Aarhus Universitets segl

Brushane

Calidris pugnax

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteBestandBestandsudvikling
YnglefuglBilag ITruet (EN)44 par (2025)2014-2025: Fluktuerende
1980-2025: Faldende

Brushane er en sjælden ynglefugl i Danmark, hvor bestanden i 2025 blev skønnet til 44 ynglehunner fordelt på nogle få engområder langs den jyske vestkyst og i Thy. Ved den seneste NOVANA-overvågning i 2024 blev der registreret 68 ynglehunner. Antallet varierer betydeligt fra år til år, og på kort sigt (2014-2025) er bestanden fluktuerende uden en sikker tendens, mens den på lang sigt er faldende, idet mere end 90 % af ynglefuglene er forsvundet siden 1980. Arten stiller høje krav til lav vegetation, saltpåvirkning og vandfyldte pander og loer på ynglepladserne, og forvaltningen af de få tilbageværende enge i forhold til især fugtighed og græsningstryk har derfor afgørende betydning for bestanden.

Om arten

Brushane yngler i Danmark på våde, kortgræssede strandenge med pander og loer og lokalt også på ferske enge. Hannerne samles om foråret på faste dansepladser, hvor fuglene parrer sig, hvorefter hunnen alene står for rugning og ungeopfostring. Bestanden opgøres derfor i ynglehunner og ikke i par. Arten er trækfugl, og de danske ynglefugle overvintrer i Vestafrika syd for Sahara. Danmark passeres desuden af store mængder brushøns nord- og østfra på trækket, så de rastende og dansende fugle, der ses om foråret, er langt overvejende trækgæster.

Brushane var tidligere almindelig og udbredt i alle landsdele undtagen Bornholm, men gik stærkt tilbage gennem 1900-tallet, efterhånden som engene blev afvandet, opdyrket og drevet mere intensivt. Arten yngler nu kun på nogle få strandengsområder, hovedsageligt i Vest- og Nordjylland, hvor Tipperne og Værnengene, Vejlerne, Mandø og Tøndermarsken huser næsten hele bestanden.

Den største trussel mod brushane er tab og forringelse af ynglehabitatet. Arten stiller ganske specifikke krav til ynglepladsen: lav vegetation, saltpåvirkning og vandfyldte pander og loer, hvor ungerne kan fouragere, samt fred for forstyrrelser og prædation. En bestand på nogle få snese ynglehunner fordelt på en håndfuld lokaliteter er derfor sårbar over for selv små ændringer i forvaltningen af de enkelte enge.

Overvågningsmetoder

Brushane blev i perioden 2004-2011 overvåget hvert tredje år efter Intensiv 1-metoden (Pihl & Kahlert 2004). Efter en revision af den tekniske anvisning i 2012 (Pihl m.fl. 2012) bliver arten overvåget hvert andet år (Holm 2018, Holm m.fl. 2022).

I 2004-2011 blev arten alene overvåget ved én gennemgang af yngleområderne i perioden 5.-20. juni, hvor ungevarslende hunner blev optalt i transekter (Pihl & Kahlert 2004). Fra 2012 blev der foretaget to gennemgange. Det potentielle yngleområde blev gennemgået i transekter i perioden 28. april-8. maj samt i perioden 5.-20. juni, og i begge perioder blev yngleaktive hunner registreret (Pihl m.fl. 2012).

Ved revisionen af den tekniske anvisning i 2018 blev tællingerne flyttet, så den første gennemgang nu foregår i perioden 20. maj-4. juni og den anden i perioden 5.-16. juni. Samtidig blev transektmetoden opgivet, og overvågningen blev begrænset til de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm 2018). Ved den seneste revision i 2022 blev det desuden anbefalet, at der går mindst 7 dage mellem de to tællinger (Holm m.fl. 2022). Overvågningen er således formelt begrænset til fuglebeskyttelsesområderne, men den dækker reelt alle kendte yngleområder for arten. 

Til beregning af bestandsestimater og bestandsudvikling er NOVANA-data suppleret med data fra andre kilder. For 2022 er NOVANA-tællingen suppleret med observationer fra DOFbasen fra 2019-2023 fra lokaliteter uden for de overvågede fuglebeskyttelsesområder. Det gav kun 2 ynglende brushaner ud over de 28, der blev registreret i NOVANA, så landsbestanden blev beregnet til 30 (Holm m.fl. 2026).

Resultater

I NOVANA blev der i 2024 registreret 68 ynglehunner af brushane i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1, Tabel 1). Det er mere end en fordobling i forhold til 2022, hvor der blev registreret 28 sikre og sandsynlige ynglehunner, og det højeste antal siden 2012 (Figur 2). Ved at sammenstille NOVANA-data og data fra DOFbasen blev landsbestanden i 2022 beregnet til 30 ynglehunner (Holm m.fl. 2026). DOF's opgørelse for 2024 lyder ligeledes på 68 ynglehunner. I 2023 og 2025, hvor arten ikke blev overvåget i NOVANA, optalte DOF henholdsvis 26-27 og 37 ynglehunner og skønner bestanden til 36 og 44 ynglehunner (DOF 2026). 

Udvikling i antal og udbredelse

I den periode, hvor arten er overvåget i NOVANA, har bestanden fluktueret mellem 14 og 87 ynglehunner (Tabel 1, Figur 2). På kort sigt (2014-2025) er bestanden fluktuerende uden en statistisk sikker tendens (+1 % pr. år, 95 % konfidensinterval −8 til +11 %, P = 0,85), mens den på lang sigt (1980-2025) er faldende.

Brushanes udbredelse og bestandsudvikling er veldokumenteret gennem en række målrettede optællinger siden 1960'erne, både i forbindelse med DOF's atlasundersøgelser, lokalitetsregistreringer og målrettede engfugletællinger. Thorup (2004, 2018) sammenfatter den overordnede udvikling på tværs af de mange enkeltundersøgelser.

Brushane blev kortlagt i 1980, hvor bestanden blev anslået til 500 ynglehunner på ca. 55 lokaliteter (Hansen 1985). Bestanden voksede til 750 ynglehunner i slutningen af 1980'erne som følge af pleje af Tipperne og andre vestjyske lokaliteter med henblik på bl.a. brushane (Thorup 2004). Siden da har bestanden været i hastig tilbagegang, og i 2025 var den 90-95 % mindre end i 1980'erne. Over hele perioden 1980-2025 svarer det til et fald på 6 % pr. år (95 % konfidensinterval −8 til −5 %, P < 0,001).

Antallet af lokaliteter med ynglende brushane faldt i perioden 2004-2011 fra 12 til 6 og har siden ligget på dette lave niveau. Arten yngler stadig på nogle få klassiske jyske lokaliteter. Siden 1980 er antallet af ynglelokaliteter dermed gået voldsomt tilbage fra ca. 55, ligesom udbredelsesområdet er skrumpet, selv om arten flere gange efter 2011 er registreret ynglende på sin østligste lokalitet, Saltholm (Thorup 2004, 2018). 

Mellem Atlas I i 1971-1974 og Atlas III i 2014-2017 faldt udbredelsen fra 129 til 14 positive 5x5 km-kvadrater, svarende til en nedgang på 89 %. Arten forsvandt fra 65 % af kvadraterne mellem Atlas I og Atlas II i 1993-1996, hvor den fandtes i 45 kvadrater, og fra yderligere 70 % mellem Atlas II og Atlas III. Tilbagegangen er dog formentlig overvurderet, da territoriehævdelse og parringsadfærd ikke kunne registreres i Atlas III, selvom de to adfærdstyper udgjorde en stor del af registreringerne i begge de tidligere atlas. I Atlas I byggede 69 af de 129 kvadrater på dem (Vikstrøm & Moshøj 2020).

Referencer

DOF (2026). Bestandsopgørelser. Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle. – Dansk Ornitologisk Forening. https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/truede-og-sjaeldne-ynglefugle/bestandsopgorelser (senest opdateret 4. juni 2026).

Hansen, M. (1985). Bestanden af Stor Kobbersneppe Limosa limosa, Almindelig Ryle Calidris alpina, Brushane Philomachus pugnax og Klyde Recurvirostra avosetta i Danmark i 1980. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 79: 11-18.

Holm, T.E. (2018). Overvågning af brushane (Calidris pugnax) som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A135, version 2. 7 s.

Holm, T.E., Balsby, T.J.S., Clausen, K.K., Thorup, O. & Bregnballe, T. (2022). Overvågning af brushane (Calidris pugnax) som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A135, version 3. 7 s.

Holm, T.E., Pedersen, C.L. & Balsby, T.J.S. (2026). Estimation of national populations for nine Annex I breeding bird species in Denmark. – Environmental and Experimental Biology 24: 23-29.

Pihl, S. & Kahlert, J. (2004). Overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DMU's Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser. TA-F1, version 2.0. 69 s.

Pihl, S., Kahlert, J., Holm, T.E. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af brushane som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A135, version 1. 10 s.

Thorup, O. (2004). Status of populations and management of Dunlin Calidris alpina, Ruff Philomachus pugnax and Black-tailed Godwit Limosa limosa in Denmark. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 98: 7-20.

Thorup, O. (2018). Population sizes and trends of breeding meadow birds in Denmark. – Wader Study 125: 175-189.

Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. – Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.

Brushane / Foto: Thomas Eske Holm ©

Brushaner / Foto: Rasmus Due Nielsen ©

Figur 1. Monitering af ynglende brushane i NOVANA-overvågningen 2024, hvor arten er eftersøgt i de fuglebeskyttelsesområder, hvor den er på udpegningsgrundlaget.

Figur 2. Bestandsudvikling for brushane i Danmark 2004-2025 og for de seneste 12 år. Data stammer fra NOVANA-overvågningen suppleret med data fra andre kilder.

ÅrDækningAntal
2018Fuglebeskyttelsesomr.41 par
2020Fuglebeskyttelsesomr.14 par
2022Fuglebeskyttelsesomr.28 par
2024Fuglebeskyttelsesomr.68 par

Tabel 1. NOVANA-overvågning af brushane i Danmark 2018-2024.