Lullula arborea
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|
| Ynglefugl | Bilag I | Næsten truet (NT) | 1.100-1.700 par (2024) | 2014-2025: Stigende 1980-2025: Stigende |
Hedelærke yngler på heder, klitheder, overdrev og i skovrydninger, især i Jylland, og har bredt sig kraftigt de seneste årtier. Bestanden er steget fra 300-400 par i slutningen af 1980'erne til 650-850 par i 2014-2017 og blev i 2024 opgjort til 1.100-1.700 par. I fuglebeskyttelsesområderne blev der i 2024 registreret 236 par. Bestanden vurderes som stigende både på kort sigt (2014-2025) og på lang sigt (1980-2025
Hedelærke yngler på åbne, tørre og sandede arealer med lav vegetation og pletter af bar jord. Den findes på heder, klitheder og overdrev og i større skovrydninger og nyplantninger, især på mager jord, og bruger små buske og træer som sangposter. Nyplantede fyrre- og nåleskove på 2-3 år og juletræsbeplantninger synes særligt attraktive for arten (Holm & Balsby 2022). Skovrydninger skal være store og højst 2-5 år gamle. Bare pletter er vigtige, fordi arten både anbringer reden og finder sin føde dér (Fredshavn m.fl. 2016). De danske hedelærker er trækfugle, som overvintrer i Sydvesteuropa (Holm & Balsby 2022).
Hedelærke er rødlistet som næsten truet (NT). Arten er afhængig af pleje af overdrev og andre udyrkede arealer i og omkring skov (Vikstrøm & Moshøj 2020). I skovene kræver den, at der løbende opstår nye rydninger. I større skovområder bør der højst være 2-5 km mellem rydningerne, for at der hele tiden er egnede levesteder (Fredshavn m.fl. 2016). I den seneste Artikel 12-rapportering er påvirkningsfaktorerne for hedelærke angivet som ukendte (Fredshavn m.fl. 2025).
Hedelærke blev overvåget ekstensivt i 2009, 2012 og 2015 (Pihl m.fl. 2013, 2015, Holm m.fl. 2016). Overvågningen byggede alene på frivilliges observationer i Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbasen). Udbredelsen blev opgjort ud fra observationer med adfærd, der tyder på yngel, fx redebygning, parringsflugt og territoriehævdelse. Desuden indgik øvrige observationer fra 1. april til 31. juli, bortset fra trækkende og overflyvende fugle. Der blev ikke lavet feltarbejde, og ynglebestanden blev ikke opgjort (Pihl m.fl. 2012).
Efter revisionen af NOVANA-programmet i 2017 overvåges hedelærke hvert andet år efter Intensiv 1-metoden, første gang i 2018 og senest i 2024. Overvågningen omfatter kun de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Her optælles sikre og sandsynlige ynglepar, primært ved at lytte efter territoriehævdende hanners sang i perioden 10. marts – 31. maj (Holm 2018). Siden 2022 har det været muligt at bruge playback (Holm & Balsby 2022).
Til vurdering af landsbestanden og bestandsudviklingen er NOVANA-data suppleret med atlasundersøgelserne og Artikel 12-rapporteringerne (Grell 1998, Vikstrøm & Moshøj 2020, Fredshavn m.fl. 2025).
Hedelærke blev i 2024 optalt efter Intensiv 1-metoden i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, og der blev registreret 236 sikre og sandsynlige ynglepar (Figur 1, Tabel 1). Antallet er steget ved hver optælling, siden overvågningen efter Intensiv 1-metoden begyndte i 2018, fra 58 par i 2018 til 152 i 2020, 190 i 2022 og 236 i 2024 (Tabel 1). De 236 par svarer til 14-21 % af landsbestanden, som i den seneste Artikel 12-rapportering er opgjort til 1.100-1.700 par i 2024 (Fredshavn m.fl. 2025). Arten optælles hvert andet år, og der er derfor ingen NOVANA-optælling fra 2025.
Bestanden blev skønnet til 300-400 par i slutningen af 1980'erne og til mindst 300 par ved atlasundersøgelsen i 1993-1996, hvor arten blev fundet i 176 kvadrater (Grell 1998, Nyegaard m.fl. 2014). Ud fra DOFbasen blev bestanden i 2009-2012 opgjort til mindst 377-425 par (Nyegaard m.fl. 2014), mens Artikel 12-rapporteringen angav 300 par i 2011 (Pihl & Fredshavn 2015). Ved atlasundersøgelsen i 2014-2017 blev arten fundet i 372 kvadrater med i gennemsnit 1,7-2,2 syngende fugle pr. kvadrat, og bestanden blev opgjort til 650-850 par (Vikstrøm & Moshøj 2020). De to seneste Artikel 12-rapporteringer angav 350-450 par i 2018 og 1.100-1.700 par i 2024 (Fredshavn m.fl. 2019, 2025).
Bestanden vurderes som stigende både på kort sigt (2014-2025) og på lang sigt (1980-2025). I fuglebeskyttelsesområderne er antallet steget ved hver optælling siden 2018 (Tabel 1), og fra atlasundersøgelsen i 2014-2017 til 2024 er bestandsskønnet steget fra 650-850 til 1.100-1.700 par. Siden slutningen af 1980'erne er bestanden mere end fordoblet (Grell 1998, Vikstrøm & Moshøj 2020, Fredshavn m.fl. 2025).
Udbredelsen er øget kraftigt. Antallet af atlaskvadrater med hedelærke steg fra 157 i 1971-1974 til 176 i 1993-1996 og 372 i 2014-2017, svarende til en stigning på 12 % fra første til andet atlas og 103 % fra andet til tredje atlas. Arten har sin hovedudbredelse i det centrale Jylland, hvor udbredelsen er øget markant gennem de seneste årtier, og det samme er sket i Himmerland og Sønderjylland. Arten har desuden bredt sig i Nordsjælland og etableret sig med spredte ynglepar på Fyn og i det øvrige Sjælland (Vikstrøm & Moshøj 2020). I den seneste Artikel 12-rapportering vurderes udbredelsen at være stabil siden 2013 og øget siden 1980 (Fredshavn m.fl. 2025).
Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Clausen, K.K., Therkildsen, O.R. & Dalby, L. (2016). Forslag til tilstandsvurdering af levesteder for skovfugle – 5 Natura 2000-udpegningsarter. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 191. https://dce2.au.dk/pub/SR191.pdf
Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Eskildsen, D.P. & Flensted, K.N. (2019). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2019. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. – Videnskabelig rapport nr. 363. http://dce2.au.dk/pub/SR363.pdf
Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Bregnballe, T., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Nyegaard, T., Eskildsen, D.P. & Flensted, K.N. (2025). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2025. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 48 s. – Videnskabelig rapport nr. 672. https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_600-699/SR672.pdf
Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
Holm, T.E. (2018). Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A175, version 1. 7 s.
Holm, T.E. & Balsby, T.J.S. (2022). Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A175, version 2. 8 s.
Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Petersen, I.K., Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2016). Fugle 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 210. https://dce2.au.dk/pub/SR210.pdf
Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
Pihl, S. & Fredshavn, J.R. (2015). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark. Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 44 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 176. https://dce2.au.dk/pub/SR176.pdf
Pihl, S., Holm, T.E. & Søgaard, B. (2012). Ekstensiv overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A199, version 1. 4 s.
Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, B. (2013). Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. – Videnskabelig rapport nr. 49. http://dce2.au.dk/pub/SR49.pdf
Pihl, S., Holm, T.E., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T. & Søgaard, B. (2015). Fugle 2012-2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 170 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 125. https://dce2.au.dk/pub/SR125.pdf
Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. – Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.
| År | Dækning | Antal |
|---|---|---|
| 2018 | Fuglebeskyttelsesomr. | 58 par |
| 2020 | Fuglebeskyttelsesomr. | 152 par |
| 2022 | Fuglebeskyttelsesomr. | 190 par |
| 2024 | Fuglebeskyttelsesomr. | 236 par |
Tabel 1. NOVANA-overvågning af ynglende hedelærke i Danmark 2018-2024.