Aarhus Universitets segl

Sangsvane

Cygnus cygnus

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteTidspunktBestandBestandsudvikling
TrækfuglBilag I og Artikel 4.2-udpegetLivskraftig (LC)Midvinter50.699 (2024)
61.952 (2025)
2014-2025: Usikker
1987-2025: Stigende

Antallet af sangsvane registreret ved midvintertællingerne i Danmark er steget markant siden 1960'erne, men synes at været stagneret i de senere år. Arten har i dag en landsdækkende vinterudbredelse, hvor den primært fouragerer på agerjorde. Arten er kun i begrænset omfang udsat for trusler.

Om arten

Sangsvane forekom i 1965-1973 primært ved lavvandede fjorde eller beskyttede vige med udbredt undervandsvegetation (Joensen 1974), men er i dag for hovedpartens vedkommende skiftet til at fouragere på agerjorde, hvor de fouragerer på vintersæd- og rapsmarker samt spild på høstede roe-, gulerods- og kartoffelmarker (Laubek 1995a). I de seneste år er større flokke set på høstede majsmarker (Clausen m.fl. 2018).

Sangsvane er i dag en udbredt og relativt talrig vintergæst i hele landet, hvortil de kommer fra yngleområder i Sverige, Finland, Polen, de baltiske lande og Rusland (Bønløkke m.fl. 2006). Arten er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. I 2025 ynglede der 14 par i landet (se omtalen af arten som ynglefugl i Danmark). 

Den overvintrende kontinentale bestand af sangsvane i Nordvesteuropa har været jævnt stigende siden 1960'erne og blev senest opgjort til 138.500 fugle i januar 2015, hvoraf 45 % overvintrede i Danmark, der er det vigtigste overvintringsområde for flyway-bestanden (Laubek m.fl. 2019). Der er evidens for, at enkelte individer som yngler på Island, og som normalt overvintrer i Irland og Storbritannien, er truffet i Danmark (Bønløkke m.fl. 2006). Men udvekslingen mellem de to bestande er så begrænset (Brides m.fl. 2023), at der ses bort fra dette ved de internationale bestandsopgørelser. 

Sangsvanerne fouragerer sjældnere på planter i lavvandede vådområder end knop- og pibesvanerne, og man kan på den baggrund næppe tale om, at de er udsat for de samme trusler fra eutrofiering, som er omtalt under disse arter. Lokalt er der eksempler på, at sangsvaner omkommer ved kollision med højspændingsledninger. I de senere år er der også fundet flere fugle, som er døde af højpatogen fugleinfluenza.  

Overvågningsmetoder

Sangsvane har siden 1992 været overvåget årligt i forbindelse med landsdækkende midvintertællinger af gæs og gulnæbbede svaner. Fra 1968-1973 og 1980'erne foreligger der også flere opgørelser af midvinterbestanden.

Sangsvane optælles primært ved målrettede optællinger af kendte faste rastepladser i fjordområder, kystlaguner, søer og omkringliggende agerjorde i store dele af landet, og datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen, fra lokaliteter uden dækning ved den pågældende tælling.

Arten er især registreret ved optællinger foretaget fra land, sjældnere ved totaltællinger foretaget fra fly. Mindre antal er registreret i forbindelse med transekttællinger fra fly.  

Resultater

Der blev optalt en samlet bestand på henholdsvis 50.699 sangsvaner i vinteren 2024 (Figur 1) og 61.952 fugle i 2025 (Figur 2). Der blev registreret antal, der overstiger det internationale 1 %-bestandskriterie på 1.400 fugle i både 2024 og 2025 i fuglebeskyttelsesområderne ved Mariager Fjord (F15) og Skjern Enge (F118). I 2025 sås også internationalt betydende antal i Ringkøbing Fjord (F43). Det fremgår af sum-kortene, der linkes til under Figur 1 og 2. Langt de fleste sangsvaner tælles i dagtimerne, hvor de fouragerer spredt ud over (oftest) kystnære landbrugsarealer. Derfor er den samlede andel af bestanden, der opgøres i fuglebeskyttelsesområderne, med sikkerhed lavere end hvis der blev foretaget overnatningstællinger. 

Udvikling i antal og udbredelse

Set i det lange perspektiv er den overvintrende bestand mangedoblet siden midten af 1960'erne (Figur 3, Tabel 1), og udviklingen i årene 1987-2025, hvor der er (næsten) årlige tællinger er signifikant stigende. Udviklingen i antal de seneste 12 år tyder på, at den overvintrende bestand er stagnerende (bedømt som usikker i den statististiske analyse).  

Udviklingen afspejler en markant fremgang i ynglebestanden og deraf afledte udvidelelser af yngleudbredelsen af arten. I begyndelsen af 1970’erne ynglede de kun i de nordligste dele af Fennoskandien og Rusland, men i dag er udbredt i hele Sverige og Finland (Ottosson m.fl. 2012, Valkama m.fl. 2011), og har bredt sig til nye yngleområder i fx Baltikum, Polen, Tyskland og Danmark (Keller m.fl. 2020, Vikstrøm & Moshøj 2020). Parallelt med udvidelsen af udbredelsen er den samlede bestand, der trækker til Nordvesteuropa for at overvintre, steget markant (Laubek m.fl. 2019). 

Sangsvane var i begge vintrene 2024-2025 udbredt over hele landet og udbredelsen var meget lig den observerede ved tællinger i 2010'erne, jf. tidligere års NOVANA-afrapporteringer. Den tidligere overvægt af forekomster i Nordøstjylland og på Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn i begyndelsen af 1990'erne (jf. Laubek 1995b, Heldbjerg m.fl. 2025) er således ikke længere til stede.

Referencer

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.

Læs også om

Sangsvane
Foto: Jørgen Peter Kjeldsen ©

Sangsvane v/Overgaard
Foto: Rasmus Due Nielsen ©

Figur 1. Fordeling af sangsvaner optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 2. Fordeling af sangsvaner optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 3. Antal af sangsvane optalt i Danmark ved midvintertællingen i januar 1984-2025. Arten blev ikke overvåget i 1986 og 1990.