Aarhus Universitets segl

Alkefugle

Alk = Alca torda / Lomvie = Uria aalge / Tejst = Cepphus grylle / Lunde = Fratercula arctica / Søkonge = Alle alle

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteTidspunktBestandBestandsudvikling
Trækfugl Søg rødlistevurderingerne herMidvinter

28.000 (2020)

26.800 (2023)

Fluktuerende (2004-2023)

Rødlistevurderinger; Alk og lomvie = Utilstrækkelige data, Tejst, lunde og søkonge = Ikke relevant,

Arterne er senest overvåget på de to landsdækkende midvintertællinger i henholdsvis 2020, hvor den overvintrende bestand blev estimeret til 28.000 alkefugle, og i 2023, hvor der blev estimeret 26.800 overvintrende alkefugle. I 2020 dækker tallet kun de indre danske farvande, hvorimod antallet fra 2023 også inkluderer et område i sydlige Nordsø. Selv, når man ser bort fra forskellene i dækning mellem de to tællinger, så synes antallet af overvintrende fugle at variere en del mellem de landsdækkende midvintertællinger, når man også tager tidligere tællinger i betragtning. De årlige udsving kan skyldes, at alkefugle fouragerer på fiskestimer, hvorfor forekomsten varierer, alt efter størrelsen og tilstedeværelsen af disse. Dette forhold formodes at være årsag til de årlige forskydninger af fordelingen i Kattegat, hvor hovedparten af fuglene i dansk farvand overvintrer, men timingen af de enkelte tællinger kan også have indflydelse på antallene her.

Der overvintrer også et stort antal alkefugle i den danske del af Nordsøen, som kun i ringe grad dækkes af de landsdækkende midvintertællinger. 

Om arterne

De fem arter af alkefugle overvintrer i varierende antal i de dybere dele af de danske farvande, hvortil de fleste kommer fra yngleområder nord og vest for Danmark (Cramp & Simmons 1983). Langt de fleste alkefugle, der registreres, er alke og lomvier, men den reelle fordeling mellem de to arter i det totale antal er ikke kendt, hvorfor antallet opgøres som alk/lomvie. Det meget begrænsede antal individer registreret af tejst, lunde og søkonge på tællingerne gør, at der for disse tre arter ikke estimeres en overvintrende bestand.  

Alkefugle er udbredte i Nordsøen og de fleste af de indre danske farvande. De største forekomster på midvintertællingerne registreres i Kattegat. Alkefugle forekommer også talrigt på andre årstider i danske farvande, der er bl.a. en meget stor forekomst af alk i Kattegat om efteråret (Nielsen m.fl. 2023). Ligesom I danske farvande forekommer en række forskellige flyway-bestande af de forskellige arter (Tabel 1). Ligesom fordelingen mellem alk og lomvie ikke er kendt, så er den præcise fordeling mellem de forskellige underarter af alk og lomvie i den overvintrende bestand i Danmark heller ikke kendt. Det formodes, at størstedelen af den store bestand i Kattegat udgøres af de største bestande af alk (ssp. islandica) og lomvie ssp. aalge (East Atlantic), hvorimod det f.eks. i Østersøen primært er lomvier af underarten ssp. aalge (Baltic), der forekommer (Kammp og Lyngs 1996). De danske ynglefugle udgøres af alk ssp. torda (East Atlantic) og lomvie ssp. aalge (Baltic) (AEWA 2022). 

For tejst formodes det, at bestanden uden for ynglesæsonen primært udgøres af ssp. arcticus i Kattegat og, at bestanden i Østersøen hovedsagelig udgøres af ssp. grylle (Wetlands International 2024). Den danske ynglebestand udgøres udelukkende af ssp. arcticus (Asbirk 1979). Den danske ynglebestand er beskrevet her. 

Reproduktionsraterne for både lomvie og alk påvirkes af ændret adgang til føderessourcer i fuglenes yngleområder, primært uden for danske farvande og formodentlig forårsaget af ændrede klimatiske og oceanografiske forhold (OSPAR Intermediate Assessment 2017).

Den mest direkte trussel mod alk og lomvie i danske farvande formodes at være bifangster i fiskeredskaber (Zydelis m.fl. 2009, 2013). Undersøgelser fra den tyske del af Nordsøen har dog også vist, at arterne undgår operationelle vindmølleparker, idet tætheden af lomvier var lavere indenfor en afstand af helt op til 19.5 km fra sådanne (Peschko m.fl. 2024). 

Arterne er ikke jagtbare, og har deres primære udbredelse uden for områder med intensiv havjagt eller anden trafik af mindre fartøjer, der kan påvirke deres fordeling.

Overvågningsmetoder

Alkefugle overvåges udelukkende i forbindelse med de landsdækkende optællinger af fugle fra fly ved midvinter, og artsgruppen er således senest overvåget i 2020 og 2023. Undersøgelsesområdet for de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. Området dækket af transekter på midvintertællingerne i 2020 og 2023 vurderes at dække de primære arters (alk og lomvie) udbredelse i de indre farvande ganske godt. Dog forekommer begge arter formentlig også i større antal øst for det dækkede område ved Bornholm, da optællinger på andre årstider har påvist koncentrationer her (Petersen & Sterup 2020). Området øst for Bornholm har aldrig været dækket på midvintertællingerne. I Nordsøen, der ikke blev dækket på tællingen i 2020 og kun den sydlige del i 2023, forekommer alkefugle også almindeligt ved midvinter. 

Alkefugle registreres hovedsageligt vha. linjetransekttællinger fra fly over de dybere dele af de danske farvande og kun noget mere fåtalligt langs kyster og i havne optalt fra land. Identifikation af alkefugle til artsniveau fra fly kræver meget gode observationsforhold, og ofte er det kun fugle tæt på flyveren, der kan artsbestemmes.

Resultater

Som på tidligere tællinger var langt hovedparten af de registrerede fugle alke eller lomvier. Tejst registreres kun fåtalligt fra tællinger foretaget fra fly og den overvintrende bestand vurderes til at være væsentligt større end den registrerede. Søkonge og lunde registreres kun meget sjældent.

På den landsdækkende midvintertælling i 2020 blev der i alt registreret 3.144 alkefugle, hvilket resulterede i en total på 28.043 alkefugle (nedre og øvre konfidensgrænser 20.863 - 37.693) inden for området dækket af transekter. På den tilsvarende tælling i 2023 blev der i alt registreret 3.469 alkefugle, hvoraf de 3.356 fugle blev registreret på transekt, mens de resterende få sås på totaltællinger, hvilket resulterede i en total på 26.669 alkefugle (nedre og øvre konfidensgrænser 20.578 - 34.562) inden for området dækket af transekter. Flest fugle blev registreret i Aalbæk Bugt, centrale Kattegat og omkring Bornholm (Figur 1, Figur 2).

Udvikling i antal og udbredelse

Det estimerede antal overvintrende alkefugle ved de to seneste landsdækkende midvintertællinger var i begge år noget lavere end de modellerede antal fra tællingerne i 2004 og 2008 på henholdsvis 51.500 (endda uden dækning fra vigtige områder mellem Anholt og Nordsjælland) og 76.500 fugle. I 2013 og 2016, hvorfra der ikke findes modellerede totale antal for de landsdækkende midvintertællinger, blev der registreret meget få fugle i 2013 (861 fugle), men nogle flere i 2016 (4.228 fugle). 

Forskellene mellem antallene fra de forskellige midvintertællinger skyldes formentlig både optællingstidspunktet for artens primære overvintringsområder i Danmark, og det faktum at arterne forekommer i størst antal i Kattegat. Her fordeler fuglene sig formentlig i nogen grad efter fødetilgængelighed og kan således forekomme både inden for danske og svenske farvande, men også nord og vest for Skagens Gren i Skagerrak, som ikke er dækket af de landsdækkende midvintertællinger. 

Fordelingen af alkefuglene adskilte sig ikke fra de nævnte tidligere års tællinger. 

Der overvintrer også et stort antal alkefugle i den danske del af Nordsøen, som kun i ringe grad dækkes af de landsdækkende midvintertællinger. 

Referencer

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.

Alk Alca torda øverst, Lomvie Uria aalge nederst. Foto Rasmus Due Nielsen ©

Figur 1. Fordeling af alkefugle optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2020. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link. På kortet vises også de fløjne transekter.

Figur 2. Fordeling af alkefugle optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2023. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link. På kortet vises også de fløjne transekter. 

Tabel 1. Bestandsestimater og 1 %-kriterier for de populationer af de fem arter af alkefugle, der forekommer i Danmark. 

ÅrAntalMetode
200451.5001M
200876.500M
2013861T
20164.228T
202028.000*E
202326.800E

Tabel 2. Antal af alkefugle estimeret ved 6 landsdækkende midvintertællinger udført 2004-2023. Metode angiver T (sum af individer fra transekttælling), M (modellerede antal), E (estimerede antal i transektområder).1 Ingen dækning i det vigtige område mellem Anholt og Nordsjælland, * Sydlige Nordsø ikke dækket fra fly.