Aarhus Universitets segl

Gravand

Tadorna tadorna

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteTidspunktBestandBestandsudvikling
TrækfuglArtikel 4.2-udpegetLivskraftig (LC)Midvinter27.846 (2023)2014-2025: Stabil
1987-2025: Stabil
Sensommer17.599 (2025)1987-2025: Fluktuerende

Antallet af overvintrende gravænder har overordnet set været stabilt i perioden 1987-2025, vurderet ud fra såvel de landsdækkende tællinger som de reducerede midvintertællinger i indeksområderne. I den korte periode (2014-2025) er bestanden i henhold til indeksberegningerne også stabil. Antallet ved den landsdækkende midvintertælling i 2023 var lavere end i 2004 og 2008, men dog højere end på de to foregående tællinger i 2016 og 2020. Det lave antal registreret i 2013 skyldes manglende dækning af en række af artens kerneområder, især Vadehavet.

På den landsdækkende fældefugletælling i 2025 blev der i alt registreret 17.599 fugle, hvoraf 93,5 % blev registreret i Vadehavet. Artens antal og fordeling er ikke tidligere behandlet i NOVANA-programmet, men antal fra Vadehavet indsamlet ved flytællinger i tidligere år omtales nedenfor. De viser, at der er betydelige variationer fra år til år i antallene, der fælder i den danske del af Vadehavet - men området er desuagtet Danmarks vigtigste fældeområde for arten.  

En mere omfattende analyse af trends fra hele Vadehavet på tværs af året viser en moderat tilbagegang på lang sigt (1987/88-2022/23), men en stabil trend på kort sigt. Den danske andel af Vadehavsbestanden er stabil både på kort og lang sigt.

Om arten

Gravanden yngler ret almindeligt over hele landet, flest langs beskyttede kyster, men også spredt inde i landet. Den yngler især ved fjorde og lavvandede kyster og slår sig gerne ned på mindre øer og holme. Arten yngler også inde i landet i moser og søer, og undertiden langt fra vand. 

I træktiden opholder fuglene sig ved kyster med lavt vand og tidevandspræg, hvor der er gode muligheder for at søge føde. Fuglene samles under trækket i sensommeren i Vadehavet og senere desuden langs Jyllands Kattegatkyst samt i Limfjorden. Om foråret er arten spredt langs de fleste lavvandede kyster. 

De danske fugle tilhører den nordvesteuropæiske bestand som yngler kystnært fra Nordnorge til Sydfrankrig og fra Estland i øst til Irland i vest. Bestanden overvintrer ligeledes i Nordvesteuropa. Den samlede nordvesteuropæiske bestand er vurderet til at være stabil på omkring 310.000 fugle og med et 1 %-kriterium på 3.100 fugle (Wetlands International 2026). 

Gravand har været fredet i Danmark siden 1931. Arten er alsidig i sit valg af yngle- og fødesøgningsområder og er formentlig ikke i større omfang underlagt trusler. I sensommeren, hvor svingfjerene fældes, samles størstedelen af den nordvesteuropæiske bestand af gravænder i det dansk-tysk-hollandske Vadehav. I fældeperioden er gravænder meget følsomme over for forstyrrelser, men det er uvist, om de senere års forskydninger i, hvor hovedparten af bestanden fælder, skyldes, at fuglene fravælger ellers egnede fældeområder på grund af menneskelig færdsel. 

Overvågningsmetoder

Gravand er i perioden 2024-2025 overvåget ved de årlige reducerede midvintertællinger, samt den landsdækkende fældefugletælling i sensommeren 2025. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger på indekslokaliteterne, der er omtalt i metodeafsnittet for midvintertællingerne. Et kort over dækningen på fældefugletællingen kan findes via linket hér. Det er første gang, at arten er opgjort på baggrund af den landsdækkende fældefugletælling i NOVANA-programmet, men Laursen m.fl. (1997) behandler resultater fra de tre fældefugletællinger, der udførtes i 1987-1989. 

Arten overvåges desuden på de landsdækkende optællinger af vandfugle ved midvinter, som senest er gennemført i 2020 og 2023. Kort over undersøgelsesområderne for de landsdækkende optællinger ved midvinter i 2020 og 2023 kan ses i metodeafsnittet om midvintertællinger.

Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Mindre antal er registreret i forbindelse med transekttællinger fra fly. I sensommeren udgør Vadehavet det absolut vigtigste fældeområde for arten i Europa, hvorfor artens fordeling og antal fra den landsdækkende fældefugletælling her præsenteres. 

Resultater

På de to seneste landsdækkende optællinger ved midvinter blev der registreret henholdsvis 27.846 fugle i 2023 og 24.241 gravænder i 2020 (Figur 1, Figur 2, Tabel 1). Arten registreres over det meste af landet (Figur 1, Figur 2), men dog med langt hovedparten i Vadehavet og på strækningen fra Bønnerup på nordkysten af Djursland til Voerså på østkysten af Vendsyssel med henholdsvis ca. 17.100 fugle (Vadehavet) og 6.100 fugle (Bønnerup-Voerså) på tællingen i 2023.

Bestandsindekset for midvinter 2024 og 2025 var begge under gennemsnittet for de seneste år (Figur 4). På trods af nogen variation fra år til år i perioden fra 1987 til 2025, klassificeres bestandens udvikling ud fra de log-lineære modeller, baseret på GAM-modellernes output, som værende stabil i både den lange periode 1987-2025, og i den korte periode 2014-2025.

På den landsdækkende fældefugletælling i 2025 blev der i alt registreret 17.599 gravænder, hvoraf langt hovedparten (93,5 %) blev registreret i Vadehavet (16.457 fugle). Arten er i sensommeren fåtallig udenfor Vadehavet (Figur 3). 

Udvikling i antal og udbredelse

Antallet af gravænder registreret på den landsdækkende fældefugletælling er ikke tidligere blevet opgjort nationalt under NOVANA-programmet, men data fra Vadehavet, der er den vigtigste lokalitet, er uddraget fra flytællingsdatabaserne fra de tidligere fældefugletællinger. Data viser, at der i 1987-189 blev talt mellem 2.492 og 5.970 fugle i Vadehavet (Laursen m.f. 1997). I NOVANA-programmet er der talt 33.483 fugle i 2006, 6.453 i 2012, 4.136 i 2018 samt ovennævnte 16.457 i 2025. Tællingen i 2006 blev dog først gennemført 11. september, hvor gravænderne igen er flyvedygtige, så der kan være kommet fugle til fra sydligere dele af Vadehavet. Antallet af fældende gravænder i den danske del af Vadehavet varierer desuagtet betydeligt fra år til år, men da arten stort set ikke fælder udenfor Vadehavet, er områdets nationale betydning som fældelokalitet for arten uomtvisttelig i denne sårbare periode, hvor fuglene grundet svingfjersfældning en ikke kan flyve.

Ved de seneste to landsdækkende midvintertællinger var det samlede antal lavere end ved de landsdækkende tællinger i 2004 og 2008, men antallet synes at være steget siden 2016 (Tabel 1). De markante udsving i antal skyldes især, at der ses færre fugle i kolde vintre som fx 1987, 1996 og 2010. Det lave antal fugle registreret i 2013 skyldes, at der dette år ikke blev gennemført en optælling af artens vigtigste lokalitet, Vadehavet.

Den seneste opgørelse over udviklingen i bestandene af rastende fugle i det dansk-tysk-hollandske Vadehav indikerer, at antallet af gravænder er gået tilbage på lang sigt (1987/88-2022/23), mens det har været stabilt på kort sigt (2013/14-2022/23) (Kleefstra m.fl. 2025). Ifølge samme opgørelse har antallet i den danske del af Vadehavet været stabilt på både lang og kort sigt. I analyserne er der indgået optællinger fra hele året og ikke kun fra den periode, hvor artens forekomst i Danmark kulminerer.

Referencer

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.

Gravand / Foto: Peter Bundgaard ©
 

Figur 1. Fordeling af gravænder optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2020. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 2. Fordeling af gravænder optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2023. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 3. Fordeling af gravænder optalt ved den landsdækkende fældefugletælling i 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 4. Udvikling i bestandsindeks for gravand ved midvinter fra 1987 til 2025, baseret på optællinger i indeksområderne. Indeks er sat til 100 i 1994. Den underliggende analyse af antal og bestandsudvikling (trend) for arten kan ses via dette link.

ÅrAntal
19681.021
196920.400
19702.800
197118.700
197313.000
1987103
198818.654
198931.007
199134.936
199245.664
200027.632
200432.939
200832.360
20135.436
201621.020
202024.241
202327.846

Tabel 1. Antal gravand optalt ved de 17 landsdækkende midvintertællinger, der er udført 1968 til 2023. År med under 6.000 observerede fugle var alle med udbredt isdække over størstedelen af landets lavvandede område, dog skyldes det lave antal i 2013 manglende dækning af en række af artens kerneområder, især Vadehavet.