Sterna paradisaea
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|
| Ynglefugl | Bilag I | Sårbar (VU) | Fuglebeskyttelsesområder: 1.906 par (2025) Hele landet: 2.150 par (2023) | 2014-2025: Faldende 1980-2025: Faldende |
Overvågning af ynglende havterne i NOVANA-programmet blev senest foretaget i 2025, hvor arten blev overvåget i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Der blev her registreret 1.906 ynglepar. Landsbestandens størrelse blev senest vurderet til 2.150 par i 2023, hvor resultaterne fra NOVANA-overvågningen blev suppleret med andre optællingsdata. Ynglebestanden af havterne har været i tilbagegang i den periode, hvor arten er blevet overvåget i NOVANA-programmet, og bestanden er mere end halveret siden 2006. Resultaterne fra NOVANA-overvågningen i 2025 tyder dog på, at bestanden er steget siden 2023.
I 2025 fandtes de største kolonier af havterne på Saltholm, i det nordlige Kattegat samt omkring Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn.
Havterne yngler i Danmark typisk på små, ubeboede øer og holme med sparsom vegetation, men aldrig inde i landet. De lever primært af småfisk. Arten er en trækfugl og overvintrer omkring Antarktis. De ankommer til landet i april og trækker sydpå i august.
Havterne er Danmarks mest udbredte terneart, og den forekommer i kolonier spredt langs de danske kyster, undtagen på Bornholm.
De største trusler mod havterne i Danmark er tab af ynglehabitat i form af uforstyrrede småøer, hvortil landrovdyr ikke har adgang. I en række yngleområder i Danmark og i det øvrige Europa er arten udsat for trusler såsom prædation (fra bl.a. mink og måger), oversvømmelse af reder, forstyrrelser, havforurening og overfiskning (Hagemeijer & Blair 1997).
Havterne bliver under NOVANA-programmet overvåget efter Intensiv 1-metoden. Tidligere var de fleste af overvågningerne landsdækkende, men fra 2021 har overvågningen kun omfattet fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Ved de landsdækkende NOVANA-overvågninger blev arten også eftersøgt på de fleste kendte og sandsynlige ynglelokaliteter uden for fuglebeskyttelsesområderne. I forbindelse med NOVANA-overvågningen skal der som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum, idet første besøg skal ligge i perioden 20. maj til 5. juni og andet besøg i perioden 6.-30. juni (Bregnballe m.fl. 2023). Når arten eftersøges ved to tidsmæssigt adskilte besøg øges sandsynligheden for registrering af arten i år, hvor fuglenes ynglestart på lokaliteten er forsinket.
Overvågningen foregår ved enten at tælle antallet af reder eller rugende fugle, eller ved at tælle antallet af voksne fugle. I tilfælde hvor antallet af ynglepar estimeres ud fra antallet af tilstedeværende fugle, gøres dette (som for flere andre arter af kolonirugende kystfugle) ved at multiplicere antallet med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for, at ikke alle fuglene kan forventes at være i kolonien på samme tidspunkt (Hälterlein m.fl. 1995).
I perioden 2024-2025 blev havterne i 2025 overvåget i fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Havterne er på udpegningsgrundlaget for en række fuglebeskyttelsesområder, der er fordelt i hele landet undtagen Bornholm. Der sker af og til ændringer i fuglebeskyttelsesområderne og deres udpegningsgrundlag, og derfor kan overvågningsresultaterne fra NOVANA-programmet ikke sammenlignes direkte mellem årene.
Til beregning af bestandsestimater for tidligere år og bestandsudvikling (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder. Dette kan være andre ynglefugleoptællinger eller indtastninger af ynglefugle i DOFbasen. Hvis en lokalitet ikke er blevet talt i det år, hvor landsbestanden ønskes opgjort, er der forsøgt korrigeret for manglende dækning ved at benytte inter- og ekstrapolation på følgende måde: Er arten talt inden for to år før og/eller efter det relevante år, benyttes dette tal (er arten talt i mere end et af disse fire år benyttes det gennemsnitlige antal). Er der ingen optællinger i disse år, benyttes på samme måde tal fra tre år før/efter. Hvis der ikke er gjort forsøg på at tælle arten på den pågældende lokalitet inden for de tre år før og tre år efter det pågældende år, er der ikke gjort yderligere forsøg på at korrigere for manglende dækning. Dermed kommer en sådan lokalitet ikke til at bidrage ved sammentællingen over alle lokaliteter for det pågældende år (svarende til en antagelse om, at arten ikke ynglede på lokaliteten).
I forbindelse med NOVANA-overvågningen blev der i 2025 registreret i alt 1.906 ynglepar af havterne. De største antal ynglende havterner blev fundet på lokaliteterne Saltholm (i alt 262 par), Små Ægholme og Sækkesand ved Møn (i alt 182 par), Lejsø ved Korsør (119 par), Als Odde ud for Mariager Fjord (101 par), Stensnæs syd for Sæby (95 par), Søby Rev (84 par), Bredholm i Det Sydfynske Øhav (70 par), Agger Tange (68 par), Glænø Østerfed (66 par) samt Vejlø og Smedeholm i Nakskov Fjord (hhv. 63 og 53 par). Alle ynglefund fra NOVANA-overvågningen er vist på Figur 1.
Landsbestanden af havterne blev senest vurderet til at være på ca. 2.150 par i 2023 på baggrund af data fra NOVANA-overvågningen og andre optællinger.
Ifølge nye opgørelser over udviklingen i den danske ynglebestand af havterne (Bregnballe m.fl. in prep.), hvor der er gjort forsøg på at korrigere for, at ikke alle relevante lokaliteter er blevet talt op i alle år, svingede yngleantallet mellem ca. 8.000 og 10.000 par i perioden fra begyndelsen af 1970’erne til midten af 1990’erne, hvorefter bestanden har været i tilbagegang. Ud fra disse opgørelser er bestanden i NOVANA-perioden faldet fra omkring 6.000 ynglepar i 2006 til omkring 4.000 par i 2012. Herefter var bestanden stabil frem til 2017, hvorefter den igen er gået tilbage. Landsbestanden blev senest vurderet til 2.150 par i 2023 (Figur 2).
Resultaterne fra NOVANA-overvågningen viser ligeledes, at bestanden har været i tilbagegang i perioden 2006-2023 (Tabel 1). På grund af varierende dækningsgrad kan NOVANA-resultaterne ikke sammenlignes direkte mellem årene, men resultaterne tyder på mere end en halvering af den danske havternebestand mellem 2006 og 2023. Til gengæld ser det ud til, at der har været fremgang mellem 2023 og 2025, idet antallet af registrerede ynglepar er steget med omkring 16 % eller ca. 250 par.
I lighed med flere andre arter af kolonirugende kystfugle vil der forekomme naturlige år-til-år-udsving i antallet af fugle, der forsøger at yngle, og sådanne udsving vil indvirke på det antal ynglepar, der registreres i det enkelte år.
Havterne er fortsat forholdsvis vidt udbredt som ynglefugl langs kysterne i det meste af landet, med undtagelse af Bornholm (Figur 1). Dansk Ornitologisk Forenings atlasprojekter har dog vist et fortsat fald i antallet af kvadrater med ynglende havterne fra 1970'erne og frem til seneste atlasprojekt i 2014-17 (Vikstrøm & Moshøj 2020).
Bregnballe, T., Sterup, J. & Holm, T.E. (2023). Overvågning af kystnære ternearter. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A181, version 2. 11 s.
Hagemeijer, W.J.M. & Blair, M.J. (red.) (1997). The EBCC Atlas of European Breeding Birds: Their Distribution and Abundance. – T. & A.D. Poyser, London. 903 s.
Hälterlein, B., Fleet, D.M., Henneberg, H.R., Mennebäck, T., Rasmussen, L.M., Südbeck, P., Tho2rup, O. & Vogel, R. (1995). Vejledning i optælling af ynglefugle i Vadehavet. Oversat og bearbejdet af O. Thorup. – Wadden Sea Ecosystem No. 3, CWSS, TMAG, Joint Monitoring Group for Breeding Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven.
Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. – Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.
| År | Dækning | Antal |
|---|---|---|
| 2006 | Hele landet | 4.434 par |
| 2012 | Hele landet | 3.056 par |
| 2015 | Hele landet | 2.905 par |
| 2017 | Fuglebeskyttelsesomr. | 2.616-2.891 par |
| 2019 | Hele landet | 2.411-2.469 par |
| 2021 | Fuglebeskyttelsesomr. | 1.719-1.783 par |
| 2023 | Fuglebeskyttelsesomr. | 1.646-1.654 par |
| 2025 | Fuglebeskyttelsesomr. | 1.906 par |
Tabel 1. Overvågning af havterne i Danmark, NOVANA 2006-2025. Arten har ikke været overvåget i de år, der ikke fremgår af tabellen. I 2017 og fra 2021 er arten kun overvåget inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten var på udpegningsgrundlaget som ynglefugl.