Recurvirostra avosetta
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|
| Ynglefugl | Bilag I | Sårbar (VU) | >3.100 par (2025) | 2014-2025: Stigende 1980-2025: Faldende |
Overvågning af ynglende klyde i NOVANA-programmet blev senest foretaget i 2025, hvor arten blev overvåget i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Der blev her registreret ca. 2.900 ynglepar. Dækningen på øvrige potentielle ynglelokaliteter i landet var ikke tilstrækkelig til at give en fyldestgørende opgørelse for landsbestanden i 2025 uden korrektion for manglende dækning, men suppleres data fra NOVANA med data fra øvrige lokaliteter, viser tallene, at der ynglede mindst 3.100 par klyder i Danmark i 2025.
Ynglebestanden af klyde i Danmark gik tilbage efter 1990 og frem til 2014. Siden stabiliserede bestanden sig tilsyneladende i årene 2017-2023 på mellem 2.800 og 3.000 ynglepar. Tællingerne fra fuglebeskyttelsesområderne i 2025 tyder på, at arten er gået frem efter 2023.
De største yngleforekomster i 2025 fandtes på Sækkesand ved Møn, Agger Tange, Saltholm, Klydesøen på Vestamager, Rødsand og Margrethe Kog i Vadehavet.
Klyde yngler spredt over store dele af Europa. I Danmark yngler arten især i umiddelbar nærhed af lavvandede områder med slikvade. Føden består hovedsagelig af små krebsdyr og bløddyr. Kolonien anlægges ofte på mindre øer og holme eller på kortgræssede strandenge, helst på steder, som er vanskeligt tilgængelige for ræve, ind imellem i tilknytning til havternekolonier. Få indlandskolonier ligger også ved lavvandede søbredder med sparsom vegetation eller i kunstigt gravede søer som klæggrave og slambassiner. Uden for yngletiden opsøger arten lavvandede tidevandsområder med slikrige vadeflader, som delvis tørlægges ved lavvande. Arten er en trækfugl, som overvintrer i Sydvesteuropa og Vestafrika. Den ankommer til Danmark i marts, og de sidste trækker sydpå i november.
Klyde yngler i alle landsdele på nær Bornholm, dog ikke på eksponerede kyster (Bregnballe m.fl. 2015).
De største trusler mod klyde er tilsyneladende tab af egnede ynglesteder (fx pga. tilgroning og/eller øget optræden af landrovdyr på tidligere rovdyrsikre ynglesteder), prædation, oversvømmelse af reder ved sommerhøjvande og forstyrrelser i yngleområdet (Thorup & Bregnballe 2015).
Klyde bliver under NOVANA-programmet overvåget efter Intensiv 1-metoden. Tidligere var de fleste af overvågningerne landsdækkende, men fra 2021 har overvågningen kun omfattet fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Ved de landsdækkende NOVANA-overvågninger blev arten også eftersøgt på de fleste kendte og sandsynlige ynglelokaliteter uden for fuglebeskyttelsesområderne. I forbindelse med NOVANA-overvågningen skal der som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 6.-25. maj og andet besøg i perioden 26. maj til 20. juni (Bregnballe m.fl. 2023). At arten eftersøges ved to tidsmæssigt adskilte besøg øger sandsynligheden for registrering af arten i år, hvor fuglenes ynglestart på lokaliteten er forsinket.
Overvågningen foregår ved enten at tælle reder eller rugende fugle, eller ved at tælle de voksne fugle. I tilfælde hvor antallet af ynglepar estimeres ud fra antallet af tilstedeværende fugle, gøres dette ved at multiplicere antallet med en faktor på 0,5, hvis ynglefuglene fouragerer i umiddelbar nærhed af kolonien, og med faktoren 0,7, hvis de fouragerende fugle ikke er ved kolonien (Bregnballe m.fl. 2026).
I perioden 2024-2025 blev klyde i 2025 overvåget i fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Klyde er på udpegningsgrundlaget for en række kystnære fuglebeskyttelsesområder over hele landet undtagen Bornholm. Der sker af og til ændringer i fuglebeskyttelsesområderne og deres udpegningsgrundlag, og derfor kan overvågningsresultaterne fra NOVANA-programmet ikke sammenlignes direkte mellem årene.
Til beregning af bestandsestimater for tidligere år og bestandsudvikling (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder såsom ynglefugleoptællinger eller indtastninger af ynglefugle i DOFbasen. Hvis en lokalitet ikke er blevet optalt i det år, hvor landsbestanden ønskes opgjort, er der forsøgt korrigeret for manglende dækning ved at benytte inter- og ekstrapolation på følgende måde. Er arten optalt inden for to år før og/eller efter det relevante år, benyttes dette tal (er arten optalt i mere end et af disse fire år benyttes det gennemsnitlige antal). Er der ingen optællinger i disse år, benyttes på samme måde tal fra tre år før/efter. Hvis der ikke er gjort forsøg på at tælle arten på den pågældende lokalitet inden for de tre år før og tre år efter det pågældende år, er der ikke gjort yderligere forsøg på at korrigere for manglende dækning. Dermed kommer en sådan lokalitet ikke til at indgå i sammentællingen af lokaliteter for det pågældende år (svarende til en antagelse om, at arten ikke ynglede på lokaliteten).
I forbindelse med NOVANA-overvågningen blev der i 2025 registreret i alt 2.906-2.910 ynglepar af klyde. De største antal ynglende klyder blev fundet på lokaliteterne Sækkesand ved Møn (218 par), Agger Tange (196 par), Saltholm (194 par), Klydesøen på Vestamager (173 par), Rødsand (157 par) og Margrethe Kog i Vadehavet (145 par).
I 2025 var dækningen på øvrige potentielle ynglelokaliteter i landet ikke tilstrækkelig til at give en fyldestgørende opgørelse for landsbestanden, men sammenholdes data fra NOVANA med data fra øvrige optalte lokaliteter viser tallene, at der ynglede mindst 3.100 par klyder i Danmark i 2025.
Udvikling i antal og udbredelse
Overvågningen under NOVANA-programmet viser en tilbagegang mellem 2009 og 2014, hvorefter arten er gået frem. Ved at supplere NOVANA-data med andre optællingsresultater når vi frem til et estimat for den samlede danske ynglebestand på 3.400 par i 2009 faldende til ca. 2.500 par i 2014, hvorefter ynglebestanden i årene 2017 til 2023 har været forholdsvis stabil med mellem 2.800 og 3.000 ynglepar. Overvågningen i 2025 viste en fremgang i bestanden af klyder til mindst 3.100 par, men der er ikke tilstrækkeligt med optællinger uden for fuglebeskyttelsesområderne til at kunne give et rimeligt bestandsestimat for hele landet. Tællingerne inden for fuglebeskyttelsesområderne tyder imidlertid på, at arten i disse områder gik jævnt frem i hele perioden fra 2017 til 2025 (Tabel 1).
Efter at klyde blev totalfredet i 1922, skete der en markant bestandstilvækst. Ynglebestanden fortsatte med at vokse efter 1970 og nåede en kulmination på ca. 5.000 par omkring 1990, hvorefter den gik tilbage og blev omtrent halveret mellem 1990 og 2014 (Bregnballe m.fl. 2015). Antallet af ynglepar opgjort for 2014 er dog meget lavt i forhold til de omkringliggende år, hvilket delvist kan skyldes ugunstige ynglebetingelser for arten dette år. Klyde yngler vidt udbredt i Danmark og kan optræde på mange forskellige lokaliteter. Selv om NOVANA-overvågningen visse år har været landsdækkende, hvor der er gjort forsøgt på også at dække relevante lokaliteter uden for fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget, så har det vist sig, at en del klyder har ynglet på lokaliteter, der ikke blev dækket under NOVANA-programmet.
I lighed med flere andre arter af kolonirugende kystfugle, såsom terner, vil der forekomme naturlige år-til-år-udsving i antallet af fugle, der forsøger at yngle, og sådanne udsving vil indvirke på det antal ynglepar, der registreres i det enkelte år.
Der er ikke sket væsentlige ændringer i artens yngleudbredelse i Danmark over de seneste årtier. Dog var tilbagegangen i ynglebestanden mellem 1990 og 2014 særligt markant i Nord- og Vestjylland samt i Sydjylland, især i Vadehavet (Bregnballe m.fl. 2015).
Bregnballe, T., Thorup, O., Jacobsen, L.B., Kjeldsen, J.P. & Hansen, M. (2015). Udviklingen i ynglebestanden af Klyder i Danmark 1970-2014. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 109: 121-133.
Bregnballe, T., Thorup, O. & Holm, T.E. (2026). Overvågning af klyde som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A131, version 4. 11 s.
Thorup, O. & Bregnballe, T. (2015). Pied Avocet conservation in Denmark – breeding conditions and proposed conservation measures. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 109: 134-144.
| År | Dækning | Antal |
|---|---|---|
| 2009 | Hele landet | 2.355 par |
| 2014 | Hele landet | 1.461 par |
| 2017 | Fuglebeskyttelsesomr. | 1.655-1.810 par |
| 2019 | Hele landet | 2.128-2.151 par |
| 2021 | Fuglebeskyttelsesomr. | 2.002-2.099 par |
| 2023 | Fuglebeskyttelsesomr. | 2.394-2.397 par |
| 2025 | Fuglebeskyttelsesomr. | 2.906-2.910 par |
Tabel 1. Overvågning af klyde i Danmark, NOVANA 2009-2025. Arten har ikke været overvåget i de år, der ikke fremgår af tabellen. For 2017 og 2021-2025 er arten kun overvåget inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl.