Aarhus Universitets segl

Blå kærhøg

Circus cyaneus
 

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteTidspunktBestandBestandsudvikling
TrækfuglBilag IIkke relevant (NA)Oktober303 (2024)
326 (2025)
2013-2025: Usikker
1986-2025: Faldende

Den rastende bestand af blå kærhøg om efteråret er for første gang opgjort i NOVANA-programmet. Ved brug af data fra oktober 2024 og 2025, blev der opgjort en bestand på henholdsvis 303 og 326 fugle.  

Der omtales er par andre metoder til at opgøre bestanden ud fra data i DOFbasen. Den ene metode med summering af maksima i 10x10 km kvadrater, som giver estimater på mellem 250 og 500 fugle i 2012-2023, synes realistisk. Derfor anslås den aktuelle bestand til mellem 300 og 500 fugle. Men det vurderes, at antal på op til 1.000 fugle, beregnet med en alternativ metode, er påvirket af for mange dobbeltregistreringer. 

Foreliggende beskrivelser fra litteraturen og Dansk Ornitologisk Forenings vinterpunkttællinger indikerer, at den overvintrende bestand har været i tilbagegang på lang sigt (1986-2025). Udviklingen i den korte periode (2013-2025) er usikker, fordi punkttællingsindekset er meget fluktuerende og baseret på relativt få fugle.  

Om arten

Blå kærhøg er udbredt som ynglefugl fra Irland til det østlige Sibirien. Der er anslået en samlet bestandsstørrelse på 330.000-512.000 adulte fugle (BirdLife International 2026x). Heraf forekommer de 137.000 (112.000-174.000) i Europa ifølge den seneste europæiske rødliste, som vurderer, at arten er i tilbagegang, men pga. bestandsstørrelsen stadig klassificeres som livskraftig (LC) (Birdlife International 2021). I den seneste Artikel 12-rapportering for perioden 2019-2024 indrapporterede stort set alle EU-lande med ynglebestande, arten som værende i tilbagegang (EU Eionet 2026). 

I Danmark er blå kærhøg en meget sjælden og ikke årligt forekommende ynglefugl (se omtale under ynglefuglene via linket hér). Men den er en forholdsvis almindelig træk og vintergæst, hvor de højeste antal forekommer i oktober (Christensen m.fl. 2022), når trækfugle opholder sig her i landet før og under deres videre træk mod vinterkvarterer længere mod sydvest. Arten ses oftest enkeltvis i hele landet, især over eng-, mose- og hedeområder, men også agerjorde (fx brak- og stubmarker), hvor de fouragerer på smågnavere og småfugle. Arten findes dog lokalt i større antal på kollektive overnatningspladser, der typisk findes i rørsumpe med træer og buske. 

Ifølge den europæiske rødlistevurdering er største trussel mod arten for nuværende ændringer i artens ​​levesteder på grund af intensiveret landbrug, opdyrkning eller tilgroning af ​​marskområder samt genplantning af skov. I Danmark er artens levesteder dog i vidt omfang beskyttet af internationale (fuglebeskyttelses- og habitatområder) samt nationale (naturbeskyttelseslovens § 3-områder) regler. 

Forfølgelse er stadig alvorlig lokalt, hvilket bl.a. er rapporteret fra Skotland og England samt flere lande i Central- og Østeuropa, men dette er næppe et problem i Danmark.  

Overvågningsmetoder

Blå kærhøg overvåges i henhold til NOVANA-programbeskrivelsen for 2023-2027 tilfældigt, når de ses på de målrettede vandfugletællinger, samt vha. data fra DOFbasen. NOVANA-programmets tællere er de seneste år derfor blevet opfordret til at indrapportere denne og andre Bilag 1-rovfuglearter, som de ser i forbindelse med vandfugletællingerne i oktober. Arten er optaget som trækfugl på syv fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag, hvor den dog er noteret som “Forventes udtaget” fra to (Miljøstyrelsen 2023).  

Arten overvåges primært ved optællinger foretaget fra land. Til rapporten her er data fra NOVANA-programmets oktober-tællinger i 2024 og 2025 analyseret, fordi arten forekommer i størst antal i denne måned (Chistensen m.fl. 2022). Data er suppleret med et kvalitetssikret udtræk fra DOFbasen. Her er der benyttet indrapporterede oplysninger om lokalitet, alder og køn til at udvælge supplerende data. Det er uddybet i metodeafsnittet om bestandsopgørelser for rovfugle. 

Resultater

Den samlede bestand af blå kærhøg blev opgjort til henholdsvis 303 fugle i oktober 2024 (Figur 1) og 326 fugle i oktober 2025 (Figur 2). 

De største antal i 2024 var 17 overnattende fugle i De Østlige Vejler (F13), 11 overnattende ved Gamst Sø (naturgenoprettet område, ikke Natura 2000) samt 9 ved Varming Sø i Ribe Ådal (F51). I 2025 noteredes de største antal med 37 overnattende fugle i Kongens Mose (F61) samt 23 overnattende ved Falbækvej marker nord for Skjern Enge (uden for fuglebeskyttelsesområdet). 

Udvikling i antal og udbredelse

Den rastende bestand af blå kærhøg er forsøgt opgjort to gange siden 1980'erne. Jørgensen (1989) estimererede en overvintrende bestand på 750-900 fugle i midten af 1980'erne, men anfører at bestandsestimatet er et tal gældende for “gode år”, dvs. år hvor arten er særligt talrig efter gode yngleår. Det er ikke anført, hvor mange færre der var i dårlige år. I den seneste artikel 12-rapportering for 2019-2024 blev bestanden i Danmark indrapporteret som 400-1.000 fugle (Fredshavn m.fl. 2025). Det høje antal er baseret på et estimat på 1.000 fugle fra artsomtalen i Christensen m.fl. (2022), mens det lavere antal (afrundet til 400) er baseret på estimater opgjort ud fra DOFbase data, hvor en opsummering af det maksimale antal fugle pr. lokalitet og per år, resulterende i et estimat på 378-747 fugle i 2012-2023. Et mere konservativt estimat blev beregnet ud fra DOFbasedata som summeret maksimum af antal fugle per 10x10 km kvadrat per år. Herved undgås dobbeltregistrering fra mange nabolokaliteter, hviilket resulterede i estimater på mellem knap 250 og godt 500 fugle i 2012-2023.

Det blev bemærket i Artikel 12-databasen, at det er vanskeligt at vurdere den overvintrende bestand af blå kærhøg. Det er populær art blandt ornitologer, som ofte er meget let at se, hvilket øger risikoen for dobbeltregistreringer, især når estimaterne er baseret på det maksimale antal fugle pr. lokalitet summeret. Et konkret eksempler på dette er fx Vestamager, som består af adskillige lokaliteter, hvorfra der foreligger mange indrapporteringer hver uge. Arten overnatter også kollektivt på flere lokaliteter, hvilket også øger risikoen for dobbelttælling – fordi både overnattende og dagfouragerende fugle rapporteres fx i omegnen af Vejlerne, hvor de fleste fugle overnatter i Selbjerg Vejle, men ses i alle dele af Vejlerne om dagen. I vores konservativt estimerede antal fra oktober 2024 og 2025 på godt 300 fugle, er der kun er medtaget den højeste forekomst (af adulte hanner + af brunfarvede fugle, altså sdulte hunner og ungfugle) fra hver af de samlede Vestamager og Vejler områder. Arten forekommer dog også hyppigt i områder med en forholdsvis lav ornitologiske aktivitet, hvorfor der formentlig også er en del fugle, som ikke bliver rapporteret, særligt når vi benytter en kort tidsperiode på 16 dage til vores analyse.

Jørgensen (1989) omtaler, at der synes at være en faldende, måske halveret bestand fra 1971 til 1987. DOFs punkttælingsindeks for arten begynder i 1986, og vinterindekset indikerer, at bestanden i 2025 er yderligere halveret siden da. Udviklingen er signifikant, men baseret på et forholdsvist lavt antal indrapporterede individer (19 per år) (Mathiesen & Eskildsen 2025). Men de godt 300 fugle opgjort i efterårene 2024-2025 afspejler måske netop denne udvikling i forhold til det gamle bestandsestimat på 750-900 fugle fra 1980'erne. Udviklingen i den korte periode (2013-2025) er usikker, fordi punkttællingsindekset er meget fluktuerende og baseret på relativt få fugle.  

Det konkluderes derfor, at den aktuelle bestand anslås til mellem 300 fugle (opgjort for oktober 2024 og 2025) og 500 fugle (opgjort ud fra summering i 10x10 km kvadrater). Det vurderes at de højere antal på op til 1.000 fugle er påvirket af for mange dobbeltregistreringer. 

Udbredelsen i midten af 1980'erne beskrives af Jørgensen (1989). Den er ikke væsentlig forskellig fra den observerede i efterårene 2024 og 2025. Det skal bemærkes, at antallene på natrastepladserne nævnt ovenfor er et øjebliksbillede for en 16-dags periode i de to år. Andre måneder forekommer højere antal på andre lokaliteter, altså fuglene veksler mellem forskellige fourageringområder og overnatningspladser, hvilket Jørgensen (1989) også omtaler. 

Referencer

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.

Blå kærhøg / Foto: Wikimedia Commons/Isle of Man Government (Hen Harrier)

Figur 1. Fordeling af blå kærhøge optalt ved oktobertællingen i 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. De større prikker på kortet er antal fra kollektive overnatningpladser. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 2. Fordeling af blå kærhøge optalt ved oktobertællingen i 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. De større prikker på kortet er antal fra kollektive overnatningpladser. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.