste antal også typisk blevet set i november-december i de seneste år (jf. data i DOFbasen).