Branta bernicla hrota
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Tidspunkt | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|---|
| Trækfugl | Bilag IIB og Artikel 4.2-udpeget | Livskraftig (LC) | Midvinter | 8.854 (2024) 7.567 (2025) | 2014-2025: Stigende 1981-2025: Stigende |
| Forår | 5.379 (april 2025) | 2014-2025: Stigende 1981-2025: Stigende | |||
| Oktober | 5.355 (2024) 5.360 (2025) | 2014-2025: Stigende 2005-2025: Stigende |
Lysbuget knortegås er i Danmark blevet optalt regelmæssigt to gange om året (midvinter og forår) siden 1981, og tre gange om året siden 2005, hvor der blev indført en oktober-tælling i NOVANA. Underarten har over perioden 1981-2025 været stigende i antal i Danmark på alle tre årstider.
Underarten lysbuget knortegås træffes i Danmark som træk- og vintergæst i lavvandede områder med undervandsvegetation, på strandenge og i de senere år også på agerjorde i umiddelbar nærhed af de fjorde og enge, de normalt benytter.
Lysbuget knortegås trækker fra yngleområderne i Nordgrønland og Svalbard til Danmark for at overvintre. Mere end halvdelen af bestanden træffes i Danmark om efteråret, mens de resterende fugle opholder sig nær Lindisfarne ved Northumberlands kyst i det nordøstlige England. I løbet af vinteren og det tidlige forår stiger antallet i Danmark, indtil hele bestanden opholder sig her i landet i april-maj.. De lysbugede knortegæs er især udbredt i den nordlige del af Jylland, men mindre flokke findes også regelmæssigt i den sydlige del af Kattegat og den nordlige halvdel af Vadehavet.
Udviklingen i Danmark, der er det vigtigste overvintringsområde for den østatlantiske bestand af lysbugede knortegæs afspejler, at den samlede bestand har været jævnt stigende siden 1970'erne, og i 2019/20-sæsonen blev den opgjort til 13.800 fugle (Clausen m.fl. 2020). Det er denne bestandsopgørelse, der ligger til grund for det aktuelle 1 %-kriterie for bestanden (Wetlands International 2026).
Lysbuget knortegås har i højere grad end nogen anden herbivor vandfugleart i Danmark været ramt af reduktioner i udbredelsen af deres foretrukne føde (ålegræs og havgræsser) enten på grund af eutrofiering eller af ukendte årsager. I begyndelsen af 1980'erne var de vigtigste rastepladser henholdsvis i Vadehavet (om efteråret), ved Mariager Fjord (om vinteren) og ved Nissum Fjord (om foråret). På alle tre lokaliteter er der siden sket en markant reduktion i mængderne af ålegræs/havgræsser - i Nissum Fjord og Vadehavet i løbet af 1980'erne (Clausen & Percival 1998, Clausen & Fischer 1994), og i Mariager Fjord efter 2000 (Fælled 2011). Det er sandsynliggjort, at dette betyder, at gæssene, når de er henvist til fouragering på søsalat eller alternative fourageringsområder på land, går vinteren i møde i dårligere kondition, og at dette kan forstærke allerede kendte effekter af kolde vintre på dødeligheden (Clausen m.fl. 2012).
De lysbugede knortegæs har på trods af dette forhold klaret sig i Danmark ved løbende at kolonisere nye rastepladser, hvilket har betydet, at de i dag numerisk vigtigste rastepladser om efteråret og vinteren ligger i den østlige del af Limfjorden og langs Kattegatkysten fra Stensnæs til Norddjursland, og om foråret ved Limfjorden sydvest for Mors (Agerø-området) samt i Nibe-Gjøl Bredninger. I sidstnævnte område var der også en periode med vigende forekomst af bundplanter, hvor gæssene i stedet fouragerede på det tilbageværende område med ålegræs ved Egholm, men der er siden 2012 set en stor fremgang i forekomsten af ålegræs i Nibe-Gjøl området, fulgt af stigende forekomster af herbivore vandfugle (Balsby m.fl. 2017).
Strandenge er vigtige alternative fourageringsområder for knortegæssene, men engene mister deres værdi for gæssene, hvis de gror til. Af fire undersøgte fuglebeskyttelsesområder udpeget for lysbuget knortegås var 81 % af strandengsarealet afgræsset med husdyr i to områder (Agerø-området og Mågerodde), men ved Mariager-Randers fjord var 71 % og ved Nibe-Gjøl området 47 % ugræssede og under tilgroning (Clausen m.fl. 2013). Dette vigtige alternative habitat er også truet af vandstandsstigninger som følge af klimaforandringer. En undersøgelse af alle egnede fourageringsområder i Limfjorden indikerer, at mindst halvdelen, og sandsynligvis mere, af strandengsarealet vil gå tabt under de undersøgte scenarier for vandstandsstigninger (Clausen & Clausen 2014).
Lysbuget knortegås blev i NOVANA-programmet fra 2004 til 2016 overvåget tre gange årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar, om foråret og i oktober. I 2017-2023 taltes underarten fortsat årligt ved midvintertællingen i januar. Forårsoptællingen er en national tælling, som har været gennemført regelmæssigt i maj siden 1980'erne og hvert år i 2003-2016. Siden 2017 er tællingen flyttet til april og udføres nu kun i ulige år. Oktobertællingen var årlig fra 2005-2016, udførtes hvert andet år i 2017-2021, men er i det nuværende NOVANA-program igen årlig, hvorfor der foreligger tal fra både 2024 og 2025. Alle optællinger afrapporteres til Wetlands International, og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen for lysbuget knortegås på flyway-niveau.
Lysbuget knortegås optælles på de traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser i de dele af landet, hvor de forekommer årligt, herunder alle fuglebeskyttelsesområder, som er udpeget for underarten.
Underarten optælles især ved målrettede landbaserede totaloptællinger af fjordområder og nærliggende strandenge og agerjorde, men ved de landsdækkende midvintertællinger indgår også fugle observeret ved totaltællinger foretaget fra fly, især fra Limfjorden. Som for de øvrige gåsearter gennemføres de landbaserede optællinger som en totaltælling af fugle i fourageringsområderne. Tællingerne udføres af et netværk af optællere på kendte rastepladser for lysbuget knortegås. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter uden dækning ved den pågældende tælling.
Der blev registreret 8.854 lysbugede knortegæs på midvinteroptællingen i januar 2024 (Figur 1) og 7.567 fugle i januar 2025 (Figur 2), betydeligt flere end i vintrene 2022-2023.
I april 2025 blev der kun optalt 5.379 lysbugede knortegæs (Figur 3), lidt flere end i april 2023, men betydeligt færre end i 2021. Optælling af underarten på dens nu vigtigste forårsrasteplads, Nibe & Gjøl Bredninger samt Limfjorden omkring Egholm, er i de senere år besværliggjort af et af stærkt stigende antal bramgæs i området. Det betyder, at arterne til tider raster sammen på vandet i store tætte flokke, som ofte befinder sig langt fra land og dermed er svære at adskille. Dertil kommer, at knortegæssene i situationer med høje vandstande tager på fourageringstogter med bramgæssene på strandenge og vintersædsmarker i området. Her kan knortegæssene være svære at finde blandt de langt talrigere bramgæs, da mange enge og marker i området pga. landskabets beskaffenhed må tælles på afstand og fra lav højde.
I oktober 2024 og 2025 blev der optalt henholdsvis 5.355 (Figur 4) og 3.558 lysbugede knortegæs (Figur 5). Særligt i 2025 synes der at være problemer med, at gæssene ved Nibe-Gjøl Bredninger var på togter i baglandet, hvor bl.a. en flok på 515 fugle ved tællingen den 10. oktober blev set på agerjord nordøst for Gjøl by. Området tælles i disse år flere gange om efteråret, pga. COASTal LIFE-projektets dokumentationsbehov, og senere på måneden (den 19. oktober) blev der talt 3.814 fugle alene i området mellem Aalborg og Aggersund (J.P. Kjeldsen, pers. medd.). Lægges dette tal sammen med fugle talt i andre dele af Danmark i oktober 2025 fås en total på 5.360 fugle, altså det samme antal som året før. Dette vurderes til at være en mere retvisende bestandsopgørelse for efteråret 2025.
Lysbuget knortegås var ved tællingerne i 2024-2025 i lighed med tidligere år langt overvejende udbredt i Limfjorden og langs Kattegatkysten fra Stensnæs i Vendsyssel til Norddjursland efterår og vinter, med mindre forekomster omkring Harboøre og Agger Tanger, Agerø, omkring Mols, ved Gyllingnæs og på Nordfyn om vinteren (Figur 1, Figur 2, Figur 4, Figur 5). Næsten hele bestanden samledes ved Limfjorden om foråret (Figur 3).
Begge år forekom antal, der overstiger det internationale 1 %-bestandskriterie på 130 fugle i flere af de fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for underarten i Danmark på alle årstider (se sumkortene der henvises til under figurerne 1-5). Også udenfor fuglebeskyttelsesområderne blev der set flokke med mere end 130 individer, fx i Langerak, Kalø Vig og Ebeltoft Vig om vinteren (Figur 1) samt Selde Vig syd for Fur om foråret (Figur 3).
Antallet af lysbugede knortegæs optalt ved tællingerne i januar varierer generelt meget med vinterforholdene, med lave antal i kolde vintre som fx årene 1996-1997 og 2010-2011, og højere antal i mildere vintre som fx 2025 (Figur 6). Også udbredelsen påvirkes af vintervejret, og f.eks. var januar 2024 indledningsvist kold, og store dele af fjordene var islagte. Det forårsagede, at større andele af bestanden fandtes langs Kattegatkysten af Jylland. Den samlede danske bestand har over de seneste årtier været stigende i takt med den generelle bestandsudvikling. Ved forårs- og efterårstællingerne har antallene af lysbugede knortegæs ligeledes været varierende fra år til år, men er overordnet set også stigende (Figur 6).
Dog er det påfaldende, at antallene de allersidste år er lidt lavere end de forudgående (Figur 6). Det skyldes ikke kun problemet med tælleforholdene ved Nibe-Gjøl Bredning. Det lykkes altid at få en forholdsvis god tælling i enten oktober eller januar, og når de danske tal lægges sammen med de britiske synes bestanden at være faldet til omkring 10.-11.000 fugle de seneste år (P. Clausen (DCE) & Andrew Craggs (Natural England) upubl. data). Det bør have opmærksomhed i de kommende år.
Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.
Figur 1. Fordeling af lysbugede knortegæs optalt ved midvintertællingen i 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.
Figur 2. Fordeling af lysbugede knortegæs optalt ved midvintertællingen i 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.
Figur 3. Fordeling af lysbugede knortegæs optalt i april 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.
Figur 4. Fordeling af lysbugede knortegæs optalt i oktober 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.
Figur 5. Fordeling af lysbugede knortegæs optalt i oktober 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.