Aarhus Universitets segl

Hvidbrystet præstekrave

Charadrius alexandrinus

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteBestandBestandsudvikling
YnglefuglBilag ITruet (EN)130 par (2025)2014-2025: Stigende
1980-2025: Stigende

Overvågning af ynglende hvidbrystet præstekrave i NOVANA-programmet blev senest foretaget i 2025. Arten overvåges årligt i det trilaterale vadehavssamarbejde (TMAP), som i Danmark udføres under og finansieres af NOVANA.

I 2024 og 2025 blev der registreret hhv. 128 og 130 ynglepar, hvilket er tæt på det højeste antal registreret i Danmark siden sidst i 1960'erne. Sammenlagt har bestanden af hvidbrystet præstekrave været stigende i NOVANA-perioden 2004-2025.

Om arten

Hvidbrystet præstekrave har sine nordligste yngleområder i Danmark, hvor den udelukkende yngler i Vadehavsområdet. Arten var tidligere mere udbredt i Danmark og ynglede lokalt langs kysterne i store dele af landet, men bestanden er gået stærkt tilbage efter 1950, og arten har ikke ynglet uden for Vadehavsområdet siden 1995 (Thorup & Bregnballe 2021). Næsten hele bestanden yngler på strandene på Rømø og Fanø. Her yngler fuglene i løse kolonier eller solitært, gerne i kanten af nyopståede klitter eller på kortgræssede engarealer nær stranden. Arten er en trækfugl og overvintrer i Sydvesteuropa og Vestafrika. Den ankommer til Danmark fra sidst i marts og trækker sydpå i august-september.

Hvidbrystet præstekrave yngler som regel første gang, når den er 1 år gammel. Arten har et fleksibelt ynglesystem, og i Europa er seriel polygami, og især polyandri, hyppigt forekommende. Det ene køn (typisk hunnen) kan således forlade ungefamilien og yngle med en ny mage. Arten lægger normalt 3 æg, og fuglene kan lægge om, hvis det første kuld går tabt. Efter en rugetid på 24-27 dage går de voksne med ungerne i op til en måned (ungeføringsperioden). Hvidbrystet præstekrave lever fortrinsvis af små insekter, krebsdyr, orme og snegle, som især findes i fugtige områder på stranden.

De største trusler mod hvidbrystet præstekrave er tab af æg og unger på grund af prædation, forstyrrelser i yngleområdet, samt oversvømmelser, der skyller æg eller små unger væk. Den danske ynglebestand drager fordel af, at levestederne i et vist omfang sikres mod menneskelige forstyrrelser og prædation fra ræv.

Overvågningsmetoder

Hvidbrystet præstekrave overvåges årligt i Vadehavet under det trilaterale vadehavsprogram (TMAP), der udgør en del af det danske NOVANA-program. 

Overvågningen sker ved en fuldstændig eftersøgning og optælling af yngleforekomster inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Derfor omfatter overvågningen strandene og de tilstødende strandenge på vadehavsøerne Fanø og Rømø samt Margrethe Kog. Overvågningen foretages i perioden 20. maj til 15. juni ved to grundige gennemgange af artens ynglehabitat, idet første besøg afsluttes inden den 1. juni (Bregnballe m.fl. 2023). Overvågningen dækker så godt som alle aktuelt sandsynlige yngleområder for arten i Danmark. Arten er dog vanskelig at optælle præcist på strandene på Rømø og Fanø (Bregnballe & Thorup 2021).

Resultater

Der blev under NOVANA-/TMAP-overvågningen af hvidbrystet præstekrave i Vadehavet registreret 128 par i 2024 og 130 par i 2025. I 2025 fordelte de 130 par sig med 82 par på Rømø, 32 par på Fanø og 16 par i Margrethe Kog Syd og Saltvandssøen (Figur 1).

Udvikling i antal og udbredelse

Bestanden har varieret en del gennem den periode, arten har været omfattet af NOVANA-overvågningen, men efter 2015 har antallet af ynglepar været stigende (Fig. 2, Tabel 1). Arten har øjensynligt aldrig været talrig og faldt i antal fra ca. 119-136 par i 1967-1974 til 30-40 par i 1991; tallet fra 1991 vurderes dog til at være et underestimat (Bregnballe & Thorup 2021). I årene mellem 1996 og 2020 svingede antallet af registrerede ynglepar af hvidbrystet præstekrave mellem 34 og 106 par, men i 2021 steg antallet til 112 par, og i 2023 var antallet steget yderligere til 143 par. For 2024 og 2025 ligger antallet af ynglepar en smule lavere.

I mange år har stort set hele ynglebestanden været koncentreret på Rømø og Fanø, men i 2023-2025 har 11-16 par ynglet i Margrethe Kog og Saltvandssøen, hvilket er usædvanligt mange uden for vadehavsøerne. Siden 1995 har hvidbrystet præstekrave ikke været registreret ynglende uden for Vadehavet (Thorup & Bregnballe 2021).

Referencer

Bregnballe, T. & Thorup, O. (2021). Optælling af ynglende Hvidbrystet Præstekrave Charadrius alexandrinus: Betydning af metodevalg og observatørerfaring. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 115: 301-312. 

Bregnballe, T., Thorup, O. & Holm, T.E. (2023). Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A153, version 4. 7 s. 

Thorup, O. & Bregnballe, T. (2021). Bestandsudvikling hos Hvidbrystet Præstekrave i Danmark og nabolandene. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 115: 285-300.

Hvidbrystet præstekrave / Foto: Peter Bundgaard ©
 

Figur 1. Udbredelse og antal af ynglende hvidbrystet præstekrave i Danmark 2025. Data stammer fra TMAP-overvågningen, som hører under NOVANA-overvågningen. 

Figur 2. Udviklingen i ynglebestanden af hvidbrystet præstekrave for perioden 2004-2025.

ÅrAntal par
200461
200536
200640
200764
200868
200939
201052
201161
201256
201343
201465
201548
201674 
201794
201889
201970
202084
2021112
2022124
2023143
2024128
2025130

Tabel 1. NOVANA/TMAP-overvågning af hvidbrystet præstekrave, 2004-2025.