Chlidonias niger
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|
| Ynglefugl | Bilag I | Truet (EN) | 88 par (2025) | 2014-2025: Stigende 1980-2025: Faldende |
Sortterne er en fåtallig dansk ynglefugl, som i 2025 blev opgjort til 88 ynglepar fordelt på Tøndermarsken, Vejlerne og Husby Sø. Bestanden har i NOVANA-perioden svinget mellem 37 og 96 par, og udviklingen på kort sigt er stigende, mens bestanden på lang sigt er faldende i forhold til de 190-220 par i 1980. Arten er forsvundet fra de sidste ynglelokaliteter på Øerne, hvor det seneste ynglefund var i Ramsøådalen i 2009, og fremgangen i de seneste år er sket i Tøndermarsken, hvor udlagte redeflåder har givet ternerne bedre redemuligheder.
Sortterne yngler i Danmark i kolonier ved ferskvand på åbne, våde enge med siv- og startuer, grøfter og andre åbne vandflader i overgangszonen mellem afgræssede enge og moser samt i søer og moser med rigelig flydebladsvegetation. Ungerne fodres helst med store vandinsekter, især guldsmede- og vandnymfer, og det kræver klart vand med rigelig undervandsvegetation (Nyegaard m.fl. 2014). Arten er trækfugl og overvintrer i Vestafrika. De første fugle ankommer i anden halvdel af april, og forårstrækket topper i midten af maj. Efterårstrækket begynder i juli og topper sidst i juli og først i august, og de sidste fugle ses i september (Christensen 2025, 2026).
Sortterne ynglede tidligere over det meste af landet, men bestanden har været i tilbagegang i hvert fald siden omkring 1900. I midten af 1960'erne var der stadig 400 par, ti år senere knap 200 og i 1998 ca. 50 par. I 1998-2012 lå bestanden på 40-70 par, og i samme periode forsvandt arten fra Østdanmark, hvor Ramsødalen på Sjælland var det sidste ynglested frem til 2009 (Nyegaard m.fl. 2014). I 2024-2025 ynglede arten kun i Vejlerne, Husby Sø og Tøndermarsken (Christensen 2025, 2026).
De største trusler mod sortterne er tab af ynglehabitat ved tilgroning med tagrør og høje sumpplanter eller ved dræning af søer og moser samt prædation på redestederne, bl.a. fra rørhøg og formentlig odder (Nyegaard m.fl. 2014). I Artikel 12-rapporteringen 2025 er afvanding, næringsbelastning, pesticider og afgræsning vurderet som påvirkningsfaktorer af middel betydning for bestanden (Fredshavn m.fl. 2025). En stor del af den europæiske bestand samles i august i IJsselmeer i Holland og senere i overvintringsområderne i Vestafrika, hvilket i sig selv gør arten sårbar (Hagemeijer & Blair 1997). På ynglepladserne kan mangel på flydebladsvegetation begrænse redemulighederne, og for at hjælpe arten udlægges der derfor redeflåder i yngleområderne (Tofft 2021).
Sortterne blev i 2012-2016 overvåget årligt efter Intensiv 1-metoden, hvor kendte og potentielle yngleområder både i og uden for fuglebeskyttelsesområderne blev besøgt én gang i perioden 25. maj-10. juni. De voksne fugle i kolonien blev talt tre gange fra et observationspunkt, og det højeste antal blev omregnet til ynglepar med faktoren 0,7, medmindre antallet af rugende fugle eller reder kunne optælles direkte (Pihl m.fl. 2012).
Ved revisionen af den tekniske anvisning i 2017 blev overvågningen ændret til hvert andet år med to besøg på hver lokalitet, og den blev begrænset til de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Bregnballe & Holm 2017). Første tælling finder nu sted i etableringsperioden 20. maj-5. juni og anden tælling i rugeperioden 5.-20. juni, og der kan vælges mellem fem metoder, herunder optælling fra observationspunkt, optælling af opflyvende fugle og overflyvning med drone, som blev indskrevet i anvisningen i 2023 (Bregnballe & Holm 2023). Overvågningen dækker reelt alle kendte yngleområder for arten bortset fra Husby Sø.
Til beregning af bestandsestimater og bestandsudvikling er NOVANA-data suppleret med data fra DOF, herunder Projekt Sortterne Vestjylland, som dækker Husby Sø og de år, hvor arten ikke overvåges i NOVANA.
Sortterne yngler i Danmark i tre fuglebeskyttelsesområder i Jylland, som alle er udpeget for arten, samt i Husby Sø uden for fuglebeskyttelsesområderne. I NOVANA-overvågningen i 2025 blev der registreret 83 ynglepar i fuglebeskyttelsesområderne, fordelt med 65 par i Tøndermarsken (34 par i Rudbøl Sø og 31 par i Hasberg Sø) og 18 par ved Kogleaks i Vejlerne (Figur 1, Tabel 1). Hertil kom 5 par i Husby Sø, som følges i DOF's Projekt Sortterne Vestjylland, så landsbestanden i 2025 var 88 par (Christensen 2026, DOF 2026). I 2024, hvor arten ikke blev overvåget i NOVANA, opgjorde DOF bestanden til 96 par, fordelt med 77 par i Tøndermarsken, 15 par i Vejlerne og 4 par i Husby Sø (Christensen 2025, DOF 2026). Ynglesæsonen 2025 var præget af, at 56 par i Magisterkogen og Hasberg Sø forlod deres reder med æg i begyndelsen af juni, formentlig på grund af forstyrrelse fra mink eller mårhund, og selv om en del af fuglene lagde om i nye kolonier, blev ungeproduktionen i Tøndermarsken den laveste siden 2018 (Christensen 2026).
Bestanden har i NOVANA-perioden svinget mellem 37 og 96 par (Figur 2). Efter nogle ugunstige år i slutningen af 2000'erne med 37-48 par steg antallet til 65-88 par i 2012-2015, faldt igen til 44-67 par i 2016-2019 og har siden 2021 ligget på 71-96 par. På kort sigt (2014-2025) er bestanden stigende. Den årlige ændring er +2 % (95 % konfidensinterval −2 til +6 %, P = 0,22). Stigningen er ikke statistisk signifikant, fordi antallet svinger meget fra år til år. Alle ynglekolonier i landet optælles dog, så usikkerheden afspejler naturlige udsving og ikke usikkerhed i optællingen. Da den beregnede ændring over perioden er en stigning på mere end 10 %, vurderes bestanden som stigende. På lang sigt (1980-2025) er bestanden faldende (−2 % pr. år, 95 % konfidensinterval −3,4 til −0,2 %, P = 0,03), idet der i 1980 blev registreret 190-220 par i 18-19 kolonier (Sørensen 1995), og bestanden i 1993-1996 blev vurderet til 100 par (Grell 1998). I slutningen af 1800-tallet formodes der at have ynglet flere tusinde par sortterner i Danmark (Grell 1998).
Fremgangen i de seneste år er sket i Tøndermarsken, hvor bestanden i Magisterkogen, Rudbøl Sø og Hasberg Sø er vokset fra 39 par i 2019 til 60-77 par i 2022-2025, efter at der er udlagt redeflåder på begge sider af grænsen (Tofft 2021). Antallet svinger dog fra år til år, blandt andet fordi en del af fuglene i nogle år yngler syd for grænsen. I Vejlerne har antallet af ynglepar været vigende, fra 24-27 par i årene omkring 2018 til 15-20 par i 2021-2025 (Nielsen & Clausen 2024, Christensen 2026), og i Vestjylland er arten kun registreret med 0-5 par i Husby Sø og Vest Stadil Fjord, hvor den senest ynglede i 2022. Arten er forsvundet fra de sidste ynglelokaliteter på Øerne, hvor det seneste ynglefund var i Ramsøådalen i 2009.
Bregnballe, T. & Holm, T.E. (2017). Overvågning af sortterne som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A154, version 2. 9 s.
Bregnballe, T. & Holm, T.E. (2023). Overvågning af Sortterne Chlidonias niger som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A154, version 3. 9 s.
Christensen, J.S. (2025). Sortterne Chlidonias niger. I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2024. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2024. – Dansk Ornitologisk Forening.
Christensen, J.S. (2026). Sortterne Chlidonias niger. I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2025. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2025. – Dansk Ornitologisk Forening.
DOF (2026). Bestandsopgørelser. Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle. – Dansk Ornitologisk Forening. https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/truede-og-sjaeldne-ynglefugle/bestandsopgorelser (senest opdateret 4. juni 2026).
Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
Hagemeijer, W.J.M. & Blair, M.J. (red.) (1997). The EBCC Atlas of European Breeding Birds: Their Distribution and Abundance. – T. & A.D. Poyser, London. 903 s.
Nielsen, H.H. & Clausen, P. (2024). Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2022. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 55 s. – Teknisk rapport nr. 319.
Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J., Søgaard, B. & Bregnballe, T. (2012). Overvågning af sortterne som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A154, version 1. 9 s.
Sørensen, U.G. (1995). Truede og sjældne danske ynglefugle 1976-1991. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 1-48.
Tofft, J. (2021). Undersøgelse af sortternens yngleforhold i vådområder ved den dansk-tyske grænse syd for Tønder i 2021. – Ravnhøj Consult. 13 s.
| År | Dækning | Antal |
|---|---|---|
| 2019 | Fuglebeskyttelsesomr. | 65-67 par |
| 2021 | Fuglebeskyttelsesomr. | 67 par |
| 2023 | Fuglebeskyttelsesomr. | 81-82 par |
| 2025 | Fuglebeskyttelsesomr. | 83 par |
Tabel 1. NOVANA-overvågning af sortterne i Danmark 2019-2025.