Havlit er en forholdsvis almindelig vintergæst i havområder, dog primært i den østlige del af landet. Arten er således kun fåtalligt forekommende i Nordsøen.   

Havlitten yngler i Island, i Skandinaviens bjergegne og videre østpå i det nordlige Ruslands tundra. Havlit er ikke en dansk ynglefugl, men overvintrer ret almindeligt i danske farvande.

Den samlede bestand af havlitter i Nordvesteuropa blev i 1995 vurderet til 4,6 mio. fugle, men dette antal var i 2011 faldet til 1,6 mio. fugle, hvilket bestanden stadig er estimeret til ved den seneste opgørelse. Bestanden er vurderet som stabil og med et 1%-kriterium på 16.000 fugle (Wetlands International 2026). Grundet den store tilbagegang i antallet af individer er arten listet som Sårbar (VU) på den internationale rødliste, selvom den fortsat vurderes som livskraftig på nationalt plan i Danmark. Der er udarbejdet en AEWA-handlingsplan (Hearn m.fl. 2015) og i 2020 blev der oprettet en international arbejdsgruppe, AEWA ”European Sea Duck International Working Group”, med det formål at implementere handlingsplanen i medlemslandene. 

Havlit er udsat for en række påvirkninger, som kan have betydning for bestandsudviklingen. Arten har ikke været jagtbar i Danmark siden 2020, om end arten ikke var noget vigtigt bytte for danske jægere. Det årlige jagtudbytte lå i perioden 2013-2019 på 800-1.700 fugle (Vildtudbyttestatistikken). Fuglene omkommer i nogen udstrækning som bifangst i fiskeredskaber i vestlige Østersø (Degel m.fl. 2010), hvilket også er påvist i andre dele af Østersøen og her i større omfang (Zydelis m.fl. 2013). Undersøgelser af havlitternes anvendelse af områderne omkring Nysted havvindmøllepark syd for Lolland viste, at havlitter i nogen grad fortrænges fra havvindmølleområdet (Petersen m.fl. 2011, 2013, 2018). Arten er i øvrigt sårbar over for olieforureninger (Larsson & Tydén 2005, HELCOM 2013).

Havlit er ikke overvåget i indeværende periode (2024-2025), og er senest overvåget på de to landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter i 2020 og 2023. Kort over undersøgelsesområderne for de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. 

Optællingerne udføres som transekt- og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land.

I 2020 blev der i alt registreret 4.326 havlitter på den landsdækkende midvintertællinger, hvoraf langt størstedelen (4.306) blev registreret på transekttællinger fra fly. I området dækket af transekter blev der modelleret et total antal på 33.213 fugle (nedre og øvre konfidensgrænser 19.531 - 56.479) (Tabel 1). I 2023 blev der i alt registreret 4.166 havlitter, hvoraf de fleste (4.119) som i 2020 blev set på transekter. Der blev modelleret et total antal på 45.337 fugle (nedre og øvre konfidensgrænser 25.436 - 80.809) inden for området dækket af transekter, hvorfor en samlet total lyder på 45.384. På begge tællinger blev arten også registreret på optællinger foretaget fra kysten (specielt på Bornholm), men hvis fuglene, som blev registreret fra kysten befandt sig indenfor området dækket af transekttællinger er de hverken medtaget i totalen eller på kortet (Figur 1, Figur 2). I begge år blev der således kun registreret ganske få individer udenfor områderne dækket af transekter. 

Arten forekommer overvejende i den sydøstlige del af Danmark med flest fugle på Rønne Banke, Østersøen øst for Falster og Møn, samt i Faxe og Køge Bugt (Figur 1, Figur 2). Mindre antal registreredes i vestlige Østersø og Aalborg Bugt. Fordelingen adskilte sig ikke nævneværdigt fra de seneste tællinger. Artens vigtigste overvintringsområder er marine (Figur 1, Figur 2), hvorfor stort set alle de registrerede fugle er set på transekttællinger foretaget fra fly. 

Udvikling i antal og udbredelse

Det er svært at sammenligne resultaterne fra de nutidige tællinger med de landsdækkende tællinger fra før 2004 (Tabel 1), fordi størstedelen af fuglene i dag tælles ved brug af linjetransektmetoden. Før 2004 benyttedes primært totaltællinger af områder, hvor havlitter og andre havdykænder forventedes at forekomme. De større år-til-år variationer i antal kan således afspejle ændringer i opgørelsesmetode i kombination med reelle bestandsændringer. Dertil kommer, at to af de vigtigste overvintringsområder for arten, Kriegers Flak og Rønne Banke, ligger i grænseregionerne, hvorfor tilfældigheder i fuglenes fordeling på optællingsdagene kan betyde, at flere tusinde fugle ligger enten i de danske, svenske eller tyske dele af søterritoriet. Estimaterne fra de landsdækkende midvintertællinger siden 2004, som dog ikke er 1:1 sammenlignelige grundet opgørelsesmæssige forskelle, varierer en del uden nogen entydig udvikling (Tabel 1), men udviklingen på kort sigt (2013-2023) vurderes som værende stabil.