Sortand er en talrig gæst i danske havområder fra sensommeren, hvor fuglene fælder svingfjer, igennem efterår og vinter til afrejsen mod ynglepladserne om foråret. Arten forekommer i lavvandede områder til havs, hvor de kan forekomme i høje tætheder.  

Sortand yngler fåtalligt i Island, Irland og Storbritannien og mere talrigt i Skandinavien og østover i det nordlige Rusland. Arten er ikke en dansk ynglefugl, men forekommer talrigt i danske farvande det meste af året, både overvintrende og fældende fugle. De største antal registreres i den sydlige del af Nordsøen, i Aalborg Bugt og i Sejerøbugten.

Bestandsestimatet for den nordvesteuropæiske bestand af sortand er 687.000-815.000 fugle (Wetlands International 2026), hvilket er et fald fra 1.6 mio. fugle i 1995. Flyway-bestanden er dog senest vurderet som værende i fremgang og med et 1 %-kriterium er på 7.500 fugle (Wetlands International 2026). Det faktiske antal fugle i bestanden kan dog være højere end det nuværende estimat, da artens primære overvintringsområde ikke er optalt på en koordineret måde, og landstotaler fra de enkelte lande indikerer højere antal. Der blev i efterårssæsonen 2019 registreret 923.981 trækkende fugle ved Kap Põõsaspea i Estland (Ellermaa & Lindén 2020), og da arten også kan trække om natten, bidrager dette også til, at flyway-bestanden må formodes at være større end det nuværende bestandsestimat. Bestandsestimaterne indrapporteret til den seneste Artikel 12-afrapportering fra EU-landene, der dækker perioden 2019-2024, tyder også på en højere bestand (Eionet 2026).

Sortand er udsat for en række påvirkninger, som kan have betydning for bestandsudviklingen:

• Jagt: Arten er jagtbar, men nedlægges ikke i store antal. I perioden 2012-2023 har det årlige jagtudbytte været mellem 2.461-8.355 fugle med en faldende tendens, specielt siden 2020 (Vildtudbyttestatistikken).
• Bifangst: Arten omkommer i nogen udstrækning som bifangst i fiskeredskaber (Degel m.fl. 2010).
• Vindmølleparker: Undersøgelser af fordeling og totale antal af sortænder i området omkring Horns Rev 2-vindmølleparken før og efter opførelsen viste, at antallet af sortænder var signifikant lavere i og omkring vindmølleparken efter opførelsen, med reducerede tætheder ud til en afstand af 5 km fra mølleparken (Petersen m.fl. 2014). En nylig opfølgende undersøgelse af artens fordeling i Horns Rev-området før, under og efter opførelsen af de tre vindmølleparker viste, at der stadig er en fortrængning omkring Horns Rev 2-parken (Scott-Hayward m.fl. 2025).
• Forstyrrelser: Undersøgelser af effekten af forstyrrelser fra skibstrafik og rekreativ bådsejlads i Sejerøbugten på fordelingen af fældende sortænder viste en negativ sammenhæng mellem graden af menneskelig forstyrrelse og antallet af sortænder (Petersen m.fl. 2017).
• Olieforurening: Arten er sårbar over for olieforureninger. 

Sortand er i perioden 2024-2025 overvåget på den landsdækkende optælling af fældefugle i 2025. Kort over undersøgelsesområdet kan ses her. På de dedikerede optællinger af lommer i sydlige Nordsø og Aalborg Bugt i april 2024 var arten talrigt forekommende, og der præsenteres derfor totale antal fra disse optællinger også. 

Arten overvåges desuden på de landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter. Kort over undersøgelsesområderne for de senest gennemførte landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger. 

Der er beregnet totale antal og tætheder fra optællingerne i april 2024 og fra den landsdækkende fældefugletælling i 2025 ved hjælp af rumlig modellering. 

Optællingerne udføres som transekt- og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen.   

På de to seneste landsdækkende midvintertællinger i 2020 og 2023 blev der estimeret totaler på henholdsvis 220.800 fugle og 239.500 fugle (Tabel 1):

• På den landsdækkende midvintertælling i 2020 blev der i alt registreret 92.624 sortænder, hvoraf de ca. 29.200 (15.200 langs lokaliteter ved den jyske vestkyst) blev optalt i områder dækket af totaltællinger fra enten land eller fly. I området dækket af transekter blev der optalt 63.450 fugle resulterende i et totalt estimat for det område på 191.558 fugle (nedre og øvre konfidensgrænser 144.514 - 253.918). Et samlet estimat for den landsdækkende tælling er således 220.758, hvoraf de 205.558 var i de indre danske farvande. Det reelle antal fra Sydlige Nordsø er formentlig meget højere end det registrerede antal fra land (14.942). Flest fugle registreredes i Aalborg Bugt, men der var også betragtelige antal i Sejerø Bugten og Isefjorden. Sydlige Nordsø blev ikke dækket af flytællinger i 2020, men området er normalt meget vigtigt for arten, hvilket det baseret på de høje antal optalt i området fra land formentlig også var i 2020 (Figur 1).
• På den landsdækkende midvintertælling i 2023 blev der i alt registreret 87.880 sortænder. Heraf blev de 2.213 registreret på totaltællinger fra enten fly eller land. Antallet registreret på totaltælligner er noget lavere end på den tilsvarende tælling i 2020, hvilket skyldes at sydlige Nordsø og Isefjord blev dækket af transekter i 2023, hvorfor der fra disse to områder ikke indgår totaloptællinger. I områderne dækket af transekter blev der optalt fugle resulterende i et totalt estimat for områdene på 237.246 fugle (nedre og øvre konfidensgrænser 180.128 - 312.477). Et samlet estimat for den landsdækkende tælling er således 239.459. Fordelingen af fugle på tællingen i 2023 kan ses på Figur 2. 

På optællingerne af lommer i Aalborg Bugt og Sydlige Nordsø i april måned 2024 blev der også registreret en del sortænder med henholdsvis 3.842 fugle og 14.201 fugle i de to områder. Data blev indsamlet efter linjetransektmetoden og en efterfølgende rumlig modellering resulterede i totaler på 12.854 (95 % konfidensinterval 8.162 - 25.969) og 40.534 (95 % konfidensinterval 23.746 - 85.447) fugle. I Aalborg Bugt var der flest fugle i et område nordvest for Anholt og mere spredt langs kysten af Jylland og i Sydlige Nordsø var der flest i området vest for Blåvandshuk (kort ikke vist). Resultaterne for apriltællingen i Aalborg Bugt og sydlige Nordsø er medtaget, da tællingerne blev gennemført under gode observationsbetingelser og fordi en efterfølgende rumlig modellering var mulig. Arten er desuden på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne 2 (Aalborg Bugt, nordlige del), 15 (Randers og Mariager Fjorde og Aalborg Bugt, sydlige del) og 127 (Nordvestlige Kattegat), dette dog primært på baggrund af forekomsten på andre årstider.

På den landsdækkende fældefugletælling i 2025 blev det totale antal estimeret til 146.900 fugle. Hovedparten af artens primære fældeområder blev dækket efter linjetransekt-metoden, hvor der i alt blev registreret 41.895 fugle, hvoraf de 35.760 fugle indgik i den efterfølgende rumlige modellering. Den rumlige modellering blev foretaget todelt, således at sydlige Nordsø og de indre danske farvande blev analyseret hver for sig. I sydlige Nordsø blev der estimeret et totalt antal på 103.172 (95 % konfidensinterval 94.231 - 135.278) fugle. I de indre danske farvande blev der estimeret en total på 19.524 (95 % konfidensinterval 13.468 - 36.945) fugle. Strækningen fra Limfjordens udmunding mod syd til Nymindegab blev dækket som en totaltælling fra fly, idet der blev fløjet parallelt med kysten for at dække det kystnære område. Her blev der i alt talt 23.220 fugle. Herudover blev der i alt optalt ca. 980 fugle i andre områder enten optalt fra land eller fra totaltællinger fra fly, hvilket giver en samlet sum for tællingen på 146.900 fugle. Som på tidligere tællinger blev der i artens kerneområder registreret mange fugle i aktiv fældning på flytællingerne, og en stor del af fuglene dykkede ved overflyvning, hvorfor den registrerede total på tællingen er et minimum. Der blev desværre ikke gennemført en totaltælling langs kysten fra Thyborøn til Skagen, hvor der kan være en del sortænder (bl.a. op til 10.000 fugle registreret ved Klim i juli 2025), hvorfor totalen herfra er baseret på optællinger fra DOFbasen og resulterede i 886 fugle. 

Langt hovedparten af fuglene blev registreret i sydlige Nordsø (Figur 3), som også traditionelt er et af artens vigtigste fældeområder i Danmark. Der blev ikke registreret mange fugle generelt i de indre danske farvande og således heller ikke i Aalborg Bugt, hvor der tidligere er registreret meget høje antal. 

Udvikling i antal og udbredelse

På de to seneste midvintertællinger i 2020 og 2023 blev der estimeret totaler på henholdsvis 221.000 sortænder og 237.000 sortænder. I begge år blev hovedparten registreret i de indre danske farvande. Ved den landsdækkende midvintertælling i 2008 blev der modelleret en total på 400.000 fra de indre danske farvande, og det tyder således på, at bestanden siden da er gået tilbage her. Data fra de landsdækkende midvintertællinger i 2013 og 2016 er ikke modelleret. Sydlige Nordsø blev ikke dækket fra fly i 2020, men optællingen i 2023 viste, at området stadig huser betragtelige forekomster af arten. 

Der blev i alt registreret en total på 146.000 sortænder på tællingen af fældende vandfugle i 2025, et antal der ikke direkte kan sammenlignes med den seneste optælling i 2018, da data herfra ikke er modelleret. Antallet af fugle i Aalborg Bugt var på tællingen i 2025 forholdsvis lavt, sammenlignet med i 2018, men også sammenlignet med tællinger fra andre år (Nielsen m.fl. 2024). Baseret på data fra fældefugletællingen i 2006 blev der estimeret en total på 35.237 i de indre danske farvande (Petersen og Nielsen 2011). Sortandens træk begynder allerede i juli, og observationer fra træksteder i Danmark tyder også på stigende antal i sensommeren (www.dofbasen.dk). Træktællinger ved Kap Põõsaspea i Estland, hvor en stor del af den relevante flyway passerer, viser, at der ultimo juli allerede er trukket næsten 500.000 fugle, hvilket svarer til mere end halvdelen af fuglene registreret på en hel sæson (Estonian Ornithological Society 2019). Det må således også formodes, at antallene i de danske farvande stiger i løbet af sensommeren, og at det forholdsvis tidlige tidspunkt (1. august) for den ene af tællingerne i Aalborg Bugt i 2025 sammenlignet med tællingen i 2018 (begge optællinger fra fly i området foretaget primo september) kan forklare en del af forskellen i antal mellem de to tællinger i det område. På en optælling af fældende havdykænder i Aalborg Bugt medio august 2023 blev der registreret hele 214.000 sortænder, hvilket er et meget højt antal, hvortil det endda skal bemærkes at data fra tællingen på nuværende tidspunkt ikke er modelleret og at det reelle antal formentlig er noget højere. Forholdene på optællingsdagen var noget nær perfekte, og fuglene kunne ses på lang afstand, inden de dykkede (Nielsen m.fl. 2024). Der er således nok en vis variation i antallet af fugle i Aalborg Bugt mellem år, men observationsforhold spiller også en stor rolle ved optællinger fra fly af fældende sortænder. Antallet af sortænder på fældefugletællingen i 2025 var sammenligneligt med de første fældefugletællinger (Tabel 2), men antallet synes at variere betragteligt mellem år. Det er dog vigtigt at bemærke, at forskelle i metodevalg spiller meget ind på de registrerede antal, og dermed også de rapporterede totaler. 

Det er svært at sammenligne resultaterne fra de landsdækkende tællinger fra før 2004 med de nutidige, fordi størstedelen af fuglene i dag tælles ved brug af linjetransektmetoden, hvor man førhen benyttede totaltællinger af områder, hvor sortænder og andre havdykænder forventedes at forekomme. Endvidere blev der ved tællingerne før 2004 ikke foretaget offshore tællinger i Nordsøen. Antallet af fugle, der overvintrer i Danmark, synes at være gået tilbage, hvis man ser på udviklingen over de seneste landsdækkende midvintertællinger, men der er også sket en ændring i artens geografiske fordeling.