Uria aalge
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|
| Ynglefugl | - | Sårbar (VU) | ca. 19.500 par (2024) | 2014-2025: Stigende 1980-2025: Stigende |
Overvågning af ynglende lomvie i NOVANA-programmet blev gennemført for første gang i 2024. Overvågning af denne arts ynglebestand er meget krævende, og frekvensen af den fremtidige overvågning er endnu ikke fastlagt. Overvågningen er begrænset til øgruppen Ertholmene, der er det eneste fuglebeskyttelsesområde, hvor arten er på udpegningsgrundlaget.
I 2024 blev antallet af ynglepar på Græsholmen i fuglebeskyttelsesområdet Ertholmene estimeret til 19.472 par.
Ud over at yngle på Ertholmene har arten siden 2012 spredt sig til klippekysten på Nordvestbornholm, hvor der formentlig yngler færre end 50 par.
Med knap 20.000 ynglepar udgør bestanden på Græsholmen næsten en tredjedel af ynglebestanden i Østersøen. Under AEWA, som er aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske trækkende vandfugle, regnes fuglene i Østersøen som en selvstændig bestand, og yngleforekomsten på Græsholmen er derfor af international betydning.
Lomvien er en dykkende alkefugl, som altovervejende lever af små stimefisk. I Østersøen lever arten især af brisling og i mindre grad sild. Lomvien yngler over det meste af Nordatlanten og det nordlige Stillehav, og en isoleret bestand yngler på øer i Østersøen. Arten yngler primært på klippehylder på fuglefjelde, men også i huler og på flade klippeøer. Lomvier begynder som regel ikke at yngle, før de er 5 år gamle, og de får højst én unge om året. Til gengæld kan fuglene blive over 40 år gamle.
I Danmark yngler arten udelukkende på Ertholmene og Nordvestbornholm. På Græsholmen (Ertholmene) kan lomvierne yngle i sikkerhed for landrovdyr og mennesker, og her yngler arten i tætte grupper på øens flade top. På Nordvestbornholm yngler arten på klippehylder. Arten har i mange årtier været i fremgang i Danmark såvel som på de svenske ynglelokaliteter i Østersøen. I Nordatlanten har arten derimod i de senere årtier været stabil eller i tilbagegang. De danske ynglefugle er standfugle, og langt de fleste overvintrer i Kattegat, Bælthavet og især Østersøen.
De største trusler mod lomvie er bifangst i forbindelse med garnfiskeri samt potentielt svigtende udbud af de foretrukne arter af fisk. Tidligere var arten også truet af olieforurening, som i nogle tilfælde har ført til høj dødelighed.
Lomvie blev under NOVANA-programmet overvåget for første gang i 2024 efter Intensiv 1-metoden. Overvågningen er begrænset til øgruppen Ertholmene, der er det eneste fuglebeskyttelsesområde, hvor arten er på udpegningsgrundlaget som ynglefugl. Overvågningen omfatter næsten hele landets ynglebestand, idet Ertholmene huser mindst 99,5 % af de danske ynglefugle. Overvågning af lomvie blev i 2024 gennemført ved tre fotograferinger af hele Græsholmen fra drone. Fotograferingerne blev gennemført den 22. og 29. april samt den 2. juni, og opgørelsen af ynglebestandens størrelse blev baseret på fotograferingen fra den 2. juni. Desuden blev der suppleret med kontinuerlig fotografering fra vildtkameraer af udvalgte udsnit af to af øens ynglekolonier. Dette skete med henblik på at kunne omregne fra antal fugle i kolonierne til antal ynglepar. Metoderne benyttet ved estimering af antallet af ynglepar på Græsholmen i 2024 er beskrevet i detaljer i Mosbech m.fl. (2025).
Overvågningen af artens ynglebestand på Græsholmen er meget ressourcekrævende, og det er ikke afklaret, hvornår den næste opgørelse af Græsholmens ynglebestand vil kunne gennemføres.
I 2024 blev der registreret 19.472 ynglepar på Græsholmen i fuglebeskyttelsesområdet Ertholmene (Mosbech m.fl. 2025). I denne koloni yngler flere end 99,5 % af alle landets ynglepar.
De første lomvier begyndte at yngle på Græsholmen omkring 1928 (Lyngs 1992). Da havde arten været forsvundet som dansk ynglefugl i 30 år. I 1941 blev antallet af ynglepar opgjort til 208 par (Lyngs 1992), hvorefter øens bestand af lomvier steg kraftigt. I 1965 var yngleantallet vokset til mindst 1.000 par, og i 2005 blev antallet estimeret til 2.500 ynglepar (Lyngs 1992, 2020). Ud fra en anden metode end den, der blev benyttet i 2024, estimerede Lyngs (2020) øens bestand til 4.300 ynglepar i 2015. I lyset af, at bestanden på Græsholmen blev opgjort til knap 20.000 ynglepar i 2024, vurderes det, at det tidligere skøn for antallet af ynglepar i 2015 var alt for lavt, og det gælder muligvis også skønnene fra nogle af de tidligere år. Der er dog ingen tvivl om, at der har været en kraftig vækst i lomviebestanden efter 2015.
Med knap 20.000 ynglepar er Græsholmen yngleplads for næsten en tredjedel af ynglebestanden i Østersøen (Mosbech m.fl. 2025). Under AEWA, som er aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske trækkende vandfugle, regnes Østersøbestanden som en selvstændig bestand, og yngleforekomsten på Græsholmen er derfor af international betydning.
Ud over at yngle på Ertholmene, har arten siden 2012 spredt sig til klippekysten på Nordvestbornholm. Her har det været vanskeligt at opgøre antallet af ynglepar, men det skønnes, at yngleantallet steg fra ca. 50 par i 2020 til tæt på 100 par i 2025 (Andersen & Bregnballe 2021, Christensen m.fl. 2026, C. Andersen pers. medd.).
Andersen, C. & Bregnballe, T. (2022). Lomvie Uria aalge (yngleforekomst). I Lange, P., Christophersen, H. & Christensen, J.S. (red.), Fugle i Danmark 2021. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2021 – Dansk Ornitologisk Forening.
Christensen, J., Andersen, C., Pedersen, P.C., Sørensen, S.R. & Tøttrup, H. (2026). Bornholms Fugle. – Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling på Bornholm & Helmin Publishing.
Lyngs, P. (1992). Ynglefuglene på Græsholmen 1925-90. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 86: 1-93.
Lyngs, P. (2020). Breeding biology and population dynamics of a colonial sea bird: The Razorbill. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 114.
Mosbech, A., Castenschiold, J.H.F., Frederiksen, M., Johansen, K.L. & Merkel, F. (2025). Udvikling af metode til overvågning af alk og lomvie på Græsholmen ved kombination af drone og time-lapse kamera, samt resultater af optælling i 2024. – Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Videnskabelig Rapport 2025|656.