Aarhus Universitets segl

Havørn

Haliaeetus albicilla

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteTidspunktBestandBestandsudvikling
TrækfuglBilag IIkke relevant (NA)Midvinter630 (2024)
515 (2025)
2014-2025: Stigende
1993-2025: Stigende

Den overvintrende bestand af havørn i Danmark er for første gang opgjort i NOVANA-programmet. Ved brug af data fra januar 2024 og 2025, blev der opgjort en bestand på henholdsvis 630 og 515 fugle. 

Ved at sammenholde resultaterne med viden fra ynglefugleovervågningen redegøres der for, at et betydeligt antal overvintrende fugle begge år må være overset i landskabet, hvorfor der præsenteres et alternativ til en bestandsopgørelse ved modellering. Et andet alternativ er at udføre dedikerede havørne-tællinger, som de der blev gennemført af Dansk Ornitologisk Forenings “Projekt Ørn” i 2006-2017. Modellen viser god overensstemmelse med resultaterne fra disse dedikerede tællinger i 2006-2017, og sandsynliggør at den overvintrende bestand har været i vækst frem til vinteren 2024/25, hvor den estimeres til mellem 840 og 1.120 individer.

Om arten

Havørn yngler i Grønland, Island, Nord- og Centraleuropa samt i de nordlige dele af Asien til Japan. Dertil kommer spredte og små bestande i den østlige del af Middelhavet samt centrale og sydlige dele af Asien. Den samlede bestand er opgjort til 20.000-60.000 adulte fugle (BirdLife International 2026x). Heraf findes de 24.500 (20.900-29.200) i Europa ifølge den seneste regionale rødlisteopgørelse (BirdLife International 2021), der noterer at arten er i fremgang og vurderes som livskraftig (LC). At bestanden er livskraftig understreges af at den europæiske ynglebestand er steget fra omkring 715 par i 1956-1963 til 12.300 par i 2018-2024 (Bårdsen m.fl. 2026). Det er også en art, hvor bestandsudviklingen for ynglebestandene i EU, der blev indrapporteret til Artikel 12-rapporteringen 2019-2024, er meget éntydig og med fremgang i alle medlemsstaterne. Den overvintrende bestand er ikke opgjort i Artikel 12-rapporteringen.  

I Danmark er havørn en stadigt mere almindelig ynglefugl (se omtale under ynglefuglene via linket hér), og den overvintrende bestand udgøres sandsynligvis især af de danske ynglefugle og deres afkom (i flere generationer). Der er dog evidens for, at der sker en vis udveksling med individer fra og til den tyske bestand og i mindre omfang den svenske (Ehmsen m.fl. 2009, Eskildsen m.fl. 2024). Arten ses efterhånden i mindre antal i hele landet, typisk ved lavvandede kystområder eller større søer, hvor de kan finde foretrukne fødeemner som større fisk samt mindre andefugle og blishøns.  

Den europæiske rødlistevurdering (Birdlife International 2021) omtaler flere trusler, der førhen har påvirket eller stadig påvirker havørn, herunder tab og forringelse af vådområder, menneskelig forstyrrelse og forfølgelse, miljøforurening, kollision med vindmøller, vilkårlig brug af giftstoffer og pesticider samt, at moderne skovbrugsmetoder reducerer tilgængeligheden af ​​egnede ynglesteder.

Grundet den store fremgang i den danske ynglebestand vurderes den ikke at være udsat for større trusler her til lands. Der er dog evidens for, at der lokalt sker forfølgelse i form af fodring med carbofuran-injiceret kød (Skelmose & Larsen 2021), at fugle kolliderer med vindmøller (Eskildsen m.fl. 2024) og, at fugle er omkommet som følge af de senere års udbrud af højpatogene varianter af fugleinfluenza (Eskildsen m.fl. 2024). 

Overvågningsmetoder

Havørn overvåges i henhold til NOVANA-programbeskrivelsen for 2023-2027 tilfældigt, når de ses på de målrettede vandfugletællinger, samt vha. data fra DOFbasen. NOVANA-programmets tællere er de seneste år derfor blevet opfordret til at indrapportere denne og andre Bilag 1-rovfuglearter, som de ser i forbindelse  vandfugletællingerne ved midvinter. Arten er optaget som trækfugl på 27 fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag, hvor den dog for otte områders vedkommende er noteret som “Forventes udtaget” (Miljøstyrelsen 2023).

Arten overvåges primært ved optællinger foretaget fra land eller ved totaltællinger fra fly. Til rapporten her er data fra NOVANA-programmets midvintertællinger i januar 2024 og 2025 analyseret, fordi arten forekommer i størst antal i denne måned (Chistensen m.fl. 2022). Derudover er data suppleret med et kvalitetssikret udtræk fra DOFbasen. Her er der benyttet indrapporterede oplysninger om lokalitet, alder og køn til at udvælge supplerende data. Det er uddybet i metodeafsnittet om bestandsopgørelser for rovfugle. 

Resultater

Den samlede bestand af overvintrende havørne blev opgjort til henholdsvis 630 fugle i januar 2024 (Figur 1) og 515 fugle i januar 2025 (Figur 2). 

De største antal i 2024 (20 havørne eller flere) var 74 i det samlede Vadehavsområde (Ramsarområde R27), 34 ved Karrebæk-Dybsø-Avnø Fjorde (F81), 26 ved Roskilde Fjord (F105), 24 ved Tissø-Lille Åmose (F100), 23 ved Mariager-Randers Fjorde (F15), 22 ved Rødsand-Hyllekrog (F83) og 20 ved Maribosøerne (F87). 

I 2025 forekom flest (12 havørne eller flere) i det samlede Vadehavsområde med 55 individer (Ramsarområde R27), 25 ved Mariager-Randers Fjorde (F15), 17 ved Præstø Fjord-Ulvshale-Nyord (F89), 14 ved både Roskilde Fjord (F105) og Æbelø-Gyldensteen på Nordfyn (F76) samt 13 på Saltholm (F110). 

Udvikling i antal og udbredelse

Den overvintrende bestand af havørn blev fulgt ved årlige koordinerede tællinger iværksat af Dansk Ornitologisk Forenings ”Projekt Ørn” i januar eller februar fra 2006 til 2017, hvor den opgjorte bestand steg fra 110 til 395 fugle (Skelmose m.fl. 2018). 

Bestanden blev i Artikel 12-rapporteringen for 2019-2024 anslået til 500-1.200 fugle, ud fra en summering af lokalitetsmaksima, hvor intervallet afspejler en stigende bestand (Fredshavn m.fl. 2025). Som uddybet under beskrivelsen af blå kærhøg som trækfugl er det sandsynligvis en metode, der overestimerer den samlede bestand. 

Det er tydeligt, at den ovenfor benyttede opgørelse af bestanden underestimerer denne. Det skyldes at antallet på 515 fugle i januar 2025 knap overstiger summen af ynglebestanden i 2024 (160 par) og deres 187 udfløjne unger, i alt 507 fugle (Skelmose & Larsen 2025). Derfor mangler et stort antal ikke-kønsmodne fugle (tidligere års unger, da havørn ofte vil være fem år før den yngler), som også er i landskabet, i totalen. Der er evidens for at de fleste af ungfuglene bliver her i landet om vinteren (jf. Eskildsen m.fl. 2024) og at de adulte er stedtrofaste året rundt (Ehmsen m.fl. 2009). 

Som et alternativ til en midvinter bestandsopgørelse ud fra tællingerne, er det forsøgt at estimere denne ud fra to varianter af en bestandsmodel (se detaljer i metodeafsnittet om bestandsopgørelser for rovfugle). De to modeller viser rimelig god overensstemmelse med de observerede antal fra den dedikerede overvågning i 2006-2017, men fremskriver en betydeligt højere bestand end de ud fra NOVANA-tællingerne opgjorte bestande på 630 fugle i 2024 og 515 i 2025 (Figur 3). I vinteren 2024/25 estimeres ud fra modellerne en bestand på mellem 840 og 1.120 fugle. 

Det vurderes at en sådan modellering formentlig er en bedre metode til estimering af bestanden end ikke-målrettede tællinger, forudsat at overvågningen af ynglebestanden opretholdes. Hvis bestanden skal opgøres ud fra tællinger, synes der at være behov for en målrettet tælleindsats i stil med den som “Projekt Ørn” gennemførte i en 12-årig periode.    

Forskellen mellem “Projekt Ørn”-tællingerne og NOVANA-programmets er netop, at førstnævnte var en dedikeret optælling af havørn, hvor 300 eller flere frivillige deltog hvert år, mange med lokal viden om årets aktuelle overnatningspladser. I NOVANA er fokus på at tælle alle vandfugle i ofte store områder, hvor det er tilfældigheder der afgør, om havørnene står visuelt i nogle smågrupperinger ude i landskabet eller sidder solitært i skovkanter i omegnen, hvor de kan være svære at opdage. Forskellen i mellem de to vintre kan illustreres konkret med fx fuglebeskyttelsesområdet ved Karrebæk-Dybsø-Avnø Fjorde. Her var større dele af fjordene i 2024 frosne og omgivelserne snedækkede, og de fleste af de optalte 34 ørne stod på isen, mens den milde vinter i 2025 ikke udløste sådanne samlinger og der blot sås fire fugle. Det skyldes også, at flere fugle fortrækker til kysterne i de kolde isdækkede perioder, men er mere spredte i mellem landskabets søer og kystområder i milde vintre, jf. erfaringerne fra “Projekt Ørn”-tællingerne.   

Havørn har gradvist bredt sig som ynglefugl i Danmark siden de første to par ynglede med succes i 1996. Vinterudbredelsen er ikke væsentlig forskellig fra yngleudbredelsen, idet der er er flest overvintrende fugle i de dele af landet, hvor de tætteste ynglebestande findes, dvs. på Lolland, Falster, Sjælland, Tåsinge og Langeland (Skelmose & Larsen 2025), dog findes der også mange overvintrende fugle ved Vadehavet og i Vestjylland, hvor der er relativt få lokale ynglepar. 

Referencer

Se afsnittet med Referencer for trækfugle - nederst i trækfugledelen af rapporten.

Læs også om

Havørn Haliaeetus albicilla / Foto: Rasmus Due Nielsen ©

Havørn / Foto: Christof Müller/Wikimedia Commons

Figur 1. Fordeling af havørne optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2024. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 2. Fordeling af havørne optalt ved den landsdækkende midvintertælling i 2025. Kortet er et detaljekort, hvor fordelinger inden for fuglebeskyttelsesområderne er vist. Et sumkort med sammentællinger i fuglebeskyttelsesområderne kan ses via dette link.

Figur 3. Pukterne viser antallet af overvintrende havørne i Danmark opgjort ved landsdækkende tællinger af “Projekt Ørn” (2006-2017) og i NOVANA programmet (2024-2025). De to stiplede linjer angiver en modelleret bestandsudvikling, under antagelse af, at bestandsstørrelsen domineres af den danske ynglebestand med afkom. Her er den øverste stiplede blå kurve beregnet med en førsteårs-overlevelse på 81,9 % og den nederste stiplede orange kurve med en førsteårs-overlevelse på 67,0 %, men begge med de samme og højere overlevelsesrater for ældre fugle. Se uddybning i metodeafsnittet om bestandsopgørelser for rovfugle.