Falco peregrinus
| Status | Fuglebeskyttelsesdirektiv | Rødliste | Bestand | Bestandsudvikling |
|---|---|---|---|---|
| Ynglefugl | Bilag I | Sårbar (VU) | 19 par (2025) | 2014-2025: Fluktuerende 1980-2025: Stigende |
Vandrefalk forsvandt som dansk ynglefugl i 1972 og genindvandrede i 2001. Bestanden er siden vokset til 13-19 ynglepar, og udviklingen er stigende på lang sigt, mens den i de seneste 12 år har været fluktuerende med 9-21 par, med et gennemsnit på 14 par om året. Arten er fortsat en fåtallig ynglefugl, der yngler på klinter og i redekasser på kraftværker, broer og i havne fra Bornholm til Østjylland, og kun to til tre par yngler inden for de udpegede fuglebeskyttelsesområder.
Vandrefalk yngler på klippehylder og i gamle reder bygget af andre fugle, men i stigende grad også i opsatte redekasser og på høje bygninger og andre høje konstruktioner. Den lever af fugle, som den slår i luften, fra småfugle til duer, ænder og måger. De 3-4 æg lægges i marts-april, og ungerne er flyvefærdige i juni. De danske ynglefugle bliver i vid udstrækning i landet året rundt, mens fugle fra de nordlige bestande er trækfugle, der overvintrer i store dele af Europa, herunder Danmark.
Vandrefalk har aldrig været en talrig ynglefugl i Danmark. Frem til 1950 ynglede der næppe mere end 6-10 par, fordelt på klinter og klippekyster som Møns Klint, Stevns Klint og Bornholm, og efter voldsom bekæmpelse, indsamling af æg og unger til samlinger og falkonervirksomhed samt forgiftning med miljøgifte forsvandt arten som dansk ynglefugl, da det sidste par ynglede på Møns Klint i 1972. I 2001 reetablerede arten sig samme sted, og siden er antallet af ynglepar vokset støt (Nyegaard m.fl. 2014, Fredshavn m.fl. 2019).
Vandrefalk er følsom over for forstyrrelser ved redestedet i yngletiden, hvor droner, klatring og anden færdsel tæt på reden kan få parret til at opgive yngleforsøget. Historisk var det efterstræbelse i form af beskydning, ægsamling og indsamling af unger sammen med miljøgifte som DDT, der fik arten til at forsvinde fra Danmark og store dele af Europa.
Vandrefalk blev i 2012 og 2015 overvåget landsdækkende efter Intensiv 2-metoden, hvor Miljøstyrelsen (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) undersøgte sikre og mulige yngleforekomster, som blev indberettet til DOFbasen (Pihl m.fl. 2012). Fra 2017 er denne overvågning foretaget årligt og begrænset til de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Holm & Søgaard 2017, Holm 2022). I NOVANA-overvågningen er vandrefalk blevet overvåget siden 2012.
Til beregning af bestandsestimater og bestandsudviklinger (Figur 3) er NOVANA-data blevet suppleret med data fra andre kilder.
I NOVANA-overvågningen blev der i 2024 og 2025 registreret henholdsvis to og tre ynglepar af vandrefalk inden for de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget (Figur 1, Figur 2, Tabel 1). Suppleret med DOF's opgørelser var den samlede danske ynglebestand på 13 par i 2024 og 19 par i 2025 (Figur 3, Andreasen & Christensen 2026, DOF 2026). Det svarer til, at omkring 15 % af bestanden ynglede inden for de udpegede områder.
Vandrefalk forsvandt som dansk ynglefugl i 1972 som følge af bekæmpelse og miljøgifte som DDT (Jørgensen 1989, Grell 1998). Efter forbud mod DDT samt andre miljøgifte og som følge af udsætninger i nabolandene voksede den europæiske bestand igen gennem 1980'erne og 1990'erne, og i 2001 genindvandrede vandrefalk som dansk ynglefugl på Møns Klint (Nyegaard m.fl. 2014). Bestanden voksede til 12 par i 2012 og 21 par i 2015 og har siden ligget på 9-19 par. På kort sigt (2014-2025) er bestanden fluktuerende. Antallet har svinget mellem 9 og 21 par uden nogen retning. Den årlige ændring er −1 % (95 % CI −5 til +4 %, P = 0,76), svarende til −7 % over perioden. Konfidensintervallet for perioden går dog fra −46 til +59 %, så data kan ikke vise, at bestanden har været stabil. På lang sigt (1980-2025) er bestanden stigende, idet arten var forsvundet som ynglefugl i 1980 og siden genindvandringen i 2001 er vokset til 13-19 par. Set over hele NOVANA-perioden 2004-2025 er stigningen fra 1 til 19 par statistisk sikker (+8 % om året, 95 % CI +4 til +12 %, P < 0,001).
Arten ynglede først på Møns Klint og bredte sig derefter til Stevns Klint, Bornholm, Roskilde Fjord og Sydøstjylland (Nyegaard m.fl. 2014, Lange 2018). I dag yngler de fleste par i opsatte redekasser på kraftværker, broer og i havne, og i 2025 var der par på Møn, Bornholm, Stevns, det øvrige Sjælland, Fyn og i Østjylland (Andreasen & Christensen 2026).
Andreasen, N.P. & Christensen, J.S. (2026). Vandrefalk Falco peregrinus. I Christensen, J.S. & Christophersen, H. (red.), Fugle i Danmark 2025. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2025. – Dansk Ornitologisk Forening.
DOF (2026). Bestandsopgørelser. Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle. – Dansk Ornitologisk Forening. https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/truede-og-sjaeldne-ynglefugle/bestandsopgorelser (senest opdateret 4. juni 2026).
Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Eskildsen, D.P. & Flensted, K.N. (2019). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2019. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. – Videnskabelig rapport nr. 363. http://dce2.au.dk/pub/SR363.pdf
Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
Holm, T.E. & Søgaard, B. (2017). Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 1.1. 7 s.
Holm, T.E. (2022). Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A179, version 2. 6 s.
Jørgensen, H.E. (1989). Danmarks rovfugle – en statusoversigt. – Frederikshus, Øster Ulslev.
Lange, P. (2018). Vandrefalk Falco peregrinus (yngleforekomst). I Lange, P. (red.), Fugle i Danmark 2017. I Lange, P. (red.), Fugleåret 2017. – Dansk Ornitologisk Forening.
Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144.
Pihl, S., Holm, T.E., Kahlert, J. & Søgaard, B. (2012). Overvågning af vandrefalk Falco peregrinus som ynglefugl. – Teknisk anvisning fra DCE, Fagdatacenter for Biodiversitet og Naturdata, Aarhus Universitet. TA-A119, version 1. 8 s.
| År | Dækning | Antal |
|---|---|---|
| 2020 | Fuglebeskyttelsesomr. | 3 par |
| 2021 | Fuglebeskyttelsesomr. | 3 par |
| 2022 | Fuglebeskyttelsesomr. | 2 par |
| 2023 | Fuglebeskyttelsesomr. | 1 par |
| 2024 | Fuglebeskyttelsesomr. | 2 par |
| 2025 | Fuglebeskyttelsesomr. | 3 par |
Tabel 1. NOVANA-overvågning af vandrefalk 2020-2025.