Aarhus Universitets segl

Rødrygget tornskade

Lanius collurio

Sammenfatning

StatusFuglebeskyttelsesdirektivRødlisteBestandBestandsudvikling
YnglefuglBilag ILivskraftig (LC)1.400-2.800 par (2024)2014-2025: Stabil
1980-2025: Stabil

Bestanden af rødrygget tornskade vurderes at have været stabil siden 1980 og er senest opgjort til 1.400-2.800 par. I 2024 blev der registreret 811 ynglepar i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Udbredelsen er stabil, men har forskudt sig fra Øerne mod Jylland.

Om arten

Rødrygget tornskade yngler i åbne, varierede habitater med buskadser, enkeltstående træer og levende hegn, fx overdrev, klitheder, græsningsenge og ryddede arealer i skov (Holm 2018). Arten foretrækker store, sammenhængende levesteder frem for små og har gavn af ugødskede, usprøjtede og græssede arealer. Den er langdistancetrækfugl og overvintrer i Afrika (Vikstrøm & Moshøj 2020).

Rødrygget tornskade er forholdsvis jævnt udbredt i hele Danmark (Vikstrøm & Moshøj 2020) og er vurderet som livskraftig (LC) på Den danske Rødliste. I artikel 12-rapporteringen fra 2019 blev manglende skovlysninger, intensivt landbrug, græsningsophør og dræning angivet som påvirkningsfaktorer med høj betydning (Fredshavn m.fl. 2019). I den seneste rapportering er kun intensivt landbrug angivet, og påvirkningen vurderes som lav (Fredshavn m.fl. 2025).

Overvågningsmetoder

Rødrygget tornskade blev overvåget ekstensivt i 2009, 2012 og 2015 (Pihl m.fl. 2013, Pihl m.fl. 2015, Holm m.fl. 2016). Udbredelsen blev opgjort ud fra observationer i DOFbasen med adfærd, der tyder på yngel, fx redebygning, parringsflugt og territoriehævdelse. Desuden indgik øvrige observationer fra 1. juni til 31. juli, bortset fra trækkende fugle. Der blev ikke lavet feltarbejde, og ynglebestanden blev ikke opgjort (Pihl m.fl. 2012).

Efter revisionen af NOVANA-programmet i 2017 overvåges rødrygget tornskade efter Intensiv 1-metoden i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Her optælles sikre og sandsynlige ynglepar på kendte og potentielle ynglelokaliteter i perioden 1. juni – 10. juli. Ifølge anvisningerne overvåges arten hvert andet år (Holm 2018, Holm 2022), og den er optalt i 2018, 2022 og 2024.

Til vurdering af landsbestanden og bestandsudviklingen er NOVANA-data suppleret med data fra andre kilder.

Resultater

I 2024 blev der i NOVANA registreret 811 ynglepar af rødrygget tornskade, heraf 100 sikre og 711 sandsynlige, i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1, Tabel 1). Arten blev fundet på 106 af de 131 undersøgte lokaliteter. Antallet er højere end i 2018 (286 par) og 2022 (636 par). Stigningen fra 2018 skyldes især, at arten efter 2018 er kommet på udpegningsgrundlaget for flere fuglebeskyttelsesområder.

I artikel 12-rapporteringen blev landsbestanden vurderet til 1.400-2.800 par (Fredshavn m.fl. 2025).

Udvikling i antal og udbredelse

Bestanden af rødrygget tornskade blev vurderet til 1.500-3.000 par i 1971-1974 og 1993-1996 (Dybbro 1976, Grell 1998), og til 1.000-3.000 par i slutningen af 1980'erne (Vikstrøm & Moshøj 2020). I artikel 12-rapporteringerne blev bestanden vurderet til 1.500 par i 2011 og 2018 (Pihl & Fredshavn 2015, Fredshavn m.fl. 2019) og senest til 1.400-2.800 par i 2024 (Fredshavn m.fl. 2025). DOF’s punkttællinger viser en signifikant tilbagegang på 1,2 % om året siden 1981, men ingen signifikant ændring siden 2014 (Vikstrøm & Eskildsen 2025). Arten dækkes dog ikke optimalt af punkttællingerne, fordi den yngler sent, og dens bestandsudvikling kendes derfor ikke særlig godt (DOF BirdLife u.å.). I artikel 12-rapporteringen er bestanden vurderet som stabil på både kort sigt (2013-2024) og lang sigt (1980-2024) (Fredshavn m.fl. 2025).

Antallet af atlaskvadrater med ynglende rødrygget tornskade steg fra 721 (33 %) i 1971-1974 og 768 (35 %) i 1993-1996 til 956 (42 %) i 2014-2017. Samtidig er udbredelsen forskudt fra øst mod vest med tilbagegang på Øerne og fremgang i Jylland (Vikstrøm & Moshøj 2020). I artikel 12-rapporteringen er udbredelsen vurderet som stabil på både kort og lang sigt (Fredshavn m.fl. 2025).

Referencer

DOF BirdLife (u.å.). Danmarks Fugle: Rødrygget Tornskade. – https://dofbasen.dk/danmarksfugle/art/15150 (læst 29.10.2026).

Dybbro, T. (1976). De danske ynglefugles udbredelse: Resultaterne af Atlas-projektet, kortlægningen af Danmarks ynglefugle 1971-74. – Dansk Ornithologisk Forening. 293 s.

Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Eskildsen, D.P. & Flensted, K.N. (2019). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2019. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. – Videnskabelig rapport nr. 363. http://dce2.au.dk/pub/SR363.pdf

Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Bregnballe, T., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Nyegaard, T., Eskildsen, D.P. & Flensted, K.N. (2025). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2025. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 48 s. – Videnskabelig rapport nr. 672. https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_600-699/SR672.pdf

Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.

Holm, T.E. (2018). Overvågning af rødrygget tornskade Lanius collurio som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A183, version 1. 7 s.

Holm, T.E. (2022). Overvågning af rødrygget tornskade Lanius collurio som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A183, version 2. 7 s.

Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Petersen, I.K., Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2016). Fugle 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 210. https://dce2.au.dk/pub/SR210.pdf

Pihl, S. & Fredshavn, J.R. (2015). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark. Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 44 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 176. https://dce2.au.dk/pub/SR176.pdf

Pihl, S., Holm, T.E. & Søgaard, B. (2012). Ekstensiv overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A199, version 1. 4 s.

Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, B. (2013). Fugle 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. – Videnskabelig rapport nr. 49. http://dce2.au.dk/pub/SR49.pdf

Pihl, S., Holm, T.E., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T. & Søgaard, B. (2015). Fugle 2012-2013. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 170 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 125. https://dce2.au.dk/pub/SR125.pdf

Vikstrøm, T. & Eskildsen, D.P. (2025). Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2024. Årsrapport for Punkttællingsprogrammet. DOF rapport 36. – Dansk Ornitologisk Forening.

Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. – Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.

Rødrygget tornskade / Foto: Peter Bundgaard ©

Figur 1. Monitering af ynglende rødrygget tornskade i NOVANA-overvågningen 2024, hvor arten er eftersøgt i de fuglebeskyttelsesområder, hvor den er på udpegningsgrundlaget.

ÅrDækningAntal
2018Fuglebeskyttelsesomr.286 par
2022Fuglebeskyttelsesomr.636 par
2024Fuglebeskyttelsesomr.811 par

Tabel 1. NOVANA-overvågning af ynglende rødrygget tornskade i Danmark 2018-2024.