Ederfuglen yngler næsten udelukkende på småøer nær saltvand. I træk- og vinterperioden forekommer arten talrigt kystnært, hvor den især fouragerer på blåmuslinger. 

Arten yngler kystnært i det meste af Nordeuropa mod syd til Holland. Herhjemme er arten en vidt udbredt ynglefugl og overvåges i NOVANA-programmet også som ynglefugl. I perioden 1990-2010 var den danske ynglebestand stabil med 23.000-25.000 par. Siden 2010 er antallet af ynglende hunner gået tilbage. I den seneste opgørelse (baseret på tællinger gennemført i 2018-2022) blev ynglebestanden for 2020 således opgjort til 16.500-17.500 ynglepar, svarende til en nedgang på 32 % over ti år. Saltholm var i undersøgelsen artens vigtigste ynglelokalitet (i 2018 1.848 par på Saltholm og Peberholm) herhjemme (Christensen & Bregnballe 2024), men her er bestanden siden faldet og var i 2024 kun 402 par. De danske ynglefugle samt trækfugle fra Østersøen overvintrer talrigt i de indre danske farvande og i Vadehavet og kun fåtalligt langs den øvrige del af den jyske vestkyst.

Flyway-bestanden er vurderet til at være på 560.000-920.000 fugle, med en faldende udvikling og et 1 %-kriterium på 7.200 fugle (Wetlands International 2026). Grundet tilbagegangen i den flyway-bestand, der forekommer i Danmark, er der i regi af AEWA blevet udviklet en international handlingsplan (Lehikoinen m.fl. 2022). Denne handlingsplan var også ensbetydende med en øget overvågningsindsats af en række vigtige parametre for arten i Danmark (Christensen m.fl. 2023). I Danmark er der igangsat et arbejde med at udvikle et indeks for ynglefuglebestanden (Christensen 2025). 

Ederfugl er udsat for en række påvirkninger, som kan have betydning for den negative bestandsudvikling:

• Jagt: Arten er jagtbar. Jagtudbyttet er dog faldet konstant siden år 2000 og lå i perioden 2012-2023 mellem 12.000-44.000 fugle (med de laveste antal mod slutningen af perioden). Historisk set har jagtudbyttet været meget højere og udgjorde i midten af 1990'erne over 100.000 fugle pr. år (Vildtudbyttestatistikken). Siden 2014 har hunner af ederfugl været fredet, og siden 2022 har arten desuden være fredet i fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget.
• Bifangst: Et anseligt antal fugle omkommer som bifangst i fiskeredskaber (Degel m.fl. 2010).
• Sygdomme: De nordeuropæiske kolonier har været ramt af sygdommen Pasteurellosis, som især tog livet af ynglende hunner (Christensen m.fl. 1997).
• Prædation: De store kolonier i Finland er reduceret betragteligt i antal med helt op til 60% fra 1990'erne til 2013 og det formodes at nedgangen primært skyldes prædation fra bl.a. havørn og amerikansk mink (Öst m.fl. 2018). Det er påvist fra en række danske ynglelokaliteter at havørne påvirker forekomsten og ynglesuccesen hos ederfugle negativt (Christensen og Bregnballe 2024). På Saltholm kan det ikke afvises at den registrerede tilbagegang i antallet af par delvist skyldes en øget prædation fra havørne (Christensen m.fl. 2024).   
• Forstyrrelser: Menneskelige forstyrrelser af ederfugle i form af sejlads i mindre fartøjer, f.eks. i forbindelse med fritidsaktiviteter (windsurfere, kitesurfere, fiskeri, jagt og andre fritidsaktiviteter) kan påvirke bestanden. Fuglene vurderes at være mest følsomme over for sådanne forstyrrelser i den periode, hvor de fælder svingfjer og derfor ikke er flyvedygtige. Det sker i sensommeren, hvilket falder sammen med øget fritidsrelateret aktivitet i lavvandede områder i de indre danske farvande.
• Fødemangel: Ederfugle i Danmark lever overvejende af blåmuslinger, hvor reducerede koncentrationer af næringsstoffer omkring Danmark kan have ført til reduktioner i fødemængden (Laursen & Møller, 2014), samtidig med at varmere klima kan have ført til reduktion i fødekvaliteten (Waldeck & Larsson 2013, Jaatinen m.fl. 2020).
• Olieforurening: Arten er sårbar over for olieforurening.

Ederfugl er i perioden 2024-2025 overvåget på den landsdækkende optælling af fældefugle i 2025. Kort over undersøgelsesområdet kan ses her.

Arten overvåges desuden på de landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter. Kort over undersøgelsesområderne for de senest gennemførte landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger.

Der er beregnet totale antal og tætheder fra den landsdækkende fældefugletælling i 2025 ved hjælp af rumlig modellering.

Optællingerne udføres som transekt- og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen.   

På de to seneste landsdækkende midvintertællinger i 2020 og 2023 blev der estimeret totaler på henholdsvis 428.700 fugle og 377.300 fugle (Tabel 1):

• I 2020 blev der i alt registreret 152.300 ederfugle, hvoraf de ca. 41.700 blev optalt i områder dækket af totaltællinger fra enten land eller fly. I området dækket af transekter blev der optalt 110.600 ederfugle resulterende i et totalt estimat for det dækkede område på 387.035 fugle (nedre og øvre konfindensgrænser 290.037 - 516.473), hvorfor det samlede estimat ender på omkring 428.700 fugle.
• I 2023 blev der i alt registreret 134.500 ederfugle, hvoraf de ca. 54.000 blev optalt i områder dækket af totaltællinger fra enten land eller fly. I området dækket af transekter blev der registreret 80.457 ederfugle resulterende i et totalt estimat for det dækkede område på 323.261 fugle (nedre og øvre konfindensgrænser 243.261 - 428.481). Et samlet estimat for den landsdækkende tælling er således omkring 377.300 fugle. 

Arten forekommer om vinteren almindeligt over det meste af landet, dog forholdsvis fåtalligt langs Vestkysten og omkring Bornholm. Flest fugle blev registreret i Bælterne, den vestlige del af Østersøen, samt kystnært i Aalborg Bugt (Figur 1, Figur 2).

På den landsdækkende fældefugletælling i sensommeren 2025 blev der i alt registreret 50.550 fugle (Tabel 2), hvoraf de 15.440 blev optalt i områder dækket af totaltællinger fra enten land eller fly. I området dækket af transekter blev der optalt 5.617 ederfugle, hvoraf de 5.477 indgår i den rumlige model resulterende i et totalt estimat for det dækkede område på 35.110 (95% konfidensinterval: 26.758 - 55.267)  fugle. Flest fugle blev registreret kystnært i de indre danske farvande (Figur 3). I totaltællingsområderne blev flest fugle talt i Roskilde Fjord (5.272), Isefjord inkl. Inderbredningen, Holbæk Fjord m.m (2.733), Horsens Fjord (2.201), Vadehavet (1.223) og Odense Fjord (885). Grundet for få fugle registreret på transekt blev de registrerede fugle i Nissum Bredning ikke forsøgt modelleret, men er medtaget som totaltælling. 

Udvikling i antal og udbredelse

Den overvintrende bestand af ederfugl blev på de to landsdækkende midvintertællinger foretaget i 2020 og 2023 estimeret til henholdsvis til være ca. 428.700 fugle og 377.300. Den overvintrende bestand er tidligere modelleret i 2004 og 2008, og der findes også tentative estimater fra 2013 og 2016 (Tabel 1). De modellerede antal fra 2020 og 2023 tyder på en tilbagegang i antallet af overvintrende fugle fra tællingerne i 2000'erne og til nu, men usikkerheder forbundet med optællingsmetode og variation mellem årene spiller nok også ind, hvorfor resultater fra fremtidige tællinger formentlig vil kunne give et mere præcist billede af bestandsudviklingen. En specifik modellering af data fra 2013 og 2016 vil give en mere præcis opgørelse af totale antal og tætheder, da forskelle i dækning, fysiske forhold under optællingerne m.v. mellem tællingerne gør at brugen af ratioer fra tidligere tællinger er behæftet med nogen usikkerhed. 

Det er svært direkte at sammenligne de registrerede totale antal ederfugle på de seneste fældefugletællinger. En modellering af data fra tællingerne i 2012 og 2018 vil give et mere præcist sammenligningsgrundlag, men denne . I 2006 blev den totale fældebestand ved hjælp af rumlig modellering og fugle optalt i totaltællingsområder estimeret til 110.000 fugle (Petersen & Nielsen 2011). Det registrerede antal i 2025 er væsentligt under antallet fra 2006 og sensommerbestanden er således gået tilbage i perioden, hvilket også er set for ynglebestanden, som udgør en væsentlig del af den fældende bestand. 

Den geografiske fordeling adskiller sig ikke nævneværdigt fra fordelingen på de tre tidligere landsdækkende fældefugletællinger (Pihl m.fl. 2013, Nielsen m.fl. 2025).