Aarhus Universitets segl

Splitterne

Thalasseus sandvicensis

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteBestandBestandsudvikling
YnglefuglBilag ILivskraftig (LC)4.053 par (2025)2014-2025: Stabil
1980-2025: Stabil

Overvågning af ynglende splitterne i NOVANA-programmet blev senest foretaget i 2025, hvor arten blev talt i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Der blev her registreret 3.696 ynglepar. Ved at supplere resultaterne fra NOVANA-overvågningen med andre optællingsdata kan landsbestanden i 2025 opgøres til 4.053 par.

Antallet af splitterner, der yngler i Danmark, kan variere meget fra år til år. Ynglebestanden i Danmark faldt fra et gennemsnit på ca. 5.400 par i 2006-2011 til ca. 3.900 par i 2012-2020. Tilbagegangen var især et resultat af, at de større kolonier i Vadehavet og langs den jyske vestkyst forsvandt. I 2021 opstod der en ny koloni med ca. 2.000 par på en nyskabt yngleø ved Agger Tange, og dermed voksede den samlede bestand til ca. 5.200 par. Et stort udbrud af fugleinfluenza i 2022 dræbte mange voksne splitterner, hvilket betød et markant fald i ynglebestanden.

Der var i 2025 kendskab til ynglende splitterne på ni lokaliteter, hvoraf de største kolonier fandtes på Hirsholm samt på Krik Sandø ved Agger Tange.

Om arten

I Danmark yngler splitterne på øer og holme, hvor der ikke forekommer rovpattedyr. Arten yngler ofte i store kolonier, som typisk anlægges inde i eller i tilknytning til hættemågekolonier. Føden består af fisk, særligt tobis, brisling og sild. Arten er en trækfugl og overvintrer primært langs Afrikas vestkyst. De fleste ankommer til Danmark i marts-april og forlader landet igen i september-oktober. 

Splitterne yngler spredt i hele landet, dog ikke på Bornholm. Størstedelen af ynglebestanden er normalt koncentreret til enkelte meget store kolonier, beliggende langs den jyske vestkyst og i Kattegat/Storebælt (Gregersen 2006, Nyegaard m.fl. 2014). I løbet af de seneste 20 år er arten dog forsvundet som regelmæssig ynglefugl fra Vadehavet og Ringkøbing Fjord, hvor der tidligere var store kolonier, men hvor arten nu har svært ved at finde egnede ynglesteder.

De største trusler mod splitterne i Danmark er tab af ynglehabitat i form af uforstyrrede småøer med ynglekolonier af hættemåger. Arten kan have vanskeligt ved at få ynglesucces pga. prædation, forstyrrelser og oversvømmelser (Grell 1998). Fuglene er i både yngleområdet og vinterkvarteret sårbare over for overfiskning af kystnære fiskebestande og havforurening (Hagemeijer & Blair 1997). I sommeren 2022 blev mange splitternekolonier i Nordvesteuropa ramt af udbrud af fugleinfluenza, hvilket flere steder slog en høj andel af ynglefuglene ihjel (Knief m.fl. 2024).

Overvågningsmetoder

Splitterne bliver under NOVANA-programmet overvåget hvert andet år efter Intensiv 1-metoden. Tidligere var de fleste af overvågningerne landsdækkende, men fra 2021 har overvågningen kun omfattet fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Ved de landsdækkende NOVANA-overvågninger blev arten også eftersøgt på de fleste kendte og sandsynlige ynglelokaliteter uden for fuglebeskyttelsesområderne. I forbindelse med NOVANA-overvågningen skal der som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 20. maj til 5. juni og andet besøg i perioden 6.-30. juni (Bregnballe m.fl. 2023).

Overvågningen foregår ved enten at tælle reder eller rugende fugle, eller ved at tælle de voksne fugle. For splitterne er der gode erfaringer med at fotografere kolonier fra en drone og derefter tælle antallet af fugle i kolonien på fotos. I tilfælde, hvor antallet af ynglepar estimeres ud fra antallet af tilstedeværende fugle, gøres dette ved at multiplicere antallet med en faktor, som korrigerer for, at ikke alle fuglene kan forventes at være samlet i kolonien på et og samme tidspunkt. For splitterne anvendes en faktor på 0,9 (Bregnballe m.fl. 2023).

I perioden 2024-2025 blev splitterne i 2025 overvåget i fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Dette omfatter en række fuglebeskyttelsesområder, der er fordelt i hele landet, undtagen Bornholm. Der sker af og til ændringer i fuglebeskyttelsesområderne og deres udpegningsgrundlag, og derfor kan overvågningsresultaterne fra NOVANA-programmet ikke sammenlignes direkte mellem årene.

Til beregning af bestandsestimater for tidligere år og bestandsudvikling (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.

Resultater

I forbindelse med NOVANA-overvågningen i 2025 blev der registreret i alt 3.696 ynglepar af splitterne fordelt på syv lokaliteter inden for fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Antallet af ynglepar på lokaliteterne var (efter størrelse): 1.312 par på Hirsholm, 1.302 par på Krik Sandø ved Agger Tange, 399 par på Hjarnø i Horsens Fjord, 316 par på Sprogø, 146 par på Fjandø i Nissum Fjord, 116 par i Lejsø ved Korsør og 105 par på Små Ægholme nord for Møn (Figur 1).

Fra 2025 har vi oplysninger om to ynglelokaliteter uden for fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Dette var Holmesø ved Brøndby Strand med 188 ynglepar og Saltholm med 169 par. Dermed kan landsbestanden i 2025 opgøres til 4.053 ynglepar.

Udvikling i antal og udbredelse

I perioden 2006-2025, hvor splitterne er blevet overvåget i NOVANA-programmet, har bestandsstørrelsen varieret meget (Figur 2, Tabel 1). Ved den landsdækkende NOVANA-overvågning i 2006 og 2009 blev der registreret hhv. 6.020 og 5.540 ynglepar, men siden gik antallet tilbage, og i perioden fra 2012 til 2019 blev der registreret mellem 3.000 og 4.000 par (Tabel 1). For 2021 blev den samlede landsbestand opgjort til 5.212 par (Bregnballe m.fl. 2022). Denne fremgang skyldtes primært dannelsen af en ny stor koloni med ca. 2.000 par på en nyetableret ø ved Agger Tange, Krik Sandø. I ynglesæsonen 2022 dræbte et udbrud af fugleinfluenza et stort antal voksne splitterner i mange af kolonierne i Nordvesteuropa inkl. Danmark (Knief m.fl. 2024, Hjulsager m.fl. 2026), og dette afspejler sig fortsat i størrelsen af den danske ynglebestand. Landsbestanden i 2025 ligger således fortsat godt 20 % under bestanden i 2021.

Specielt for splitterne gælder, at ynglelokaliteter kan blive forladt fra det ene år til det næste, hvis ynglebetingelserne forværres, og/eller hvis nye attraktive ynglesteder dukker op. I disse tilfælde flytter ynglefuglene ofte flere hundrede kilometer. Det er af stor betydning for størrelsen af den danske ynglebestand, om der findes egnede ynglelokaliteter langs den jyske vestkyst, eller om fuglene i stedet vælger at yngle i Tyskland eller Holland. På Langli i Vadehavet var der tidligere en stor koloni. Her ynglede der 3.249 par ved optællingen i 2006, men kolonien var helt forsvundet ved optællingen i 2015. I en lang årrække var der ikke større kolonier langs den jyske vestkyst, indtil der i 2021 opstod en ny stor koloni på Krik Sandø. Mellem NOVANA-overvågningerne i 2023 og 2025 er der opstået to nye kolonier i Østdanmark, hhv. på Saltholm og ved Møn. Dette skyldes formentlig et kraftigt fald i antallet af ynglepar i en koloni ved Falsterbo i Sverige, hvorfra fuglene er flyttet til Danmark.

Ser man tilbage til perioden 1993-2005 lå den danske bestand på et ret stabilt niveau på ca. 4.300 par (Gregersen 2006). 

Splitternebestandens fordeling i Danmark har ændret sig en del gennem de seneste år. I alle årene i perioden 1993-2005 fandtes mellem 75 % og 85 % i et område omfattende Vadehavet, de vestjyske fjorde, og det nordlige Kattegat (Gregersen 2006). I mange år var denne andel væsentligt lavere (eksempelvis 42 % i 2019), men i både 2023 og 2025 ynglede ca. 70 % af bestanden i dette område. Dansk Ornitologisk Forenings atlasprojekter viser et markant fald i antallet af kvadrater med ynglende splitterne fra 1970'erne og frem til 2014-17 (Vikstrøm & Moshøj 2020).

Referencer

Bregnballe, T., Lund, S.S., Rost, F.E., Sterup, J., Gregersen, J. & Pedersen, K.T. (2022). Splitterne Thalasseus sandvicensis (yngleforekomst). I Lange, P., Christophersen, H. & Christensen, J.S. (red.), Fugle i Danmark 2021. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2021 – Dansk Ornitologisk Forening. 

Bregnballe, T., Sterup, J. & Holm, T.E. (2023). Overvågning af kystnære ternearter. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A181, version 2. 11 s. 

Gregersen, J. (2006). Ynglebestanden af splitterne i Danmark 1993-2005. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 100: 88-96. 

Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s. 

Hagemeijer, W.J.M. & Blair, M.J. (red.) (1997). The EBCC Atlas of European Breeding Birds: Their Distribution and Abundance. – T. & A.D. Poyser, London. 903 s. 

Hjulsager, C.K., Liang, Y., Thorup, C., Larsen, L.E., Jensen, T.K., Breum, S. & Bregnballe, T. (2026). Mass mortalities caused by different genotypes of HPAIV H5N1 clade 2.3.4.4b in colony breeding black–headed gulls and Sandwich terns in Denmark 2022 and 2023. – Canadian Journal of Microbiology 72: 1–10. 

Knief, U., Bregnballe, T., Alfarwi, I. et al. (2024). Highly pathogenic avian influenza causes mass mortality in Sandwich Tern Thalasseus sandvicensis breeding colonies across north-western Europe. Bird Conservation International 24. https://doi.org/10.1017/S0959270923000400 

Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144. 

Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. – Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s. 

Læs også om

Splitterne / Foto: Peter Bundgaard © 

Figur 1. Udbredelse og antal af ynglende splitterne i Danmark 2025. Data stammer fra NOVANA-overvågningen suppleret med øvrige registreringer.

Figur 2. Bestandsudvikling for splitterne i perioden 2004-2025. Data stammer fra NOVANA-overvågningen suppleret med data fra andre kilder. 

ÅrDækningAntal
2006Hele landet6.020 par
2009Hele landet5.540 par
2012Hele landet3.161 par
2015Hele landet3.909-3.978 par
2017Fuglebeskyttelsesomr.3.794-3.802 par
2019Hele landet3.561 par
2021Fuglebeskyttelsesomr.5.125 par
2023Fuglebeskyttelsesomr.2.950 par
2025Fuglebeskyttelsesomr.3.696 par

Tabel 1. Overvågning af splitterne i Danmark, NOVANA 2006-2025. Arten har ikke været overvåget i de år, der ikke fremgår af tabellen.