Bubo bubo
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|
| Ynglefugl | Bilag I | Truet (EN) | 140-160 par (2025) | 2014-2025: Stigende 1980-2025: Stigende |
Stor hornugle genindvandrede til Danmark i 1984 efter et udsætningsprojekt i Slesvig-Holsten og har siden bredt sig til hele Jylland og senest til Fyn. Ved den første landsdækkende optælling i NOVANA i 2024 blev der registreret 139 ynglepar, og da en del skovområder ikke blev dækket, vurderede Miljøstyrelsen (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø), at landsbestanden muligvis kan være på omkring 200 par. Bestanden er stigende på både kort og lang sigt, men de jordrugende par er sårbare over for prædation fra ræv, mår og mårhund. Bestanden i 2025 er vurderet til 140-160 par.
Stor hornugle yngler i Danmark typisk i råstofgrave eller skove. Reden placeres ofte på jorden, men arten anvender også gamle rovfugle- eller hejrereder eller kan yngle i bygninger (Nyegaard m.fl. 2014). Fouragering kan foregå i mange typer af biotoper, hvor en række større dyr og fugle står på menuen. De gamle fugle er standfugle, mens de unge strejfer en del omkring (Bønløkke m.fl. 2006).
Stor hornugle vendte tilbage som dansk ynglefugl i 1984 efter et storstilet udsætningsprojekt i Slesvig-Holsten og fik gradvist etableret en bestand i hele Jylland (Frikke & Tofft 1997, Nyegaard m.fl. 2014). Arten yngler fortsat først og fremmest i Jylland og ser nu ud til også at have fået fodfæste på Fyn.
Stor hornugle kan påvirkes negativt på ynglepladserne af menneskelige forstyrrelser, og de jordrugende par mister ofte æg og unger til ræv, mår og mårhund (Laursen 2024, Christensen 2026).
Stor hornugle har indgået i NOVANA siden 2012. I 2012 og 2015 blev arten overvåget ekstensivt, hvor udbredelsen blev opgjort på grundlag af observationer i DOFbasen, uden at der blev gjort forsøg på at estimere ynglebestandens størrelse (Pihl m.fl. 2012).
Siden 2018 har Miljøstyrelsen (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) overvåget arten hvert andet år efter Intensiv 1-metoden, hvor der lyttes efter de territoriehævdende hanners dybe tuden i skumringen omkring solnedgang på stille, klare aftener, gerne med månelys. Overvågningen fandt i 2018 og 2020 sted i perioden 15. februar til 15. marts og fra 2022 i perioden 1. februar til 15. marts (Holm 2018, Holm 2022). Ifølge den tekniske anvisning er overvågningen begrænset til de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, men i 2024 gennemførte Miljøstyrelsen en landsdækkende optælling, hvor mere end 600 lokaliteter blev undersøgt (Holm m.fl. 2026).
Til beregning af bestandsestimater er NOVANA-data suppleret med data fra andre kilder (Figur 2). For 2022 blev de 6 par i fuglebeskyttelsesområderne suppleret med en databaseret beregning ud fra DOFbasen for de områder, der ikke var dækket af NOVANA-overvågningen, hvilket gav en landsbestand på 143 par (Holm m.fl. 2026).
I 2024 blev der for første gang gennemført en landsdækkende optælling af stor hornugle i NOVANA, hvor Miljøstyrelsen i januar-april registrerede 139 ynglepar (5 sikre og 134 sandsynlige) fordelt på 134 lokaliteter (Figur 1, Tabel 1). Flest par blev fundet i Nordjylland (50) og Vestjylland (28), fulgt af Sydøstjylland (23), Sønderjylland (16) og Østjylland (15), mens der var 5 par i Sydvestjylland og 2 par på Fyn (Christensen 2025). Da en del skovområder ikke blev dækket, vurderede Miljøstyrelsen, at landsbestanden i 2024 muligvis kunne være op til 200 par (Christensen 2025, Holm m.fl. 2026). I 2025 blev arten ikke overvåget i NOVANA. Klaus Dichmann, der var formand for DOF’s Uglegruppe i 2003-2020, skønner bestanden i 2025 til 140-160 par (Christensen 2026). Ved den seneste overvågning efter den tekniske anvisning i 2022 blev der registreret 6 par i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget, og suppleret med en beregning ud fra DOFbasen blev landsbestanden opgjort til 143 par.
Stor hornugle genindvandrede som ynglefugl i Danmark i 1984 efter ca. 100 års fravær, efter at der i 1981-1995 var udsat 563 fugle i Slesvig-Holsten (Frikke & Tofft 1997, Laursen 2024). Spredningen gik langsomt i gang. I 1991 var der fire danske lokaliteter med territoriehævdende fugle, og i 1996 var der 10-12 ynglepar (Frikke & Tofft 1997, Grell 1998). I 1998-2008 blev der årligt fundet 20-35 par, flest i 2006 (Nyegaard m.fl. 2014), i 2011 var der 39 par (Pihl & Fredshavn 2015), og i 2018 blev bestanden vurderet til 70 par (Fredshavn m.fl. 2019, Vikstrøm & Moshøj 2020). Siden er bestanden mere end fordoblet med 110-130 par i 2021 (Laursen 2024), 143 par i 2022 (Holm m.fl. 2026), mindst 139 par i 2024 og 140-160 i 2025 (Figur 2). På kort sigt (2014-2025) er bestanden stigende (+10 % pr. år, 95 % konfidensinterval +0,3 til +20 %, P = 0,05), og på lang sigt (1980-2025) er den ligeledes stigende, idet arten siden genindvandringen i 1984 er vokset med omkring 9 % om året (95 % konfidensinterval +8 til +11 %, P < 0,001).
Arten yngler nu i hele Jylland med tyngdepunkt i Nordjylland, hvor over halvdelen af parrene findes i råstofgrave (Nyegaard m.fl. 2014), og den er siden 2020 også registreret på Fyn, hvor der i 2024 blev fundet 2 par (Christensen 2025). Som jordrugende art er stor hornugle sårbar over for prædation fra ræv, mår og mårhund (Laursen 2024, Christensen 2026).
Bønløkke, J., Madsen, J.J., Thorup, K., Pedersen, K.T., Bjerrum, M. & Rahbek, C. (2006). Dansk Trækfugleatlas. – Rhodos, Humlebæk.
Christensen, J.S. (2025). Stor Hornugle Bubo bubo. I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2024. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2024. – Dansk Ornitologisk Forening.
Christensen, J.S. (2026). Stor Hornugle Bubo bubo. I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2025. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2025. – Dansk Ornitologisk Forening.
Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Eskildsen, D.P. & Flensted, K.N. (2019). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2019. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. – Videnskabelig rapport nr. 363. http://dce2.au.dk/pub/SR363.pdf
Frikke, J. & Tofft, J. (1997). Den Store Hornugles Bubo bubo genindvandring til Danmark med særligt henblik på Sønderjylland. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 91: 63-68.
Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
Holm, T.E. (2018). Overvågning af stor hornugle Bubo bubo som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A162, version 1. 8 s.
Holm, T.E. (2022). Overvågning af stor hornugle Bubo bubo som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A162, version 2. 6 s.
Holm, T.E., Pedersen, C.L. & Balsby, T.J.S. (2026). Estimation of national populations for nine Annex I breeding bird species in Denmark. – Environmental and Experimental Biology 24: 23-29.
Laursen, J.T. (2024). Status, bestandsudvikling og fødevalg for Danmarks ynglende ugler ca. 1960-2021. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 118: 65-79.
Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Ekstensiv overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A199, version 1. 4 s.
Pihl, S. & Fredshavn, J.R. (2015). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark. Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 44 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 176. https://dce2.au.dk/pub/SR176.pdf
Vikstrøm, T. & Moshøj, C.M. (2020). Fugleatlas. De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017. – Dansk Ornitologisk Forening. Lindhardt og Ringhof. 840 s.
| År | Område | Antal |
|---|---|---|
| 2018 | Fuglebeskyttelsesomr. | 3 par |
| 2020 | Fuglebeskyttelsesomr. | 7 par |
| 2022 | Fuglebeskyttelsesomr. | 6 par |
| 2024 | Hele landet | 139 par |
Tabel 1. NOVANA-overvågning af ynglende stor hornugle i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (2018-2022) samt landsdækkende (2024).