Mergellus albellus
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Tidspunkt | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|---|
| Trækfugl | Bilag I og Artikel 4.2-udpeget | Livskraftig (LC) | Midvinter | 3.144 (2024) 2.826 (2025) | 2014-2025: Faldende 1987-2025: Stigende |
Lille skalleslugers forekomst er opgjort på de to midvintertællinger i 2024 og 2025, hvor der forekom henholdsvis 3.144 og 2.826 fugle. Arten er gået fra at være en fåtallig vintergæst på de første landsdækkende midvintertællinger i slutningen af 1960'erne til nu at være en vidt udbredt vintergæst. I perioden fra 1960'erne til 1980'erne blev der talt få hundrede i landet som helhed, hvorimod der i 2016 blev registreret mere end 100 fugle på hver af 10 lokaliteter og mere end 8.000 fugle i hele landet. Siden det meget høje antal i 2016 synes den overvintrende bestand at være faldet til et lavere niveau, men dog stadigt med betydeligt flere fugle end der var for 40-60 år siden.
Lille skallesluger yngler i søer og floder i det nordligste Skandinavien og Finland samt østover gennem Rusland (Scott & Rose 1996). Arten yngler ikke i Danmark, men overvintrer ret almindeligt herhjemme, primært i større søer og beskyttede vige.
Den nordvesteuropæiske bestand er vurderet til 28.000-41.000 fugle, med et 1 %-kriterium på 340 fugle og som værende i fremgang (Wetlands International 2026).
Lille skallesluger er ikke jagtbar i Danmark, men kan formentlig omkomme ved bifangst i fiskegarn i de større søer og lavvandede havområder, hvor de forekommer.
Lille skallesluger er i perioden 2024-25 overvåget ved de årlige reducerede midvintertællinger. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger af indekslokaliteterne, der er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Det er dog en art, der er tilnærmelsesvist fuldstændigt dækket fra de landbaserede tællinger og flytællinger, der foretages på de årlige, reducerede midvintertællinger. Antallet af overvintrende lille skallesluger er derfor opgjort til denne rapport, som var der tale om en egentlig landsdækkende tælling, i lighed med de omtalte i metodeafsnittet om midvintertællinger.
Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra land samt i mindre grad optællinger foretaget fra fly (primært i kolde vintre). Mindre antal er registreret i forbindelse med transekttællinger fra fly. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke er dækket af NOVANA-tællerne.
Ved de to midvintertællinger i 2024 og 2025 blev der registreret henholdsvis 3.144 og 2.826 små skalleslugere (Figur 1 og 2). Det er lidt flere end ved de to seneste landsdækkende tællinger i 2020 og 2023 (Tabel 1). Både i 2024 og 2025 blev der blev som vanligt registreret flest fugle i det østlige- og sydøstlige Danmark (Figur 1 og 2). I 2024 sås antal over 1 %-kriteriet, altså internationalt betydende antal, i tre fuglebeskyttelsesområder, henholdsvis F83 (Kyststrækningen v. Hyllekrog-Rødsand) syd for Lolland (hvor den største forekomst var i Bredningen), F89 (Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor) samt F111 (Vestamager og havet syd for). I 2025 var fuglene mindre samlede, fordi søerne ikke var frosne, og kun F89 havde en internationalt betydende forekomst, men dette år var de største antal i Præstø Fjord. De sammentalte antal ses via linket til sumkortene under Figur 1 og 2.
Bestandsindekset for midvinter var i både 2024 og 2025 på niveau med de forudgående år (Figur 3). Bestandens udvikling klassificeres ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende stigende i den lange periode 1987-2025, men faldende i den korte 2014-2025.
Artens antal var i 2024 og 2025 på niveau med de antal, der blev registreret ved de landsdækkende midvintertællinger i 2020 og 2023, men noget lavere end rekordåret i 2016 (Tabel 1). I det lange perspektiv er antallet af overvintrende fugle dog steget markant (Tabel 1). Ved midvinter forekommer arten over hele landet med de største antal i den sydøstlige del, og det har været tilfældet ved alle de landsdækkende tællinger.
Det er i tidligere NOVANA-rapporter påpeget, at indekset er følsomt overfor om Maribosøerne, som er en del af indekset, er frosne, fordi søerne i milde vintre er en af landets vigtigste rastepladser for arten, hvorimod alternative rastepladser, som arten benytter når søerne fryser, førhen ikke indgik i indekset. Denne problemstilling er dog elimineret fordi langt flere sunde, fjorde og søer i Østdanmark i dag indgår i indekset, hvorfor de store variationer i antal fra år til år, som indekset antyder, formentlig er reelle.
I Sverige har arten gennemgået en lignende udvikling i bestandsstørrelse fra 350 overvintrende fugle i 1971 til omkring 8.000 fugle i 2015 (Nilsson & Haas 2016), og indeks for den overvintrende bestand viser en stadig positiv tendens frem til vinteren 2024/25 (Green m.fl. 2026). Bestanden af overvintrende fugle i Europa har forskubbet sig mod nordøst i perioden 1990-2011, hvor de overvintrende antal i fx Belgien, Holland, Schweiz og Tyskland er reduceret, mens bestandene i de fleste lande ved Østersøen er steget, en udvikling der er sket i overensstemmelse med forudsigelser på grund af klimaforandringerne (Pavón-Jordán m.fl. 2015).
Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.
Figur 1. Fordeling af små skalleslugere optalt ved den reducerede midvintertælling i 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.
Figur 2. Fordeling af små skalleslugere optalt ved den reducerede midvintertælling i 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.
Figur 3. Udvikling i bestandsindeks for lille skallesluger ved midvinter fra 1987 til 2025, baseret på optællinger i indeksområderne. Indeks er sat til 100 i 1994. Den underliggende analyse af antal og bestandsudvikling (trend) for arten kan ses via dette link.
| År | Antal |
|---|---|
| 1968 | 357 |
| 1969 | 250 |
| 1970 | 425 |
| 1971 | 501 |
| 1973 | 206 |
| 1987 | 605 |
| 1988 | 63 |
| 1989 | 78 |
| 1991 | 212 |
| 1992 | 196 |
| 2000 | 660 |
| 2004 | 1.447 |
| 2008 | 2.078 |
| 2013 | 3.570 |
| 2016 | 8.126 |
| 2020 | 2.101 |
| 2023 | 2.605 |
Tabel 1. Antal af lille skallesluger optalt ved de 17 landsdækkende midvintertællinger i perioden 1968 til 2023.