Fulmarus glacialis
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Tidspunkt | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|---|
| Trækfugl | Artikel 4.2-udpeget | Utilstrækkelige data (DD) | Efterår | Skagerrak F126: 38.600-43.140 (2024/25) | 2014-2025: Ukendt |
Mallemuk blev første gang overvåget i NOVANA-regi i efteråret 2022. Arten blev tilføjet NOVANA-programmet, da den i forbindelse med revisionen af fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag i 2021 kom på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F126 Skagerrak. På de to tællinger foretaget i perioden, blev der ved hjælp af rumlig modellering i 2024 estimeret et totalt antal på 81.450 (95 % konfidensinterval: 66.874 - 108.241) fugle i hele undersøgelsesområdet, hvoraf de 38.600 (95% konfidensinterval: 27.665 - 55.803) var i F126. I 2025, hvor det samlede undersøgelsesområde var markant mindre end i 2024, blev der modelleret en total på 43.659 (95 % konfidensinterval: 36.084 - 60.662) fugle, hvoraf de 43.141 (95 % konfidensinterval: 35.600 - 60.174) fugle var i Fuglebeskyttelsesområde (F126). Optællingen i 2024 blev koordineret i sammenhæng med en optælling foretaget i forbindelse med data til Havstrategi-direktivet, hvorfor det var muligt at dække et større område end hvad der normalt dækkes på NOVANA-tællingerne, som f.eks. i 2025. Et mindre område vest for Hirtshals blev på gr. af dårlige vejrforhold ikke dækket i 2025.
Arten forekommer primært i Nordsøen, Skagerrak og i mindre antal i de dybere dele af Kattegat. Arten registreres fra land primært fra kysten af Nord -og Nordvestjylland og i aftagende antal længere mod syd langs Vestkysten. I resten af Danmark registreres arten kun fåtalligt. De største antal registreres i perioder med hård vind fra vestlige retninger, hvor fuglene presses mere kystnært fra deres primære fourageringsområder længere til havs. Her forekommer arten i størst antal i Skagerrak, primært i Norske Rende. Arten er således på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Skagerrak F126 grundet forekomster på >20.000 fugle.
Mallemuk lever primært af fisk, som den både kan tage fra havoverfladen eller dykke efter, samt fiskeriaffald.
I perioden 1988-2007 var der regelmæssigt territoriehævdende fugle på Bulbjerg Klint, og arten ynglede også i enkelte år (Christensen m.fl. 2022), men arten ikke siden registreret territoriehævdende på lokaliteten.
Der findes ikke egentlige flyway-opgørelser for arten og således heller ikke et officielt 1 %-kriterium. Arten findes i to formentlig adskilte populationer i Nordatlanten og i det nordlige Stillehav. I følge den nyeste europæiske rødliste, udgør den europæiske bestand 3.170.000-3.830.000 ynglepar (Birdlife International 2021). Den totale, europæiske bestand (inkl. ungfugle) vurderes at være 3-4 gange større end antallet af ynglepar, hvilket resulterer i et groft estimat på 10-15 millioner individer. Det skal dog bemærkes, at estimaterne er behæftet med en høj grad af usikkerhed.
Arten bliver i nogen grad udsat for bifangst fra fiskeriet (Žydelis m.fl. 2013), og undersøgelser har også fundet plastik i maveindholdet (van Franecker m.fl. 2011, Strand m.fl. 2023). Det vides ikke med sikkerhed, hvorvidt dette influerer på bestandsniveau.
Arten blev første gang overvåget i NOVANA-programmet i 2022. Overvågningen består i en optælling fra fly hvert andet år i august-september over fuglebeskyttelsesområde nr. 126, Skagerrak. Arten er i indeværende periode overvåget i både 2024 og 2025. I 2024 blev et stort område i den danske del af Nordsøen fra Skagen (inkl. hele F126) dækket på en optælling foretaget under NOVANA og Havstrategidirektivet. I 2025 blev F126 dækket som en del af den landsdækkende optælling af fældende fugle. Et mindre område vest for Hirtshals blev ikke dækket i 2025 på gr. af lavtliggende skyer.
Arten forekommer næsten udelukkende i mere åbne havområder, og optælles derfor primært på transekttællinger fra fly.
På tællingen i 2024 blev der i alt registreret 5.736 mallemukker, hvoraf de 5.560 indgik i en rumlig modellering resulterende i et estimat på 81.449 fugle (95 % konfidensinterval: 66.874 - 108.241) i hele undersøgelsesområdet. Heraf blev de 38.602 (95 % konfidensinterval: 27.665 - 55.804) fugle modelleret til at være i fuglebeskyttelsesområdet (F126). På tværs af hele survey-området var der en tæthed på 2,10 fugle/km2 og en tæthed på 5,29 fugle/km2 indenfor F126.
I 2025, hvor det relevante undersøgelsesområde var markant mindre, sammenlignet med 2024, blev der i alt registreret 4.592 fugle, hvoraf de 4.087 indgik i den rumlige modellering. Baseret på de observerede fugle, blev der ved rumlig modellering estimeret en total på 43.659 (95 % konfidensinterval: 36.084 - 60.662) fugle, hvoraf de 43.141 (95 % konfidensinterval: 35.600 - 60.174) fugle var i F126. På tværs af undersøgelsesområdet i Skagerrak var der en tæthed på 6,19 fugle/km2 og en tæthed på 6,56 fugle/km2 indenfor fuglebeskyttelsesområdet (F126). Baseret på modellerne var langt størstedelen af fuglene i Skagerrak, og der blev kun estimeret en total på 18 fugle (95 % konfidensinterval: 17 - 19) i de indre danske farvande.
Som trækfugl er arten formentlig gået tilbage i de danske farvande. Antallet i fuglebeskyttelsesområdet varierer betragteligt både over året og mellem år, da arten også i høj grad kan fouragere i den norske del af Skagerrak, hvorfor artens korttidstrend for nuværende beskrives som ukendt. Fremtidige tællinger vil sandsynligvis give et mere præcist billede af artens status og forekomst i Skagerrak. På tre tællinger i efteråret 2007 blev der estimeret antal mellem 18.463-86.107 mallemukker i Skagerrak, inklusiv et område sydvest for fuglebeskyttelsesområde nr. 126 (Petersen m.fl. 2019). I 2022 blev der estimeret en total på 17.674 fugle (nedre og øvre konfidensgrænser 10.933 - 28.572), som dog ikke er direkte sammenligneligt med estimatet fra den rumlige modellering i 2024 og 2025, da det dækkede område var mindre i 2022.
Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.