Spatula clypeata
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Tidspunkt | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|---|
| Trækfugl | Bilag IIA og Artikel 4.2-udpeget | Livskraftig (LC) | Oktober | 6.519 (2024) 5.723 (2025) | 2014-2025: Stabil 1994-2025: Stabil |
| Midvinter | 616 (2020) 308 (2023) | 2014-2025: Stigende 1987-2025: Stigende |
De største antal af skeænder forekommer om efteråret, hvor arten har været talt årligt i NOVANA-programmet i september eller oktober fra 2004 til 2025. I en periode blev arten afrapporteret med baggrund i tællinger fra september (2017, 2019 og 2021), men den er som de øvrige svømmeænder også optalt i oktober 2018 og 2020, hvorfor data fra disse år indgår i indeksberegningerne. I oktober 2024 og 2025 blev der opgjort en bestand på henholdsvis 6.519 og 5.723 fugle i Danmark.
Endvidere er arten optalt regelmæssigt ved midvinter siden 1968 og årligt i perioden 1987-2023. Arten er fåtallig om vinteren, med henholdsvis 616 og 308 fugle talt i 2020 og 2023, men det er desuagtet de hidtil højeste antal registeret ved midvintertællingerne.
Både tællingerne og indeksberegningerne indikerer en overordnet set stabil bestand om efteråret 1994-2025, og en stigende dog noget mindre bestand om vinteren 1987-2025.
Skeand er en lokalt almindelig trækgæst, der kommer forekommer i størst antal i landet i september-november (Christensen m.fl. 2022). De kommer fra yngleområder i Fenneoskandien og det nordvestlige Rusland (Bønløkke m.fl. 2006). Arten er også udbredt som ynglefugl i Danmark, med en anslået og ret usikkert anslået bestand på 151-1600 par (Fredshavn m.fl. 2025). Hovedparten yngler i den sydøstlige del af landet og i omegnen af Limfjorden (Vikstrøm & Moshøj 2020).
Skeand lever især af smådyr, som den finder i plantevegetation på lavt vand. Den er mere tilknyttet ferskvand og forekommer, i lighed med knarand, sjældnere i brakvandsområder end de andre danske svømmeandearter.
Arten findes i træktiden i større antal på nogle få egnede lokaliteter, men ellers ses den i små antal blandt flokke af de mere talrige svømmeænder overalt i landet. Maribosøerne og Ulvshale-Nyord har været Danmarks i særklasse vigtigste rastepladser i en længere periode (Clausen m.fl. 2014), men antallene her synes at være faldende efter 2010, hvilket dog kan værte udtryk for en mere ekstensiv overvågning (Clausen m.fl. 2019). Andre lokaliteter med regelmæssige forekomster af hundredtallige flokke findes flere steder på Øerne og i Jylland, hvor de vigtigste områder findes i Vejlerne, Margrethekog samt i Skjern Enge efter området blev naturgenoprettet (Clausen m.fl. 2014, Bregnballe m.fl. 2014).
Bestanden af overvintrende skeænder i Nordvest- og Centraleuropa er senest blevet opgjort til 90.000 fugle med et 1 %-kriterie på 750 fugle, og med en stigende bestandsudvikling (Wetlands International 2026).
Skeand reagerer i lighed med knop- og pibesvane samt blishøne på situationer, hvor bundvegetationen forsvinder som følge af eutrofiering - og reduceres i antal som følge heraf. Det er dokumenteret fra Ringkøbing Fjord (Meltofte & Clausen 2011). Da arten ikke lever af bundplanter skyldes tilbagegangen snarere at de invertebrater, den filtrerer i vandet, reduceres i antal og tilgængelighed, hvis planterne forsvinder.
Alle svømmeænder i Danmark er jagtbare og følsomme overfor forstyrrelser forårsaget af jagt. Det var således denne gruppe af arter, der responderede mest entydigt på reservatforsøgene ved Nibe-Gjøl Bredninger og Ulvshale-Nyord (Madsen m.fl. 1995, Madsen 1998). Skeand er dog kun gået frem i betydende antal på få lokaliteter, som fx Ulvshale-Nyord, på Saltholm og ved Maribosøerne, hvor det i sidstnævnte tilfælde dog lige så vel kan være en positiv respons på forbedret vandkvalitet (Clausen m.fl. 2013, 2014).
Det årlige jagtudbytte de seneste seks jagtsæsoner 2018/19-2023/24 har i gennemsnit været 1.886 fugle (Min.: 1.679, Maks.: 1.991) (Vildtudbyttestatistikken). Der er nogle år-til-år variationer, men det årlige udbytte har overordnet set været stabilt siden 1995 (Madsen m.fl. 2021, opdateret). Set i et længere perspektiv var udbyttet jf. vildtudbyttestatistikken dog faldende fra 1970'erne til i dag. Da den rastende bestand af skeænder siden 1980'erne har været stigende, bl.a. pga. af den nævnte forbedrede reservatforvaltning, og jagtudbyttet er stabilt eller endog faldende, er den jagtlige udnyttelse af arten i Danmark blevet mere bæredygtig.
Skeand er i perioden 2024-25 overvåget ved to reducerede midvintertællinger samt to oktobertællinger.
Landsdækkende tællinger er senest udført i 2020 og 2023, hvor kort over undersøgelsesområderne kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der også er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Alle tal fra midvintertællingernes indekslokaliteter indrapporteres til Wetlands International og benyttes til vurdering af udviklingen for artens flyway-bestand.
I NOVANA-programmet 2024 og 2025 overvågedes arten i oktober. Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne, når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi fuglene trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne bl.a. til overvågning af arten i fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget.
Skeand blev i NOVANA-programmet 2017-2021 primært optalt og afrapporteret med baggrund i tællinger udført i september, men arten er desuagtet blevet optalt af observatørerne, når de alligevel var ude for at tælle pibe-, krik- og spidsænder i forbindelse med tællingerne i oktober. Derfor foreligger der systematiske tællinger fra oktober fra 2008-2016, 2018 og 2020 samt 2022-2025. Tællingerne i oktober udføres ved ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, herunder alle fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for en eller flere svømmeandearter. Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større naturgenopretningsområder. Blandt disse benyttes 57 udvalgte områder, hvorfra der findes data helt tilbage til 1987, til beregning af årlige bestandsindeks.
Da skeand i særlig grad er tilknyttet ferske vådområder tælles arten hovedsageligt fra land, både i forbindelse med midvinter-, september- og oktobertællingerne, men mindre antal registreres også ved totaltællinger foretaget fra fly.
Arten er også overvåget ved fældefugletællingen i sensommeren 2025, hvor arten forekom i mindre antal end om efteråret, men flere end om vinteren (se Resultater).
Til denne rapport er der, for at beregne landstotaler for både midvinter 2020 og 2023 samt oktober 2024 og 2025, suppleret med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke er dækket af NOVANA-tællerne.
Der blev registreret 616 skeænder på den landsdækkende midvinteroptælling i 2020 (Figur 1) og 308 i 2023, som er de hidtil højeste og næsthøjeste antal registeret på en vintertælling (Tabel 1).
Der blev indrapporteret 704 fældende skeænder af DCE's faste optællere ved fældefugletællingen, observeret 21 fra fly og yderligere 158 fugle var inrapporteret til DOFbasen, i alt 883 fugle. Artens forekomst som fældefugl er ikke bearbejdet yderligere.
Ved oktobertællingerne i 2024 og 2025 blev der talt henholdsvis 6.519 og 5.723 fugle (Figur 4 og 5), noget færre end årene før. Skeand forekom i 2024 i antal, der overstiger det internationale 1 %-kriterie på to lokaliteter, henholdsvis ved Saltholm (F110) med 1.169 fugle og Vestamager (F111) med 927 fugle. I 2025 var der ikke sådanne forekomster, men der blev set mere end 400 fugle i fem fuglebeskyttelsesområder dette år, nemlig 582 i Ringkøbing Fjord (F43), 470 i De Østlige Vejler (F13), 460 ved Saltholm (F110) og 411 på Vestamager (F111).
Bestandsindekset baseret på oktobertællingerne fra 57 lokaliteter med regelmæssige tællinger tilbage til 1994 har jf. de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, klassificeres som stabil i både den lange periode 1994-2025 og den korte 2014-2025, men selve indekset viser at der i en mellemliggende periode i midten af 0'erne var særligt store forekomster af skeand (Figur 5).
Det samlede antal skeænder optalt, der er opgjort ved de seneste tællinger, uanset om det er tællinger fra september eller oktober, været på omkring 8.000 fugle, når der var flest. Der er dog set noget lavere antal de seneste par år.
Skeand er den mest fåtallige svømmeand om vinteren, men er som de øvrige arter stigende i antal - givetvis på grund af de stadigt hyppigere forekomster af milde vintre. I hårde vintre er arten næsten helt fraværende fra landet.
Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.
Figur 1. Fordeling af skeænder optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2020. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.
Figur 2. Fordeling af skeænder optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2023. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.
Figur 3. Fordeling af skeænder optalt i oktober 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.
Figur 4. Fordeling af skeænder optalt i oktober 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.
Figur 5. Udvikling i bestandsindeks for skeand i oktober 1994-2025 optalt i 57 områder (især reservater), hvorfra der foreligger tidsserier fra mange af årene før NOVANA programmets opstart i 2004. Indeks er sat til 100 i 1994. Den underliggende analyse af antal og bestandsudvikling (trend) for arten kan ses via dette link.
| År | Antal |
|---|---|
| 1968 | 3 |
| 1969 | 2 |
| 1970 | 21 |
| 1971 | 15 |
| 1973 | 17 |
| 1987 | 6 |
| 1988 | 8 |
| 1989 | 30 |
| 1991 | 93 |
| 1992 | 37 |
| 2000 | 48 |
| 2004 | 7 |
| 2008 | 219 |
| 2013 | 37 |
| 2016 | 168 |
| 2020 | 616 |
| 2023 | 308 |
Tabel 1. Antal af skeænder optalt ved de 17 landsdækkende midvintertællinger gennemført i perioden 1968 til 2023.