Phalacrocorax carbo
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|
| Ynglefugl | Artikel 4.2-udpeget | Livskraftig (LC) | 31.157 par (2025) | 2014-2025: Stabil 1980-2025: Stigende |
Overvågning af ynglende skarv udføres årligt i tilknytning til den danske forvaltningsplan for skarv.
Ynglebestanden af skarv har været bemærkelsesværdigt stabil siden 2014 med mellem 30.000 og 33.000 ynglepar. I 2024 blev der registreret 30.479 ynglepar fordelt på 92 kolonier og i 2025 31.157 par fordelt på 88 kolonier. Udbredelsen af kolonierne har ikke ændret sig væsentligt over de seneste år.
Hvert år foretages der visse steder forvaltende tiltag, enten for at forhindre skarverne i at etablere nye kolonier eller for at begrænse antallet af ynglende skarver. Disse tiltag foretages i områder med særlige konflikter relateret til fiskeri og/eller med henblik på bevarelse af sårbare fiskebestande.
I Danmark yngler skarver i kolonier i træer og buske såvel som på jorden i nærheden af vandområder med fisk. Hovedparten af de danske ynglefugle trækker mod syd og sydvest om efteråret, og overvintrer i Vesteuropa og Nordafrika (Bregnballe m.fl. 1997, 2021).
Skarven er i dag udbredt som ynglefugl langs kyster i stort set hele landet. Den største koncentration af ynglende skarver findes i den sydøstlige del af landet omkring Lolland-Falster og Møn.
Bestanden af skarv i Danmark har tidligere været holdt nede ved intensiv forfølgelse (Bregnballe & Gregersen 1995). Der er ikke længere jagttid på skarven (arten har været fredet siden 1980), men det er fortsat muligt at få tilladelse til at regulere skarver i Danmark med henblik på at beskytte fiskebestande og fiskeriinteresser (Miljøstyrelsen 2022). I medfør af dette nedlægges hvert år flere tusinde skarver i Danmark. I de senere år har dette antal været stigende og nåede ifølge vildtudbyttestatistikken over 9.000 i jagtsæsonen 2023/24. Det reelle antal er dog højere, idet en del regulerede skarver kun indberettes via ‘Vilreg’ (fx 11.700 indberettet for 2023), selv om de også skal indberettes som vildtudbytte (Christensen m.fl. 2025). Desuden reguleres hvert år en vis andel af rederne i den danske ynglebestand (i gennemsnit 13 % i 2016-2024), oftest ved at sprøjte planteolie på æggene, så de ikke klækker (Sterup & Bregnballe 2025b). Også i udlandet, hvor hovedparten af de danske ynglefugle overvintrer, nedlægges et stort antal skarver i efterårs- og vintermånederne. Herudover er der en del skarver, der drukner i fiskegarn (Bregnballe & Frederiksen 2006). Forekomst af havørne er, særligt i mange jordrugende kolonier, årsag til, at skarverne yngler med nedsat succes, primært på grund af prædation fra bl.a. måger i forbindelse med forstyrrelser fra ørne (Sterup & Bregnballe 2023). Ovennævnte faktorer vurderes ikke at udgøre en trussel mod skarvens eksistens som dansk ynglefugl, men er med til at holde bestanden på et lavere niveau, end hvad der ellers ville være tilfældet.
I statsligt regi er skarvernes ynglekolonier i Danmark blevet overvåget årligt siden 1989. Antallet af reder i de enkelte kolonier er blevet optalt omkring det tidspunkt på sæsonen, hvor antallet af reder kulminerer; som regel i starten af maj. Optællingen foregår normalt ved at gå igennem kolonien og tælle antallet af reder, der er mindst 1/4 færdigbyggede. De fleste kolonier – og især de større – tælles af ornitologer, der har flere års erfaring med at optælle reder i skarvkolonier.
Hvert år besøges de lokaliteter, der har haft ynglende skarver året før eller inden for de seneste par år. Reelt tjekkes dog et langt større antal lokaliteter for potentielle yngleforekomster, da skarvkolonier er meget synlige, og nye kolonier derfor ofte vil blive registreret i forbindelse med eftersøgning/optælling af andre arter.
I 2024 blev der registreret i alt 30.479 par, og i 2025 blev der registreret i alt 31.157 par.
Der blev registreret ynglende skarver på 92 lokaliteter i 2024 og på 88 lokaliteter i 2025. Antallet af kolonier har overordnet set været stigende i mange år, også efter at bestanden begyndte at falde, hvilket betyder, at den gennemsnitlige kolonistørrelse er faldende. I årene 2000-2009 blev der i gennemsnit registreret 58 kolonier/år, mens der i 2010-2019 i gennemsnit blev registreret 74 kolonier/år. I 2020 blev der registreret 93 kolonier som det hidtil højeste. Landets største koloni har siden 2007 været Stavns Fjord på Samsø. Her blev der talt 2.019 reder i 2024 og 2.010 reder i 2025 (tilbagegang fra over 2.600 i 2022-2023). Der er skarvkolonier i stort set alle egne af landet, men inde i landet forekommer der kun kolonier i nærheden af større søer eller fjorde (Figur 1).
Se Sterup & Bregnballe (2025a, 2025b) for yderligere oplysninger om ynglebestanden af skarv i Danmark i 2024 og 2025.
Omkring 1876 blev skarven udryddet som dansk ynglefugl, og først i 1938 etablerede den sig igen i Danmark (Bregnballe & Gregersen 1995). Skarvbestanden i Danmark gik kraftigt frem fra 1970'erne og indtil midt i 1990'erne som følge af, at beskyttelsen af skarven gradvist blev øget i Danmark og i resten af Europa (Bregnballe 1996). Herefter stabiliserede ynglebestanden sig, og i perioden 1996-2005 var bestanden forholdsvis stabil omkring 40.000 ynglepar. Herefter fulgte nogle år med betydelig tilbagegang, og i 2013 var bestanden faldet til knap 25.000 ynglepar, hvilket bl.a. var forårsaget af to hårde vintre (2009/10 og 2010/11). Siden har bestanden genvundet noget af det 'tabte', og ynglebestanden har i perioden 2014-2025 været stabil med i gennemsnit 31.350 par (Figur 2, Tabel 1).
Bestandsudviklingen på kort sigt (2014-2025) har været stabil, mens den på lang sigt (1980-2025) har været stigende.
I 1980 fandtes blot tre kolonier i Danmark (med i alt 2.037 par): Vorsø i Horsens Fjord, Ormø på Sydsjælland og Brændegårdssøen på Sydfyn (Bregnballe & Gregersen 1995). Siden har skarverne bredt sig, og arten har siden midten af 1990'erne ynglet i de fleste egne af landet (Bregnballe 2009). I de fleste landsdele har antallet af ynglepar været forholdsvis stabilt i perioden 2014-2025. Der er dog flere undtagelser:
Den geografiske fordeling af skarvkolonierne i 2025 fremgår af Figur 1.
Bregnballe, T. (1996). Development of the North and Central European breeding population of Cormorant Phalacrocorax carbo sinensis. Dansk Ornitologisk Forenings. Tidsskrift 90: 15-20.
Bregnballe, T. (2009). Skarven. Miljøbiblioteket. 103 s.
Bregnballe, T. & Frederiksen, M. (2006). Net-entrapment of great cormorants Phalacrocorax carbo sinensis in relation to individual age and population size. – Wildlife Biology 12: 143-150.
Bregnballe, T. & Gregersen, J. (1995). Udviklingen i ynglebestanden af Skarv Phalacrocorax carbo sinensis i Danmark 1938-1994. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 119-134.
Bregnballe, T., Frederiksen, M. & Gregersen, J. (1997). Seasonal distribution and timing of migration of Cormorants Phalacrocorax carbo sinensis breeding in Denmark. – Bird Study 44: 257-276.
Bregnballe, T., Herrmann, C., Pedersen, K.T., Wendt, J., Kralj, J. & Frederiksen, M. (2021). Long-term changes in winter distribution of Danish-ringed Great Cormorants. – Ardea 109: 327-340.
Christensen, TK, Clausen, P, Madsen, J, Kanstrup, N, Sterup, J, Nielsen, RD, Sørensen, IH, Clausen, KK, Petersen, IK, Elmeros, M, Galatius, A, Teilmann, J, Jeppesen, AS, Mortensen, RM, Mayer, M, Frederiksen, M, Bregnballe, T, Thomsen, HM, Haugaard, L, Heldbjerg, H & Therkildsen, OR. (2025). Vildtbestande og jagttider i Danmark. Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2026. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 199 s. - Videnskabelig rapport nr. 652.
Miljøstyrelsen (2022). Forvaltningsplan for skarv. – Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, 69 s. https://mst.dk/media/bx1lfu4m/forvaltningsplan-for-skarv-2022.pdf
Sterup, J. & Bregnballe, T. (2023). Danmarks ynglebestand af skarver i 2023. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 42 s. – Teknisk rapport nr. 294. https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Tekniske_rapporter_250-299/TR294.pdf
Sterup, J. & Bregnballe, T. 2025a. Danmarks ynglebestand af skarver i 2024. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 41 s. - Teknisk rapport nr. 328. https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Tekniske_rapporter_300-349/TR328.pdf
Sterup, J. & Bregnballe, T. 2025b. Danmarks ynglebestand af skarver i 2025. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 42 s. - Teknisk rapport nr. 360. https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Tekniske_rapporter_350-400/TR360.pdf
| År | Dækning | Antal |
|---|---|---|
| 2012 | Hele landet | 27.266 par |
| 2013 | Hele landet | 24.862 par |
| 2014 | Hele landet | 30.625 par |
| 2015 | Hele landet | 31.410 par |
| 2016 | Hele landet | 31.744 par |
| 2017 | Hele landet | 33.216 par |
| 2018 | Hele landet | 31.750 par |
| 2019 | Hele landet | 30.559 par |
| 2020 | Hele landet | 32.645 par |
| 2021 | Hele landet | 31.237 par |
| 2022 | Hele landet | 30.308 par |
| 2023 | Hele landet | 31.079 par |
| 2024 | Hele landet | 30.479 par |
| 2025 | Hele landet | 31.157 par |
Tabel 1. Overvågning af ynglende skarv i Danmark, NOVANA 2012-2025.