Branta canadensis
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Tidspunkt | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|---|
| Trækfugl | Bilag IIA | Ikke relevant (NA) | Midvinter | 9.832 (2024) 10.336 (2025) | 2014-2024: Faldende 1987-2025: Stigende |
| Sensommer | 2.566 (2025) |
Ved midvintertællingerne i 2024 og 2025 var antallet af optalte canadagæs hhv. 9.832 og 10.336 fugle. Efter en markant vækst i vinterbestanden af canadagås i perioden 1981-2003, faldt antallet støt frem mod 2020. Siden da har antallet være nogenlunde stabilt i omegnen af 10.000 fugle. De seneste årtiers tilbagegang kan sandsynligvis relateres til, at flere fugle overvintrer i Sverige. Ved fældefugle-tællingen i sensommeren 2025 blev der talt 2.566 fugle.
Canadagås findes naturligt i Nordamerika, og er ikke hjemmehørende i Danmark og det øvrige Europa. I dag findes imidlertid en større forvildet bestand over det meste af det europæiske kontinent. Gæssene anses som efterkommere af fangenskabsfugle og fugle udsat med henblik på jagt, i bl.a. Storbritannien, Sverige og Norge, hvorfra arten har spredt sig til større dele af Nordeuropa (Tegelström & Sjöberg 1995, Fox m.fl. 2015). Arten optræder på enge og marker med græs, raps, roerester og lignende, samt lejlighedsvis ved kysten på ålegræs eller havgræs.
Canadagås yngler fåtalligt i Danmark, men fugle fra ynglebestande i Norge og Sverige er udbredte som vintergæster i Danmark, særligt i den nordøstlige del af Jylland, på Sjælland og Lolland-Falster. Et stigende antal fugle på fældetræk observeres i Danmark sent på foråret og igen i sensommeren, når de trækker mellem ynglepladser syd for Danmark og fældepladser i Sverige. I de seneste år er et mindre antal fugle begyndt at fælde i Danmark, som beskrevet bl.a. for Egå Engsø (Clausen m.fl. 2024). Da arten ikke er hjemmehørende i Danmark og det øvrige Europa, er den aktuelle bestandsstatus i Europa ikke opgjort af Wetlands International (2026). Da arten er invasiv, er den reelt uønsket i den danske natur, hvorfor trusler ikke er vurderet. Det årlige jagtudbytte i Danmark har de seneste år været på omkring 3.000 fugle, og de fleste nedlægges i Nordøstjylland og på det nordlige Sjælland (Vildtudbyttestatistikken).
Canadagås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar. Ved midvintertællingen i januar tælles arten på lige fod med de andre gæs, som optræder i Danmark. Resultatet af optællingen afrapporteres til Wetlands International, og danner baggrund for de løbende vurderinger af den internationale flyway-bestandsstørrelse af canadagås.
Ved den seneste landsdækkende fældefugletælling i august 2025, er canadagås desuden optalt på linje med grågås, knopsvaner og dykænder. Forekomsten af fældende canadagæs er et relativt nyt fænomen i Danmark, og det er første gang antallet afrapporteres i NOVANA-sammenhæng.
Canadagås optælles især ved målrettede, landbaserede totaloptællinger af traditionelle og regelmæssigt benyttede rastepladser over hele landet. Disse dækker hovedsageligt engområder og agerjorde i indlandet, men ved midvintertællingerne indgår også fugle observeret ved totaltællinger foretaget fra fly. Som for de øvrige gåsearter gennemføres de landbaserede optællinger som en totaltælling af fugle, enten ved udflyvning fra overnatningspladser eller i fourageringsområderne. Tællingerne udføres af et netværk af optællere på artens kendte rastepladser, og datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter uden dækning ved den pågældende tælling.
Ved midvintertællingerne i 2024 og 2025 var antallet af optalte canadagæs hhv. 9.832 og 10.336 fugle (Figur 1, Figur 2). De største forekomster er fundet i Vendsyssel og Himmerland, og mindre antal er observeret i den nordlige halvdel af Sjælland og på Lolland-Falster og Møn (Figur 1, Figur 2). Fældefugletællingen i august 2025 viste en forekomst af 2.566 fugle, med de største forekomster omkring Vejlerne, Randers Fjord, Egå Engsø og på Læsø (Figur 3).
Efter en markant vækst i antallet af canadagæs i perioden 1981-2003, hvor maksforekomsten i 2003 nåede knap 35.000 fugle, lå landstotalerne i perioden 2005-2018 nogenlunde stabilt omkring 18.000 fugle. Tilbagegangen fortsatte i perioden fra 2019 frem til 2025, hvor den årlige midvinterbestand har ligget på omkring 10.000 fugle (Figur 4, Heldbjerg m.fl. 2025). Tilbagegangen i Danmark skyldes formentlig at færre canadagæs trækker til Danmark fra Sverige for at overvintre, men også i nabolandet har den overvintrende bestand været for nedadgående siden omkring 2005 (Heldbjerg m.fl. 2025).
Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.
Figur 1. Fordeling af canadagæs optalt ved midvintertællingen i 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.
Figur 2. Fordeling af canadagæs optalt ved midvintertællingen i 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.
Figur 3. Fordeling af canadagæs optalt ved den landsdækkende fældefugletælling i 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.