Aarhus Universitets segl

Havørn

Haliaeetus albicilla

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteBestandBestandsudvikling
YnglefuglBilag INæsten truet (NT)181 par (2025)2014-2025: Stigende
1980-2025: Stigende

Bestanden af havørn er vokset markant, siden de første ynglepar etablerede sig i midten af 1990'erne, og nåede 181 par i 2025. Arten er nu udbredt i hele landet med de største tætheder på Øerne og i Sønderjylland, og 17 % af parrene yngler inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget.

Om arten

Havørn yngler i høje, gamle træer i uforstyrrede områder nær søer, fjorde og kyster med rigelige mængder af fisk og vandfugle. Parrene er stedtro og genbruger reden år efter år. De lægger 1–3 æg i februar–marts, og ungerne er flyvefærdige i juni–juli. De danske havørne er stand- eller kortdistancetrækfugle (Vikstrøm & Moshøj 2020), mens ungfuglene kan strejfe vidt omkring i Europa i de første leveår (Skelmose & Larsen 2025). I træktiden og om vinteren kommer der desuden havørne fra andre lande i Nordeuropa, blandt andet fra Sverige, Finland og Polen, og blandt dem er både unge og gamle fugle (Ehmsen m.fl. 2013, Skelmose & Larsen 2023).

Havørn forsvandt som regelmæssig dansk ynglefugl omkring 1911 som følge af efterstræbelse, men genindvandrede i 1995. Retableringen tog hurtigt fart, og arten er nu udbredt over det meste af landet med tyngdepunkt på Øerne, i Sønderjylland og i Østjylland, mens Nord- og Vestjylland er koloniseret i de seneste år (Nyegaard m.fl. 2014, Vikstrøm & Moshøj 2020, Skelmose & Larsen 2025).

Havørn er følsom over for forstyrrelser ved reden i yngletiden, og ynglesuccesen er desuden i visse år negativt påvirket af vejret omkring klækningen. Overlevelsen hos både unge og gamle ørne påvirkes desuden af fugleinfluenza, forgiftning, herunder bly fra jagtammunition, og kollisioner med vindmøller, ledninger og tog (Skelmose & Larsen 2025).

Overvågningsmetoder

Havørn blev i 2013 overvåget i hele landet efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) verificerede sikre og sandsynlige yngleforekomster indrapporteret i DOFbasen (Pihl m.fl. 2012). I 2017 blev overvågningsprogrammet revideret, og havørn er siden overvåget årligt, stadig efter Intensiv 2-metoden, inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017, Holm 2022). Da disse områder kun rummer en mindre del af bestanden, bygger bestandsestimaterne og bestandsudviklingen i Figur 3 på DOFs Projekt Ørns årlige opgørelser (Skelmose & Larsen 2025).

Resultater

Ved de seneste overvågninger blev der registreret 27 par i 2024 og 31 par i 2025 i de udpegede fuglebeskyttelsesområder (Figur 1, Figur 2, Tabel 1). Ifølge Projekt Ørn var det samlede antal ynglepar i hele landet 160 i 2024 (Skelmose & Larsen 2025) og 181 i 2025 (Lange 2026), så 17 % af bestanden yngler inden for de udpegede områder.

Udvikling i antal og udbredelse

Udviklingen i antal ynglepar har på kort sigt (2014–2025) været signifikant stigende, fra 61 par i 2014 til 181 par i 2025, svarende til en årlig vækst på 10 % (P < 0,001) og +173 % over perioden (Figur 3). På lang sigt er ynglebestanden også stigende: de første par etablerede sig i midten af 1990'erne, og bestanden er siden vokset til 181 par (Nyegaard m.fl. 2014, Skelmose & Larsen 2025, Lange 2026).

Referencer

Ehmsen, E., Pedersen, L. & Sørensen, I.H. (2013). Projekt Ørn – Årsrapport 2012. DOF rapport 11. – Dansk Ornitologisk Forening.

Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017). Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 1.1. 7 s.

Holm, T.E. (2022). Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 2. 6 s.

Lange, P. (2026). Havørn Haliaeetus albicilla. I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2025. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2025. – Dansk Ornitologisk Forening.

Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.

Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af havørn Haliaeetus albicilla som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A113, version 1. 8 s.

Skelmose, K. & Larsen, O.F. (2023). Oprindelsen af genindvandrede Havørne i Danmark belyst med farveringe. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 117: 125-130.

Skelmose, K. & Larsen, O.F. (2025). Projekt Ørn – Årsrapport 2024. DOF rapport 35. – DOF BirdLife Danmark.

Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. – Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.

Læs også om

Havørn Haliaeetus albicilla / Foto: Rasmus Due Nielsen ©

Figur 1. Monitering af ynglende havørn i NOVANA-overvågningen 2024, hvor arten er eftersøgt i de fuglebeskyttelsesområder, hvor den er på udpegningsgrundlaget.

Figur 2. Monitering af ynglende havørn i NOVANA-overvågningen 2025, hvor arten er eftersøgt i de fuglebeskyttelsesområder hvor den er på udpegningsgrundlaget.

Figur 3. Bestandsudvikling for havørn i NOVANA-perioden 2004-2025 og for de seneste 12 år. Data stammer fra NOVANA-overvågningen suppleret med data fra andre kilder.

ÅrDækningAntal
2020Fuglebeskyttelsesomr.  26 par
2021Fuglebeskyttelsesomr.  24 par
2022Fuglebeskyttelsesomr. 24 par
2023Fuglebeskyttelsesomr. 25 par
2024Fuglebeskyttelsesomr. 27 par
2025Fuglebeskyttelsesomr. 31 par

Tabel 1. NOVANA-overvågning af havørn 2020-2025.