Sterna hirundo
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|
| Ynglefugl | Bilag I | Næsten truet (NT) | Fuglebeskyttelsesområder: 899 par (2025) Hele landet: 1.450 par (2023) | 2014-2025: Stigende 1980-2025: Stigende |
Overvågning af ynglende fjordterne i NOVANA-programmet blev senest foretaget i 2025, hvor arten blev overvåget i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Der blev her registreret 899 ynglepar. Landsbestandens størrelse blev senest vurderet til 1.450 par i 2023, hvor resultaterne fra NOVANA-overvågningen blev suppleret med andre optællingsdata.
Overvågningen af bestanden af fjordterne har vist, at arten gik tilbage efter slutningen af 1980'erne, men efter et lavpunkt omkring 2010 gik bestanden frem og blev omtrent fordoblet mellem 2010 og 2019. Herefter har bestanden været stabil. Selvom der i nogle egne af landet er langt mellem ynglelokaliteterne, er arten stadig vidt udbredt i Danmark. Fremgangen i bestanden skyldes en stigning i artens benyttelse af både kyst- og ferskvandslokaliteter.
De største ynglebestande fandtes i 2025 på Saltholm samt i Tissø og Maribo Søndersø.
Fjordterne yngler i Danmark i kolonier på småøer og holme beliggende i fjorde og ved kyster eller i søer inde i landet. Fjordterner slår sig gerne ned i havterne- eller hættemågekolonier. Føden består hovedsagelig af småfisk og vandinsekter. Arten er en trækfugl og overvintrer langs Afrikas vestkyst. De første fjordterner ankommer til landet i april, og de fleste er trukket væk i slutningen af august.
Fjordterne forekommer i relativt små kolonier spredt over hele landet, på nær Bornholm. De største bestande findes som regel i Roskilde Fjord, Vadehavet, Limfjorden, det nordlige Kattegat samt omkring Lolland-Falster (Bregnballe & Jørgensen 2013).
De største trusler mod fjordterne i Danmark er formentlig tab af ynglehabitat i form af uforstyrrede småøer, hvortil landrovdyr ikke har adgang, samt nedgang i udbuddet af fødeemner nær kystområdernes potentielle ynglelokaliteter.
Fjordterne bliver under NOVANA-programmet overvåget efter Intensiv 1-metoden. Tidligere var de fleste af overvågningerne landsdækkende, men fra 2021 har overvågningen kun omfattet fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Ved de landsdækkende NOVANA-overvågninger blev arten også eftersøgt på de fleste kendte og sandsynlige ynglelokaliteter uden for fuglebeskyttelsesområderne. I forbindelse med NOVANA-overvågningen skal der som udgangspunkt aflægges to besøg på hver lokalitet med mindst ti dages mellemrum; første besøg i perioden 20. maj til 5. juni og andet besøg i perioden 6.-30. juni (Bregnballe m.fl. 2023). At arten eftersøges ved to tidsmæssigt adskilte besøg øger sandsynligheden for registrering af arten i år, hvor fuglenes ynglestart på lokaliteten er forsinket.
Overvågningen foregår ved enten at tælle antallet af reder eller rugende fugle, eller ved at tælle antallet af voksne fugle. I tilfælde hvor antallet af ynglepar estimeres ud fra antallet af tilstedeværende fugle, gøres dette (som for flere andre arter af kolonirugende kystfugle) ved at multiplicere antallet med standardfaktoren 0,7, som korrigerer for, at ikke alle fuglene kan forventes at være i kolonien på samme tidspunkt (Hälterlein m.fl. 1995).
I perioden 2024-2025 blev fjordterne i 2025 overvåget i fuglebeskyttelsesområder med arten på udpegningsgrundlaget. Fjordterne er på udpegningsgrundlaget for en række fuglebeskyttelsesområder, der er fordelt i hele landet, undtagen Bornholm. Der sker af og til ændringer i fuglebeskyttelsesområderne og deres udpegningsgrundlag, og derfor kan overvågningsresultaterne fra NOVANA-programmet ikke sammenlignes direkte mellem årene.
Til beregning af bestandsestimater for tidligere år og bestandsudvikling (Figur 2) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder. Dette kan være andre ynglefugleoptællinger eller indtastninger af ynglefugle i DOFbasen. Hvis en lokalitet ikke er blevet talt i det år, hvor landsbestanden ønskes opgjort, er der forsøgt korrigeret for manglende dækning ved at benytte inter- og ekstrapolation på følgende måde: Er arten talt inden for to år før og/eller efter det relevante år, benyttes dette tal (er arten talt i mere end et af disse fire år benyttes det gennemsnitlige antal). Er der ingen optællinger i disse år, benyttes på samme måde tal fra tre år før/efter. Hvis der ikke er gjort forsøg på at tælle arten på den pågældende lokalitet inden for de tre år før og tre år efter det pågældende år, er der ikke gjort yderligere forsøg på at korrigere for manglende dækning. Dermed kommer en sådan lokalitet ikke til at bidrage ved sammentællingen over alle lokaliteter for det pågældende år (svarende til en antagelse om, at arten ikke ynglede på lokaliteten).
I forbindelse med NOVANA-overvågningen blev der i 2025 registreret i alt 899 ynglepar af fjordterne. De største antal ynglende fjordterner blev fundet på lokaliteterne Saltholm (208 par), Maribo Søndersø (102 par), Tissø syd (84 par), Tystrup-Bavelse (56 par) og Lilleø i Guldborgsund (54 par). Disse fem lokaliteter stod tilsammen for over halvdelen af yngleparrene. Alle ynglefund gjort i forbindelse med NOVANA-overvågningen er vist på Figur 1.
Landsbestanden af fjordterne blev senest vurderet til at være på ca. 1.450 par i 2023 på baggrund af data fra NOVANA-overvågningen og andre optællinger.
I perioden 2006-2025, hvor fjordterne er blevet overvåget i NOVANA-programmet, har bestanden været i fremgang, dog med tendens til stabilisering efter 2019 (Tabel 1, Figur 2). Således blev der ved den landsdækkende overvågning i 2015 registreret 535 par, mens der ved næste landsdækkende overvågning i 2019 blev registreret omkring 1.250 par. Dækningen vurderes dog også at have været bedre i 2019 end i 2015. Antallet af ynglepar registreret i NOVANA fra 2021 til 2025 (hvor overvågningen kun omfattede fuglebeskyttelsesområder) har ligget meget stabilt på ca. 900 par (Tabel 1).
Udviklingen i ynglebestanden af fjordterne i Danmark gennem årene 1970-2012 blev opgjort af Bregnballe & Jørgensen (2013). Ifølge den opgørelse var der i 1970’erne og omkring 1980 cirka 900-1.000 ynglepar af fjordterner i Danmark. I slutningen af 1980’erne blev der registreret næsten 1.500 par, hvorefter ynglebestanden gradvist gik tilbage. For 2010 blev bestanden opgjort til ca. 670 par (Bregnballe & Jørgensen 2013). Mellem 2010 og 2019 er ynglebestanden af fjordterne i Danmark tydeligvis gået markant frem, og i årene 2019-2023 har bestanden talt ca. 1.500 par. Landsbestanden efter 2023 er ikke forsøgt opgjort, men resultaterne fra NOVANA indikerer, at bestanden i 2025 ligger på samme niveau som i 2023.
I lighed med flere andre arter af kolonirugende kystfugle vil der forekomme naturlige år-til-år-udsving i antallet af fugle, der forsøger at yngle, og sådanne udsving vil indvirke på det antal ynglepar, der registreres i det enkelte år. Fremgangen i Danmark efter 2010 må delvist være et resultat af indvandring. Forringede yngleforhold i nogle af de vigtigste yngleområder i Holland (K. Koffijberg pers. medd.) kan have medvirket til en øget indvandring til Danmark.
Fjordternens udbredelse i Danmark har primært ændret sig ved, 1) at en større del af bestanden end tidligere nu yngler ved søer frem for på øer langs kysterne, og 2) at arten er gået markant tilbage i Roskilde Fjord som ellers i en længere årrække var det absolut vigtigste yngleområde for arten i Danmark (jf. Bregnballe & Jørgensen 2013). I årene efter 2010 har der været fremgang, både på lokaliteter beliggende ved ferskvandssøer og på lokaliteter ved kysten.
Bregnballe, T. & Jørgensen, H.E. (2013). Udvikling i ynglebestanden af fjordterner i Danmark 1970-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 107: 261-280.
Bregnballe, T., Sterup, J. & Holm, T.E. (2023). Overvågning af kystnære ternearter. – Teknisk anvisning fra DCE, Aarhus Universitet. TA-A181, version 2. 11 s.
Hälterlein, B., Fleet, D.M., Henneberg, H.R., Mennebäck, T., Rasmussen, L.M., Südbeck, P., Thorup, O. & Vogel, R. (1995). Vejledning i optælling af ynglefugle i Vadehavet. Oversat og bearbejdet af O. Thorup. – Wadden Sea Ecosystem No. 3, CWSS, TMAG, Joint Monitoring Group for Breeding Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven.
| År | Dækning | Antal |
|---|---|---|
| 2006 | Hele landet | 422 par |
| 2012 | Hele landet | 463 par |
| 2015 | Hele landet | 535 par |
| 2017 | Fuglebeskyttelsesomr. | 539-566 par |
| 2019 | Hele landet | 1.222-1.273 par |
| 2021 | Fuglebeskyttelsesomr. | 873-889 par |
| 2023 | Fuglebeskyttelsesomr. | 898-903 par |
| 2025 | Fuglebeskyttelsesomr. | 899 par |
Tabel 1. Overvågning af fjordterne i Danmark, NOVANA 2006-2025. Arten har ikke været overvåget i de år, der ikke fremgår af tabellen. I 2017 og fra 2021 er arten kun overvåget inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten var på udpegningsgrundlaget som ynglefugl.